mboost-dp1

unknown

Windows XP SP2 udskudt

- Via BetaNews - , redigeret af Net_Srak

Ifølge Microsoft’s Product Lifecycle side, er ServicePack 2 til Windows XP nu blevet udskudt til 3 kvartal af 2004. Hvad den egentlige årsag er, findes der ingen umiddelbar forklaring på, men Betanews.com gætter på at dette vil give Microsoft mulighed for at integrere deres PC Satisfaction package, der i skrivende stund er på beta-stadiet, til SP2. Denne pakke vil tilføje en del nye services, som virusscanner og en forbedret firewall.

Udskydelsen giver også Microsoft større mulighed for eventuelt at udskyde desktop versionen af Longhorn, hvilket før har været på tale.

unknown

Outlook Express tilbage

- Via ZDNet |UK| - , redigeret af Net_Srak

For et par dage siden blev det annonceret at Microsoft ikke ville udvikle mere på dere e-mail program Outlook Express.

Nu har Microsoft så ombestemt sig, på grund af for stort pres fra forbrugernes side. Derudover skulle den oprindelige udtalelse, også skyldes en kommunikationsfejl internt i firmaet.

unknown

Sikkerhedshul i Sony PlayStation 2

- Via www.0xd6.org - , redigeret af Net_Srak

Marcus Ross Brown har fundet et sikkerhedshul i Sony PlayStation 2 (PS2), som gør at man kan køre et PS2 program fra sit memory card, vha. en original PSOne cd-rom og uden brug af mod-chip eller lignende.

Dette kræver dog at man skal oprette en fil på sit memory card, som skaber et buffer overflow, dette kan dog klares via PS2 Linux kittet.

unknown

Ingen spam-filtre fra teleselskaberne

- Via Berlingske - , redigeret af Pernicious

Det forventes at der snart kommer et boom af antallet af reklamer, der bliver sendt til folk som SMS eller MMS’er. Teleselskaberne kunne oprette spam-filtre for at forhindre deres kunder i at blive overdænget med reklame, men det har de pt. ingen interesse i.

Den forventede stigning af SMS og især MMS trafik, skaber ekstra omsætning for selskaberne. TDC vurderer dog, at det i fremtiden kan blive nødvendigt, da det at benytte en mobiltelefon, ikke skal ses som en irriterende handling.

unknown

Toyota parkerer for dig

- Via IT-AVISEN - , redigeret af Pernicious

Toyota har fået lavet et system, der kan parkere deres Prius model for køreren.

Det skulle foregå ved at bilen tager et billede og man så trykker på en knap, hvorefter bilen stopper på det tomme stykke bilen har fotograferet.

Toyota bemærker dog, at man ikke skal stole på systemet 100%, da der kan opstå uforudsete hændelser, f.eks. kan der pludselig gå en person ind foran bilen.

unknown

Ormen begynder sit DDoS

- , redigeret af Pernicious

Windows update vil snart være utilgængelig hvis det står til MSBLAST virusen. Den begynder nemlig sit angreb i nat. Microsoft er naturligvis opmærksomme på situationen, og prøver at forberede sig så godt som muligt. Allerede i dag har microsoft.com og windowsupdate været nede, men dette skyldtes det store stømsvigt, som ramte store dele af USA i morges.

Flere store virksomheder er også ramt af virusen, værst så det ud for TeliaSonera hvor 40 af deres servere var ramt, som medførte nedetid for deres kunder. I Tyskland blev også BMW ramt, mens i England, på Cambridge universitet, blev 2.500 maskiner ramt af virusen.

De første varianter af virusen er også begyndt at dukke op. Det anbefales derfor at få opdateret sin computer hurtigst muligt.

unknown

Novell og Suse arbejder sammen

- Via heise - , redigeret af Pernicious

For at svare på klagerne fra flere firmaer om, at det er for svært at få god support på Linux, og at dette skulle være den primære grund til at det ikke er mere udbredt i firmaer, har Novell og Suse indgået et tæt samarbejde. Dette udmunder sig i, at kunderne nu kan få support til begge produkter ét sted.

Novell regner med at dette vil give gode resultater, da de har sat sig det mål, at portere næsten alt deres software til Linux over en årrække.

[i]Linket er på tysk – engelsk babelfish oversættelse.

unknown

Popups mod piratkopiering

- Via TV 2 - , redigeret af Pernicious

Et internationalt samarbejde, der i første omgang tæller Australien, Canada, Tyskland og Danmark (APG) skal nu forsøge at få folk til at holde op med at downloade ulovlige filer via f.eks. Kazaa og eDonkey.

Det skal ske ved at bruge en indbygget popup-feature i programmerne, der skal advare om, at man begår noget ulovligt, når man vælger at downloade de pågældende filer.

unknown

ATI vinder kontrakt for XBox 2

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

I hvad der må ses som et nederlag for Nvidia, har ATI og Microsoft skrevet kontrakt på levering, af komponenter til den næste udgave af XBoxen.

I de sidste måneder har der længe være spekulationer om, hvem der skulle levere GPU’en til den næste Xbox. Dette fjerner enhver tvivl om, hvorvidt det bliver nVidia eller ATI der kommer ind i varmen hos Microsoft, hvad angår XBox 2.

unknown

Kazaa ikke længere hostet i Danmark

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Det danske hosting firma Netgroup, har i 1½ år hostet serverne, hvor Kazaa kunne hentes fra, Sharman Networks har nu opsagt aftalen.

Grunden til at Netgroup ikke skal have Kazaa liggende mere, er simpelthen fordi Kazaa har vokset sig for stort til det danske hosting firma, som ligger i det indre København, men har deres hosting i Glostrup. Fremover vil det verdensomspændende Akamai netværk hoste Kazaa softwaren, da de kan tilbyde lokal download i mere end 60 lande.

Sharman Networks er dog begejstrede for den tid de var hos NetGroup, og har flere gange fremhævet dem som en af grundene til den stabile drift af Kazaa’s P2P tjenester.