Apple er ved at udvikle deres egen sprogmodel, der kan konkurrere med ChatGPT, Microsoft Copilot og Google Bard.
Mens andre techgiganter træner deres sprogmodeller med frit tilgængeligt indhold fra internettet, har Apple valgt en anderledes tilgang.
De forhandler med store mediehuse og nyhedsorganisationer om at få adgang til deres arkiver af nyhedsindhold for at træne deres sprogmodel.
Apple forventes at betale mindst 50 millioner dollar for adgangen til indholdet.
Nogle mediehuse er bekymrede for juridiske problemer og konkurrence som følge af aftalen. Andre selskaber er blevet beskyldt for at stjæle indhold til at træne deres algoritmer uden tilladelse.
Apple har et team på omkring 16 personer, der arbejder på en stor sprogmodel med det interne kodenavn Ajax GPT, som angiveligt er “mere kraftfuld end ChatGPT 3.5”.