Onsdag blev der i den kinesiske avis Southern Metropolis Daily udgivet en artikel på 300 tegn. Artiklen er skrevet af en robot.
Robotten, Xiao Nan, er forfatter på den korte artikel, men den er også i stand til at skrive noveller samt længere rapporter.
Mekanisering og automatisering er langsomt men sikkert på vej ind i næsten ethvert marked. Intelligente robotter kan endnu ikke opfylde alle roller en journalist varetager, men de kan fungere godt som supplement til rapportering og hjælpe skribenter med deres daglige arbejde.
Xiao Nan har større kapacitet for dataanalyse, og den kan skrive historier hurtigere, end hvad, der er muligt for mennesker, men den kan ikke foretage interviews og svare intuitivt med opfølgende spørgsmål.
Peking University har vist interesse for eksperimentet og har derfor indgået et samarbejde Southern Metropolis Daily, hvor der skal oprettes et laboratorie til studie og udvikling af medierobotter.