HL2 Fallout har fået en e-mail fra Valve, som giver info på de forskellige versioner af Half-Life 2 der kan købes.
Counter-Strike: Source er med i alle udgaver og kan spilles allerede fra i næste uge, hvor man kan købe Steam-pakkerne.
Der kommer to forskellige retail versioner, Standard Edition:(6 CD’er, 3 box-designs) indeholder Half-Life 2 og Counter-Strike: Source. Collector’s Edition kommer på DVD og indeholder Standard Edition, Half-Life 1: Source, Half-Life 2 T-shirt og Prima book sampler.
Der kommer tre forskellige Steam pakker, bronze, sølv og guld.
Bronze indeholder Half-Life 2 og Counter-Strike: Source. Sølv inkluderer Bronze samt Half-Life 1: Source og Day of Defeat: Source.
Guld inkluderer Sølv samt Half-Life 2 hat, Half-Life 2 postkort, Half-Life 2 klistermærker og Half-Life 2 Soundtrack CD. Derudover trækkes der lod om en tur til Valve, hver gang der bliver købt 5000 Guld-pakker, mellem de 5000.
Counter-Strike: Source er som sagt klart og bliver udgivet så snart du køber det, Half-Life 2 og de andre Source-mods kommer senere.