Open source frameworket Hadoop er uundværligt for virksomheder, der arbejder med big data, udtaler analysehuset Forrester. 
Hadoop, som er skrevet i Java og bygger på MapReduce-teknologi, gør det nemt at skalere og arbejde med avanceret data-analyse.?? 
Mange firmaer udbyder Hadoop-løsninger med hver deres fordele og ulemper. 
Erhvervslivet lægger stor vægt på sikkerhed, skalerbarhed, integration, performance og governance, hvilket, ifølge Forrester, gør de fem mest fremtrædende firmaer på markedet til: Cloudra, Hortonworks, MapR, IBM og Pivotal.
Ordet ‘Hadoop’ kommer fra navnet på en af udviklernes barns tøjelefant, og der er meget mere information omkring softwaren på hadoop.apache.org.