mboost-dp1

unknown

RIAA viser nogle af deres arbejdsmetoder

- Via Wired.com - , redigeret af Zero

I en retsag i USA, hvor RIAA har sagsøgt en dame for at dele op mod 1000 filer via p2p programmer, har de måttet fremvise hvordan, de er kommet frem til de beviser de har imod den anklagede.

Hidtil har RIAAs arbejdsmetoder været meget hemmelige, men nu viser det sig at de bl.a. trækker på sammenligning af filer tilbage fra Napster dagene.

unknown

FBI vil anholde skaberen af MSBlaster i dag

- Via Heise - , redigeret af Zero

Ifølge FBI er personen bag virusen W32.Blaster/LovSan en 18 årig mand i Seattle området. De vil ikke komme med flere oplysninger, men må være sikre i deres sag, så sikre at der er indkaldt til pressemøde senere i dag.

Virusen som inficerede flere hundredetusinde computere, menes sammenlagt at have kostet virksomheder mange millioner kroner.

Linket er på tysk, engelsk babelfish oversættelse.

unknown

Opdatering af software

- Via ABC news - , redigeret af Net_Srak

Vi vil i aften/nat opdatere diverse software på serveren, så i skal være opmærksomme på at der kan forkomme driftsforstyrrelser.

Vi opgraderer mysql til MySQL 4.0, og sætter query caching op, samt installerer php accelerator for at få bedre performance på sitet.

unknown

MS må ændre IE grundet plugin patent

- Via Slashdot - , redigeret af Net_Srak

W3C har udgivet et ‘initial statement’ i forbindelse med afgivelsen af dom i sagen Eolas v. Microsoft, hvor Microsoft blandt andet blev idømt en $521 millioner stor bøde.

Sagen drejer sig om et patent der skulle dække “mechanisms for embedding objects within distributed hypermedia documents”.

Microsoft og andre W3C medlemmer diskuterer hvilke ændringer de skal lave, for at plug-in’s stadig kan fungere, og en åben maillingliste er blevet sat op til formålet.

Baggrundshistorien kan læses på biz.yahoo.

unknown

Hvad vil de bruge pengene til?

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Som tidligere rapporteret på newz.dk, lægger regeringen op til at bruge ca. 500 millioner på SkoleIT frem til år 2007.

Computerworld skriver mere om hvilke specifikke mål pengene skal gå til, nemlig:
PC’er, 3.5 elev pr. PC fra 3. klasse og opefter, der er afsat 370 millioner kroner til dette formål.
IT-bevis til folkeskole elever.
Internetbaseret undervisningsmaterialle.
IT undervisning af folkeskolelærerne.

unknown

Microsoft PC Satisfaction Security Software

- Via CRN - , redigeret af Net_Srak

MS er igang med at teste deres PC Satisfaction Security Software, som indeholder antivirus, ny firewall og forbedret windowsupdate integration til Windows XP.

CRN rapporterer hvad det har fået at vide fra testere, og kommentarer fra MS og Symantec. De fleste er enige om at sikkerheden i Windows XP skal øges, men der er også bekymringer over, at det kan gå ud over de etablerede sikkerhedsfirmaer. Det er stadigt ikke bestemt, om produktet overhovedet kommer på markedet.

unknown

Nordisk Råd promoverer Open Source

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

Nordisk Råd åbner i dag en hjemmeside, med en stribe af Open Source programmer. De oplever at mange brugere ikke ved at der findes alternativer til f.eks. Microsofts Office-pakke, eller Adobe Photoshop.

Nordisk Råds nye hjemmeside indeholder kun de mest modne Open Source programmer, da de ikke henvender sig til forbrugere med teknisk baggrund, men ønsker at folk skal kunne installere programmerne rimelig smertefrit.

unknown

Linux kerneudvikler holder et års pause

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

Kerneudvikleren Alan Cox har besluttet sig at tage et års pause på Linux-området og vil i stedet studere for at opnå en MBA.

Alan Cox har i mange år været nr. 2 inden for Linux’ kerne-udvikling, kun overgået af Linus Torvalds.

Alan var bl.a. kendt for at ikke bare at specialisere sig inden for et område, men i stedet sprede sig over flere områder. Samtidig var han kendt blandt hardware folk, når de skulle have en bedre forståelse for Linux.

unknown

Japansk opfordring til hacker-angreb

- Via Yahoo! - , redigeret af Net_Srak

Under et tv-talkshow inviterede den japanske indenrigsminister Toranosuke Katayama, alle til at forsøge at hacke den kritikramte centrale persondatabase “Juki Net”, der blev åbnet for præcis et år siden.

Ministeren forsøger dermed at demonstrere, at han og regeringen har stor tillid til datasikkerheden i systemet. En tillid der desværre ikke deles af en stor del af befolkningen. De japanske myndigheder forventer, at kunne spare op imod en halv milliard om året på systemet.

“Juki Net” indeholder oplysninger om alle 127 millioner indbyggere i Japan og er kun tilgængeligt for myndighederne.

unknown

Steve Ballmer til Danmark

- Via Microsoft.dk - , redigeret af Pernicious

Fredag d. 19 september bliver dagen, hvor Steve Ballmer (Microsofts adm. direktør) kommer til Danmark, for at tale om Trustworthy Computing. Han vil i sit indlæg give det overordnede indblik i, hvor centralt Trustworthy Computing er for hele sikkerheden ved Microsofts produkter og løsninger.

Det er gratis deltage, der er dog et begrænset antal pladser. Interesserede kan tilmelde sig her.