Bib-bib-bib, og så er mobiltelefonen død, ikke mere batteri. Ikke noget problem, hæld en teske fuld sukker på, eller noget andet sukkerholdigt, og så kan den igen.
Det lyder lidt som Back To The Future, hvor Deloreanen bliver fodret med diverse biologisk affald, og er det da også lidt.
Et hold af forskere på universitetet i Massachusetts, har fundet en organisme, Rhodoferax ferriducens, der kan konvertere sukker til energi.
Konverteringen er meget effektiv, næsten 80%, men er stadig meget langsom, hvilket giver et minimalt spændingsoutput, lige nok til en lommeregner.
Forskerne mener dog at der kan opnås mange forbedringer, men har ikke tal på hvornår et biologisk batteri vil være en realitet.