I en stor koordineret politiaktion er bagmændene bag tusindvis af ransomware-angreb blevet anholdt.
Politiaktionen er udført med hjælp fra politiet i syv forskellige lande og i samarbejde med Europol.
Anholdelserne er foretaget i Ukraine, og medlemmerne af gruppen sættes i forbindelse med angreb mod 1.800 virksomheder og organisationer i 71 forskellige lande.
Gruppen har brugt forskellige typer ransomware og har benyttet sig af brute force-metoder, SQL-injektioner og phishing-e-mails for at få adgang til systemerne.
Udover den 32-årige leder af gruppen blev fire medskyldige anholdt, og der blev beslaglagt en større mængde udstyr.
De ramte organisationer vurderes at have tabt flere hundrede millioner euro som følge af angrebene.