Kaspersky Lab har – sammen med en række sikkerhedsvirksomheder – i løbet af det seneste år analyseret et hackerangreb, som sidste år resulterede i, at centralbanken i Bangladesh mistede 81 millioner dollars. Viden fra det arbejde har været med til at forhindre nye angreb, men det er for tidligt for bankerne at ånde lettet op.
Angrebet i Bangladesh bliver set som et af de største, mest succesfulde ‘cyber heist’ nogensinde. Det var bemærkelsesværdigt, fordi det lykkedes hackere at bryde ind i bankernes internationale hovedpulsåre – SWIFT – som er et system, der internationalt bruges til at identificere banker og sende overførselsinstrukser.
Analyser af angrebet viser, at det formentlig var hackergruppen Lazarus, der stod bag. Gruppen er berygtet for cyber-spionage og -sabotage. De står bag angreb på produktionsvirksomheder, medier og finansielle institutioner i mindst 18 lande siden 2009.
Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.