mboost-dp1

unknown

Trusler fra RIAA virker ikke – og dog

- Via news.com - , redigeret af Net_Srak

Ifølge de sidste nye statistikker har truslen fra RIAA, om at sagsøge alle dem de kunne finde der hentede ulovligt materiale med p2p, åbenbart haft en større effekt end først antaget.

Antallet af brugere der er online med henholdsvis Kazaa og Morpheus, skulle være faldet med 10-15% i forhold til for en måned siden.

unknown

AMD og Fujitsu indgår samarbejde

- Via X-bit labs - , redigeret af Zero

AMD og Fujitsu har samlet deres produktion af Flash RAM, i et nyt selskab med navnet FASC LLC. Det nye firma er den største på markedet for Flash RAM og har en værdi af 3 milliarder dollars.

FASC LLC vil markedsføre sine produkter under navnet Spansion.

unknown

Adobe svarer igen

- Via news.com - , redigeret af Net_Srak

Adobe har annonceret at de nu alligevel vil komme med et konkurrerende produkt til Microsofts Infopath.

Til forskel fra Infopath som kræver MS Office for at virke, vil Adobe’s dokumenter virke på alle enheder som kan køre Acrobat Reader. Programmet er ligesom Microsofts, baseret på XML så det er let at bruge data i eventuelle backend systemer.

unknown

Yahoo køber Overture

- Via washington post - , redigeret af Net_Srak

For bedre at kunne konkurrere med Google og MSN har Yahoo opkøbt søgetjenesten Overture.

Overture var de første der kom med begrebet ‘pay for placement’, der dækker over, at de firmaer der betaler, vil komme til at stå øverst i en søgning. Dette har vist sig yderst profitabel og har en stor del af skylden for, at Yahoo har fået sorte tal på bundlinien igen.

unknown

TV 2 melder alt Tour De France udsolgt

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Selvom TV 2 tager 100 kroner for at streame Tour de France i høj kvalitet, har dette åbenbart ikke skræmt særlig mange. Produktet er blevet en succes, og derfor må TV 2 nu melde alt udsolgt.

Dette sker for at sikre båndbredden til de, der allerede har betalt. Årsagen er at TV 2 ikke kan benytte multicasting, og derfor må sende det 450 kbps tunge stream, til alle abonnenter individuelt.

unknown

Linux 2.6.0-test1 frigivet

- Via Linux Today - , redigeret af Net_Srak

Det er ikke længe siden at det blev oplyst, at Linux udkom i den sidste 2.5.x kerne, og at fokus dermed blev rettet på 2.6.

Linus har nu frigivet den næste kerne, dog kun som test, version 2.6.0-test1. Der er sket en del ændringer og rettelser siden version 2.5.75, som det kan ses her.

unknown

3Com tager sagsanlæg mod Cisco op

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

I en strid mellem Cisco og kinesiske Huawei Technologies, om firmware rettigheder, går amerikanske 3com nu ind og støtter kineserne.

3Com er partnere med Huawei Technologies, og de har derfor en interesse i at støtte dem. Striden drejer sig om, at Cisco har påvist at Huawei Technologies har benyttet Cisco kode i deres firmware. Dette er dog kun tilfældet for nogle ældre og udgåede Cisco modeller, Huawei vil derfor have rettens ord for, at deres nyere modeller, ikke kan bremses af Cisco.

unknown

Sony tilbagekalder 18.000 bærbare computere

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Sony tilbagekalder 18.000 bærbare computere, efter det blev opdaget at modeller i deres Vaio-serie kan give stød. Problemet ligger i modemet, og det skal derfor udskiftes i samtlige maskiner.

Af de 18.000 er 2000 solgt i europa. Det er Sonys anden større tilbagekald af computere i vaio-serien inden for få måneder. Pris for tilbagekaldet, 28 millioner kroner.

unknown

Danmark nr. 2 som IT-land

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

IDC har igen lavet deres liste over hvilke lande der er mest med på IT-vognen. Listen indeholder 55 lande, hvor alle de nordiske lande er blandt top 5.

Sverige beholder sin førsteplads, mens Danmark har taget andenpladsen fra Norge. Udviklingen skyldes hovedsageligt de mange nye bredbåndsforbindelser i Danmark.

unknown

Test af spillet ‘Real life’

- Via GameSpot - , redigeret af Zero

Gamespot har anmeldt det vel nok mest populære MMORPG spil til dato, ‘Real life’. Man kan roligt sige at de er vilde med spillet og de har da også givet det deres Editors choice pris.

Hvis du bruger virkeligt meget tid ved computeren, var denne anmeldelse måske noget for dig.