mboost-dp1

unknown

USB 1.1 hedder USB 2

- Via Bangkok Post - , redigeret af Zero

Når folk køber ny computer, kræver mange at den skal have USB 2 porte, mens USB 1.1 ofte afvises. Derfor har USB Forummet omdøbt USB 1.1 til Full-Speed USB 2, mens USB 2 nu hedder Hi-Speed USB 2.

På den måde kan man stadig sælge USB 1.1 udstyr til kunder der ønsker USB 2.

unknown

Senator for alternative metoder mod pirater

- , redigeret af Zero

Den amerikanske senator Orrin Hatch har sagt at han støtter udviklingen af en ny teknologi, der skal bruges mod folk der henter musik på nettet. Metoden går kort og simpelt ud på at ødelægge piratens computer over nettet.

Han mener at det måske er den eneste måde man kan for visse folk til at forstå ophavsretten.

Lovligheden i dette forslag er dog tvivlsom, da det dels går imod den amerikanske hackerlovgivning, dels tillader den at folk kan blive straffet uden en retssag.

unknown

MSN Messenger 6.0 Beta – officielt frigivet

- , redigeret af Zero

Microsoft har nu selv frigivet en beta af deres meget populære chat program MSN Messenger. Det drejer sig om Messenger 6.0 som for et stykke tid siden blev lækket på nettet i en uofficiel beta til Microsoft’s store irritation.

Man kan nu hente den nyeste beta officielt fra Messengers egen side.

unknown

Microsoft anklager spammere.

- Via IT-AVISEN - , redigeret af Net_Srak

Microsoft ønsker nu at de spammere, der har udsendt mere end 2 milliarder e-mails via deres MSN-service, dømmes. For at dette kan ske har Microsoft rejst sag imod 15 spammere, 13 sager i USA – og 2 i England.

Der er udvalgt særlige (af de udsendte) spammails som begrundelse for sagerne, heriblandt klassiske virus-advarsler, bedrageriske oplysninger og de meget gængse reklamer for seksuelle ydelser.

unknown

IBM med minimal nedetid

- Via IT-AVISEN - , redigeret af Net_Srak

Som markedet idag ligger er det svært at få et webhotel, hvor man er garanteret oppetid og hvor tiden altid overholdes.

IBM har dog ikke haft nogle problemer med vedligeholdelsen af deres egen hjemmeside. I de seneste 3 år har den ikke været nede i mere end 5 minutter, en oppetidsprocent på 99,999.

unknown

Uendelige muligheder for software patenter

- Via [email protected] - , redigeret af Net_Srak

Europa parlamentets kommitté for jura og det indre marked [JURI] stemte tirsdag morgen om ændringer til et planlagt patentdirektiv.

Alle ændringsforslag der gav brede og videre muligheder for at patentere blev vedtaget og alle ændringsforslag som præciserede hvad der kunne patenteres og hvornår blev nedstemt.

Flere firmaer har udtalt sig om ændringsforslagene. En udvikler fra SuSE kommer ind på at Linux distributioner under disse regler, vil ophøre med at eksistere. Det vil simpelthen blive umuligt at lave en distro, uden at bryde et eller andet patent og dermed risikere en retssag.

unknown

SCO ejer dit OS

- Via byte.com - , redigeret af Net_Srak

Trevor Marshall har interviewet Chris Sontag fra SCO. I artiklen bliver det nævnt at SCO mener at have copyright på JFS, NUMA, RCU, SMP i AIX, IRIX og UNIX-kloner (inkl. Linux). Generelt set mener de at alle OS’er har noget kode SCO har patent på.

På spørgsmålet om det også gælder Mac og Windows, var det undvigende svar at Sun er “Clean”.

unknown

Grafikkort power

- Via Computerbase.de - , redigeret af Net_Srak

Computerbase har lavet en lidt anderledes grafikkort test. I stedet for at fokusere på hastighed, billedkvalitet og optimeringer i drivere mm. har de testet strømforbruget under forskellige situationer.

Resultaterne taler for sig selv. De nyeste skud på grafik-stammen bruger utroligt meget energi, op til 60 W mere end et almindeligt GeForce3.

(Linket er på tysk!)

unknown

Frederiks nye hjemmeside

- Via BT - , redigeret af Net_Srak

I mandags kom så Frederiks nye hjemmeside, der ikke adskiller sig væsentligt fra den tidligere, udover at en bjælke, der sad på tværs i billedet, nu er kommet på langs. Den erstatter den gamle side, hvor visse dele var kopieret fra en svensk hjemmeside.

Ifølge Ajs Dam, der er seniorrådgiver i Bysted, er siden blevet nemmere at finde rundt i, ligesom den er blevet mere tilgængelig for mennesker med læsehandicap.

Siden Kronprinsen fik hjemmesiden på sin 35 års fødselsdag har 295.000 mennesker set siden. Hjemmesiden har fortsat adressen www.hkhkronprinsen.dk

unknown

Amter og kommuner skal tvinges til åbne standarder

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Hvis det står til Morten Helveg Petersen, IT-politisk ordfører for De Radikale, skal amter og kommuner ikke selv have noget at sige i valget af deres IT platform. Han mener at man bør lovgive på området, så amter og kommuner bliver nødt til at vælge open source software.

IT-strategien for statslige institutioner og dermed ikke amter og kommuner, angiver at der skal satses på åbne standarder inden for software.