mboost-dp1

unknown

P2P caching

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

P2P programmer som KaZaA er meget udbredte, og P2P kræver meget båndbredde. Dette båndbredde forbrug udgør efterhånden, en stor procentdel af den traffik en ISP har.

Et nyt program, kaldet PeerCache, fra det svenske firma Joltid, gør det nu muligt, at cache FastTrack P2P trafik. Flere ISP’er i europa skulle allerede benytte programmet, for at spare på båndbreden.

Programmet danner dog rammen om en debat, om hvorvidt det er i orden for en ISP at benytte programmet, da de derved i en periode, lagrer ulovligt materiale på deres egne servere.

unknown

Deeplinking lovligt i Tyskland

- Via Slashdot - , redigeret af Net_Srak

Den tyske højesteret har dømt ‘deeplinking’ lovligt i Tyskland. Denne dom er på baggrund af en retsag, imellem Verlagsgruppe Handelsblatt og en nyheds-søgemaskine ved navn Paperboy.

Retsagen minder på mange måder om retsagen imellem DDF og Newsbooster – DDF der jo også var inde og vende på newz.dk.

unknown

Gratis download af Half-Life

- Via TV 2 - , redigeret af Miklos

Spilproducenten Valve Software har netop lanceret deres nye download system “Steam”. Sammen med lanceringen har de valgt at gøre det muligt at hente gratis versioner af gamle klassikere.

Blandt titler kan bl.a. nævnes Half-Life, Opposing Force og Counterstrike 1.6 – uden at du skal have en øre op af lommen.

I fremtiden vil det også være muligt at få fat i de kommende spiltitler via steam. Dette kan betyder at man kan erhverve sig nye spil før at de overhovedet er landet i de danske butikker!

unknown

Fiber to home til hele Danmark

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Miklos

NVE (nordsjællandsk elselskab -red.) er på vej med et landsdækkende tilbud på Fiber-to-home (FTH).

NVEs FTH tilbud inkluderer bredbåndsforbindelse, telefoni, kabeltv, tv-box til web og mail på tv’et med tilhørende tastatur og fjernbetjening, samt Video-on-Demand – alt dette til 299,- pr. måned.

Forbrugerstyrelsen mener at dette udspil utvivlsomt vil blive en succes blandt forbrugerne. Fordi det vil tvinge andre udbydere til at ændre priser og koncepter.

FTH har desuden, på denne side, bedt alle danskere med interesse i dette produkt, give lyd så de ved hvor de skal satse først.

[url=uucp://newz.dk/redir.php?id=8056]newz.dk skrev[/url] allerede for et år siden omkring FTH fra NVE. Dengang var det begrænset til NVEs område, men nu er det altså hele Danmark der får tilbuddet.

unknown

Microsoft øger overskud til 13 mia.

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Miklos

Microsoft har gjort det igen. De har overgået deres egne rekorder i overskud, som sidste år steg med 26% til 13 mia. kr.

Omsætningen steg ‘kun’ med 11%, så Microsoft er blevet mere effektive til at tjene penge.

Da omsætningen var på 53 mia. kr, tjente Microsoft næsten 25 øre per omsat krone, eller næsten lige så effektivt som det danske skattevæsen.

unknown

PCI Express forklaret

- Via Anandtech - , redigeret af Pernicious

Anandtech har kigget lidt på afløseren til PCI, PCI Express. PCI Express der før gik under navnet 3GIO, er baseret på serielkommunikation, hvor PCI er parallel.

Artiklen dækker alt lige fra den mekaniske opbygning til systmearkitekturen. Der bliver også set lidt på, hvordan PCI har udviklet sig siden 1991, og hvilke flaskehalse man er løbet ind i siden da.

PCI Express forventes at komme på markedet til x86 pc’er i 2004, med Intels Grantsdale chipset. De første PCI Express enheder, forventes at være grafikkort fra ATI og nVidia.

unknown

Sony PDA med Handheld Engine

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Sony introducerer snart en ny PDA i deres Clie serie, denne adskiller sig dog fra tidligere udgaver. Hvor Sony tidligere har benytter ARM processorer, benytter de denne gang en de selv har udviklet.

CPU’en kalder de ‘Handheld Engine’, og kommer på det japanske marked den 9. august. Udover den nye CPU, kommer PDA’en, PEG-UX50, med bluetooth, kamera, 802.11b trådløs netkort, en farveskærm på 480×320 pixel, og Palm OS 5. Designet er også ændret, så PDA’en minder om en meget lille laptop.

unknown

Netscape – død eller levende?

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Ifølge Computerworld, er Netscapes dage ved at være talte, da over halvdelen af udviklerne er blevet fyret. I den sammenhæng skulle der således ikke længere blive udviklet på browseren.

Disse oplysninger er dog ikke helt identiske med hvad nyhedstjenesten CNET skriver om sagen. Her oplyses det at fyringen kun påvirker godt 10% af personalet, samt at AOL har udtalt at de stadig vil supportere både Netscape og den tilhørende portal. Det nævnes dog ikke specifikt, om der vil komme nye versioner af Netscape.

unknown

Antispam-gruppe sender 100.000 spam-mails

- Via IDG.se - , redigeret af Pernicious

I en noget tvivlsom aktion, har den svenske forening Antispam.nu, prøvet at gøre opmærksom på hvor belastende spam er, ved selv at sende spam.

Formålet har ifølge dem selv, været at skabe debat om problemet, hvilket de altså mente de bedst kunne gøre ved at spamme folk.

Om aktionen lykkedes, skal være usagt, men de fik da i hvert tilfælde gjort en masse, nu irriterede folk, opmærksomme på sig selv.

unknown

C64 kommer igen

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Har man været med fra dengang at computere mindede om brødkasser, tja så har man sikker haft en Commodore 64. Den stor-hittede i starten af firserne, og har sikkert stået i hjemmet hos mange af newz’ brugere.

Tulip, der siden 1997 har ejet rettighederne til navn og logo, har nu overgivet det til Ironstone Partners på licens. Ironstone Partners vil bl.a. bruge licensen til at markedsføre en række nye produkter.

Der er stadig rigtig mange fans, godt 6 millioner, og flere af disse har udtrykt bekymring for, om IP nu vil tage retslige skridt mod C64 scenen. Dette ønsker IP dog ikke, da de godt ved hvem der har holdt liv i den gamle computer de sidste mange år.