mboost-dp1

unknown

DR interviewer chefen for Kiss omkring MPlayer

- Via DR - , redigeret af Net_Srak

Danmarks Radio har snakket med Kiss’ direktør Peter Wilmar Christensen, omkring brugen af kode, der skulle stamme fra det ungarske Open Source program MPlayer.

Under interviewet kommer Peter blandt andet med den påstand, at det lige så godt kan være Kiss der har udviklet MPSub-formatet og at det derefter kan være lækket til MPlayers udviklere. Han står fast på at de absolut ikke vil åbne deres firmware kildekode.

MPlayer hjemmesiden kan man læse udviklernes reaktion på interviewet og de er ikke specielt begejstrede for Peter Wilmar Christensens udlægning.

unknown

Half-Life 2 SDK release rygter – bekræftet

- Via GameSpot - , redigeret af Net_Srak

For nogle dage siden gik rygterne på nettet, at Rick Ellis fra Valve, havde sendt en e-mail til Halflife2.net, om at Half-Life 2 SDK’en ville blive sendt på gaden snart. Rick skrev desuden at der var nogle retsmæssige problemer. Spekulationerne gik på at Havok, udviklerne af Half-Life 2 fysik motoren, havde sagsøgt Valve for den kopierede kildekode af Half-Life 2, der også indeholdt kildekoden af Havok motoren.

Doug Lombardi, PR-chefen hos Valve, har nu bekræftet rygtet om en release af Half-Life 2 SDK inden for de næste par uger, men benægter at Havok skulle have sagsøgt Valve.

Link til Halflife2.net’s forum – der hvor det hele startede.

unknown

Microsoft’s nye anti-linux kampagne ulovlig i dk?

- , redigeret af Zero

Microsoft er ved at undersøge om de kan køre deres ‘Windows vs Linux’ kampagne i danmark. Den danske markedsføringslovgivning er langt skrappere end den i USA og kan helt stoppe kampagnen inden den kommer i gang.

Microsoft er ved at undersøge det samme i andre europæiske lande, de forsøger desuden at finde danske og europæiske undersøgelser de kan bruge i kampagnen.

Linux bliver af Microsoft set som en seriøs konkurrent og reklamekampagnen skal ses som en bekræftelse af dette.

unknown

HP snyder med grafikkort

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Da en nysgerrig kunde åbnede sin nyindkøbte HP bærbar, fandt han ud af at hvad der skulle have været en ATI Mobility Radeon 9200, kun viste sig at være en MR9000.

Både i salgsmaterialet og på et klistermærke påsat computeren, står der at den indeholder et MR9200 grafikkort, men på GPU’en stod der MR9000. Det er en lang række personer blev harme over, og det har ført til en heftig diskussion på x1000forums.com.

HP og ATI siger at 9000-modellen leverer 100 procent det samme som en 9200, når man kigger designet af computeren. Det skyldes at HP’s bærbare ikke understøtter AGP x8, så derfor ville forbrugerne ikke få mere ydelse af en MR9200 sammenlignet med MR9000.

unknown

IBM skifter alligevel ikke inden 2005

- Via Digi.no - , redigeret af Pernicious

Her på newz kunne vi [url=Inquirer]fornyligt[/url] berette, at IBM ville skifte til Linux på deres desktops, ifølge et internt dokument som nyhedssiden The Inquirer kunne fremvise.

Efter den megen omtale omkring sagen på mange andre nyhedssider på nettet, har IBM nu officielt dementeret nyheden omkring det store skift.

Planen var ifølge IBM aldrig at skifte alle arbejdspladser om på Linux inden 2005, men derimod at klargøre og teste om Linux var en holdbar platform til opgaven.

unknown

HP’s kommende musikafspiller bliver en iPod klon

- Via Macnyt - , redigeret af Net_Srak

Apple og Hewlett Packard er gået sammen i en alliance. Denne alliance vil indebærer at HP får lov til at bygge en klon af Apples iPod. Apple vil til gengæld får præinstalleret iTunes på alle nye Pavillion, Media Center eller Compaq Presario computer. HP’s nye musikafspiller vil blive lanceret til sommer.

HP versionen af Apples iPod, kommer til at ligne den i både design og funktionalitet, men får ikke navnet iPod. Den største forskel bliver farven, HP varianten bliver ‘HP blå’.

unknown

3D grafik til mobiltelefoner

- Via ATI - , redigeret af Pernicious

ATI har lanceret en grafikchip til mobiltelefoner og PDA’er. Chippen går under navnet Imageon 2300 og har support for 3D grafik og MPEG4 videoafspilning.

Imageon 2300 understøtter en række gængse funktioner inden for 2D/3D grafik og videoafspilning. Opløsningen er maksimalt 320 * 240 i 16 bits farvedybde.

ATI siger selv at chippen er den første der leverer hardware accelereret 3D-grafik til håndholdte enheder.

unknown

Nogle e-mails er dårlige for helbredet

- Via BBC News - , redigeret af Zero

Det er ikke alle e-mails man modtager der er lige sunde for helbredet, det har en engelsk forskergruppe nu påvist.

Forskerne fra Buckinghamshire Chilterns University College, udstyrede 48 frivillige med blodtryksmålere, og fik dem så til at læse en række e-mails. Nogle var fra kollegaer andre fra overordnede og nogle af disse var skrevet med en fjendtlig ordlyd.

Bare det at modtage en mail fra en overordnet, førte i de flestes tilfælde til en stigning af blodtrykket. Var kombinationen en mail fra chefen og den samtidig var fjendtlig, steg blodtrykket endnu mere.

En af forskerne, Howard Taylor, mener derfor at det er uhensigtsmæssigt at konfrontere sine underordnede på denne måde, men mange gør det fordi det er nemmere end en samtale ansigt til ansigt.

unknown

IBM vil skifte til Linux-desktops

- Via The Inquirer - , redigeret af Pernicious

I et internt notat med titlen: ‘On Demand Initiatives’ fra IBM CIO Bob Greenberg, opfordrer/udfordrer han chefer og medarbejdere til at lægge om til Linux på alle desktops i koncernen inden 2005.

Det ambitiøse projekt er en vigtig del i hvad Greenberg kalder deres vision om at IBM bliver en ‘On Demand’ virksomhed.

Den præcise ordlyd kan læses i dets originale form, sendt til The Inquirer fra en anonym kilde hos IBM.

unknown

Adobe til kamp mod falskmøntnere

- Via Slashdot - , redigeret af Miklos

Ifølge flere kilder, har Adobe indbygget flere nye funktioner i den nye Photoshop CS, som specifikt er lavet til at kunne genkende pengesedler.

Funktionerne aktiveres automatisk når man prøver at åbne et billede, der indeholder Dollar eller Euro sedler, og simpelthen forhindre at man kan åbne billedet i programmet.

Det er dog ikke kun Adobe der aktivt går ind og blokerer for pengeseddel billeder, Paintshop Pro har også denne funktionalitet indbygget.