mboost-dp1

unknown

51 procent af al mail i dag er spam

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

Ifølge en undersøgelse foretaget af MessageLabs, bestod 51% af alt mail sendt afsted i maj måned af spam. Det er første gang nogensinde, at antallet af spam-mails er oversteget antallet af regulære mails ifølge MessageLabs.

MessageLabs er et sikkerhedsfirma som sorterer mails for bl.a. Bank of England, Fujitsu og den britiske regering, så undersøgelsen er hovedsagligt baseret på virksomheders mails, og ikke så meget på privatpersoner. Så om denne undersøgelse er repræsentativ for private, såvel som virksomheder, lader vi forblive usagt, men tankevækkende er det i hvert fald.

unknown

nVidias “optimeringer” er ok

- Via 3dnewsnet.com - , redigeret af Net_Srak

nVidia & Futuremark har lavet en samlet pressemeddelse. Denne forklarer, efter samråd med hinanden, at det “kun” er en applikations-specifik optimering, og altså ikke snyd.

Futuremark erkender at en GPU i dag kan sammenlignes med CPU’er, som de selv laver optimeret kode til for at få mest muligt ud af de forskellige modeller. De vil derfor i fremtiden overveje om der skal gøres noget lignende når det gælder GPU’er.

unknown

Intel P4 3.20 GHz i denne måned

- Via IT-AVISEN - , redigeret af Net_Srak

Så varer det ikke længe før Intels næste skud på stammen, en 3,2GHz P4 kommer på markedet. Den forventes at blive lanceret den 23 Juni, men X-Bit Labs som var dem der oprindeligt oplyste dette, mener at Intel muligvis lancerer processoren allerede den 16 Juni.

Prisen vil til at starte med blive 637$.

unknown

KaZaA brugere belønnes nu for deres “indsats”

- Via C|Net News - , redigeret af Pernicious

I samarbejde med Sharman Networks, firmaet bag KaZaA, vil Altnet nu give KaZaA brugere mulighed for at få noget ud af deres indsats.

Meningen er at Altnet vil benytte det meget store KaZaA netværk, til at distribuere lovlige filer. Det sker ved at et lille program installeres, som herefter overvåger trafikken, og distribuerer man lovlige Altnet-filer, får man tildelt nogle point.

Disse såkaldte Peer-Points, kan efterfølgende bruges til at deltage i konkurrencer om biler og pengepræmier.

unknown

NTT DoCoMo tester 4G netværk

- , redigeret af Pernicious

3G netværk, UMTS, er kun så småt ved at starte op rund omkring i verden, men det holdet ikke den japanske telegigant NTT DoCoMo tilbage.

Ved et af deres forskningscentre, som ligger i den japanske by Yokosuka, har NTT nu fået tilladelse til at oprette et 4G test-netværk.

4G netværket kan sende og modtage ved langt højere hastigheder end 3G, i laboratorieforsøg har man opnået downloadhastigheder på 100 Mbps, og 20 Mbps den anden vej.

unknown

Download – se – ødelæg

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious

Sony er kommet med en nyt forslag til Digital Rights Management, DRM, der skal gøre det interessant at ‘udleje’ film via nettet.

Først downloader man filmen, herefter ser man den, og efterfølgende destrueres filmen automatisk, efter en given tid.

Systemet kalder Sony, So-Net, og minder lidt om de selvdestruerende DVD-film der tidligere har været omtalt, men her er det ikke et fysisk medie der er tale om, men selve filen.

unknown

Bliv skilt på nettet

- Via EB - , redigeret af Pernicious

Det er nu muligt for amerikanere at blive skilt direkte på nettet, og flere sider er allerede oprettet, f.eks:
LegalZoom.com og CompleteCase.com.

For et beløb der er langt mindre end hvad man skal betale ved en almindelig skilsmisseprocedure, er det nu muligt at slippe ud af sit ægteskab på et døgn.

Dog anbefales rettens vej stadig, hvis der er børn eller størrer værdier involveret.

unknown

Et tip til sommervarmen

- Via Slashdot - , redigeret af Pernicious

Sidder man og nørder, kan nogle gange godt blive så opslugt at man glemmer alt omkring sig, og det er lidt irriterende hvis man har taget en kold øl med hen til bordet.

En fingernem person har nu fundet sin egen lille løsning på dette, og har lavet en fin oversigt over hvordan han byggede en: PeltierBeer.

unknown

Slut med selvstændig Internet Explorer?

- Via Macnyt - , redigeret af Pernicious

Brian Countryman som er ansvarlig for udviklingen af Internet Explorer, skulle have udtalt at man ikke længere ønsker at udvikle på IE til PC-platformen, som et selvstændigt produkt.

Det betyder at IE kun vil blive vidreudviklet som et integreret del af Windows, i dette tilfælde tænkes der på Longhorn, pga. af nye sikkerhedsforanstaltninger.

Ifølge Macnyt er fremtiden for Mac-brugere der benytter IE dermed usikker. Yderligere skriver de at IE 6 SP1 skulle blive den sidste version der kan hentes selvstændig, men om dette holder, tænkt på at Longhorn først kommer i 2005, lyder usandsynligt.

unknown

NESA udfordrer TDC

- Via Berlingske - , redigeret af Pernicious

Som følge af orkanen i ’99, har NESA gravet mange af deres strømkabler ned i jorden, og har ved samme lejlighed udnyttet situationen til også at nedgrave rør til lysledere.

NESA er nu gået i gang med et pilotprojekt i Gentofte kommune, hvor 500 hustande vil blive de første som vil få deres egen lyslederforbindelse. Forbindelsen bliver i første omgang på 10 Mbps, men øges senere til 100 Mbps. Deltagerne i pilotprojektet skal ikke betale noget for at være med.

Cybercity skal stå for internet-delen, men netværket skal også bruges til at tilbyde TV og andre ydelser. Hvor hurtigt internetforbindelsen bliver, er ikke nævnt.

Bliver projektet en succes, skal mange flere husstande kobles på nettet, op mod 200.000 de næste 10 år. Derved kan NESA gå hen og blive en stor konkurrent til TDC på dette markedssegment.