mboost-dp1

phonebloks

Initiativtagere præsenterer nyt smartphone-koncept

- Via Youtube - , redigeret af Pernicious , indsendt af OstepopS

De fleste smartphone-brugere er bekendt med, at en smartphone skiftes om ikke hvert år, så i hvert fald i løbet af en to-tre somre.

Dette vil en gruppe initiativtagere nu gerne lave om på, og de har derfor udsendt en koncept-video på YouTube, der beskriver ideen om en helt ny type smartphone, der er designet til at blive forbedret fremfor udskiftet.

Konceptet bygger på, at man i stedet for en hel telefon køber en grundplade, der kan forbinde forskellige elektroniske enheder. På denne plade kan man efterfølgende sætte blokke af hardware, som eksempelvis batteri, harddisk, kamera, processor og så videre, mens den anden side af grundpladen har plads til en skærm.

Dette betyder, at man kan udskifte eksempelvis processoren når denne bliver for gammel, og i stedet for at købe en ny telefon bare erstatte den gamle på grundpladen.

Konceptet giver også plads til, at den enkelte bruger kan opbygge sin smartphone som han/hun vil, og en person, der har al sin data i skyen, kan således bare vælge at erstatte det meste af sin harddisk med eksempelvis flere RAM eller et bedre kamera.

Gruppen bag initiativet har imidlertid ikke selv midler til at udføre ideen, og de håber således på at benytte sig af crowdspeaking for at vække interessen hos et eller flere firmaer.

Konceptvideoen kan findes herunder:


Samsung

Samsung Exynos 5 octa kan snart bruge alle 8 kerner på samme tid

- Via engadget -

Da Samsung lancerede deres Exynos 5 octa Soc, så var det den første chip, som indeholdte otte kerner, fire Cortex A15-kerner og fire Cortex A7-kerner. Hidtil har det været muligt enten at anvende den ene aller den anden typer kerner, men nu bliver det snart muligt at anvende dem alle på samme tid.

Samsung vil senere på året, med hvad de kalder “Heterogeneous Multi-Processing”, gøre det muligt, at udnytte ARM big.LITTLE-teknologien 100 %, således A7-kernerne fortsat kan varetage simple opgaver, imens A15-kernerne klarer de tunge opgaver og ikke også skal håndtere de små.

Det vil ifølge Samsung gøre chippen mere effektiv og øge ydelsen, uden dog at sætte tal på hvor stor forskellen er.

Hewlett-Packard

HP under mistanke for korruption i flere lande

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

I Polen har de polske myndigheder indledt en undersøgelse af det amerikanske firma HP’s lokale afdeling, hvor de vil finde ud af, om firmaet har betalt sig til at opnå store offentlige aftaler på levering af udstyr og tjenester.

Det polske anti-korruptions-agentur har startet undersøgelsen sammen med den amerikanske handelskommission, der allerede er i gang med at undersøge HP i lignende sager i blandt andet Rusland og Mexico.

Handelskommissionen mener, at HP har overtrådt FCPA (Foreign Corrupt Practices Act), der er den amerikanske korruptionslov. Den forbyder amerikanske virksomheder at bestikke embedsmænd og offentligt ansatte i udlandet mod at få ordrer.

HP udtaler, at de samarbejder med myndighederne, men gør det også klart, at der er lande hvor den almindelige fremgangsmåde vil stride mod FCPA.

HP skrev:
In many foreign countries, particularly in those with developing economies, it is common to engage in business practices that are prohibited by laws and regulations applicable to us, such as the Foreign Corrupt Practices Act.

Folketinget

Amerikansk terrorlov kolliderer med dansk persondatalov

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Når et amerikansk firma i Danmark bliver bedt om persondata på danskere i Danmark af de amerikanske efterretningstjenester, så er firmaet forpligtiget til at udlevere disse persondata til USA ifølge amerikansk lov. Problemet er blot, at det strider mod den danske persondatalov. Det skriver Computerworld.

Datatilsynet har tidligere bekræftet over for Computerworld, at den danske lov kommer i konflikt med den amerikanske, men ønsker ikke at komme med en udtalelse om, hvordan konflikten skal håndteres.

Det har fået Enhedslisten Pernille Skipper til at kræve en redegørelse fra Justitsministeren, der skal forklare/opklare hvad firmaer bør gøre, hvis de havner mellem amerikansk terrorlovgivning og dansk lovgivning med hensyn til persondata.

Skipper finder det dybt bekymrende, at amerikansk lov kan tage præcedens for dansk lov i Danmark.

The Guardian

Ny afsløring: NSA har bagdøre til alle krypteringsmetoder

- Via The Guardian - , indsendt af vulpus

The Guardian har endnu engang frigivet oplysning baseret på dokumenter modtaget af Edward Snowden, og denne gang kan de afsløre, at NSA og den britiske pendant GCHQ (Government Communications Headquarters), kan omgå de fleste krypteringsmetoder.

Det kan ifølge dokumenterne lade sig gøre, fordi efterretningstjenesterne bruger milliarder af kroner på at bryde kryptering, men også i at indarbejde bagdøre, ved enten hemmelige aftaler med firmaerne bag, eller ved at tvinge firmaer ad rettens vej.

Det hele er en del af projektet Bullrun, der ifølge dokumenterne havde et gennembrud i 2010, hvor det lykkedes at få adgang til store mængder data.

Tilbage i 90’erne forsøgte NSA officielt at få en bagdør ind i alt krypteringssoftware, men det blev afvist, sidenhen har efterretningstjenesten brugt milliarder på at gøre det alligevel.

NSA ser opgaven om at dekryptere data som kritisk for at kunne aflytte beskeder fra terrorister, fremmede spioner og andre “modstandere”.

De nye afsløringer er offentliggjort sammen med aviserne New York Times og ProPublica.

Microsoft Corporation

Windows 8.1 RTM rammer MSDN

- Via MSDN Blogs - , redigeret af Pernicious

Microsoft har bøjet sig i kampen mod udviklere og it-professionelle og har nu offentliggjort Windows 8.1 RTM, Windows Server 2012 R2 RTM samt Visual Studio 2013 RC på MSDN og TechNet til de mange abonnenter, herunder medlemmer af BizSpark programmet.

Med ISO-filerne har hver enkelt medlem også fået nye registreringsnøgler specifikt til Windows 8.1, da installationen ikke godtager Windows 8 nøgler. Windows 8 nøgler kan benyttes til at aktivere Windows, efter installationen er endt.

Offentliggørelsen sker i kølvandet på en række læk af de samme ISO-filer, via diverse torrent sites.

Den almene bruger må fortsat vente til d. 17.-18. oktober, hvor Windows 8.1 officielt kommer ud og bliver tilgængelig via Windows Store som en gratis opdatering til Windows 8 brugere.

Microsoft Corporation

Microsoft bekræfter Surface 2-event den 23. september

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Microsoft har gennem den sidste uges tid haft store mængder medieomtale efter købet af Nokia, og dette synes som en position, firmaet helst ikke vil give fra sig.

Firmaet har således netop inviteret pressen til en event den 23. september, hvor de vil præsentere anden generation af Surface-tablets.

Ikke overraskende kommer den nye generation til at omfatte en RT og en Pro-udgave, der får navnene Surface 2 og Surface 2 Pro. Når de to tablets bliver fremvist i New York den 23. september, forventes det, at Surface Pro vil have intels seneste Haswell-teknologi.

Opdateringen skulle udover drastisk at opgradere batterilevetiden også tilføje en del nye funktioner, som vil blive præsenteret til eventen.

Hvilke specifikationer de kommende tablets kommer med vides ikke, men flere har foreslået en NVIDIA Tegra 4-SoC i Surface 2, men en Qualcomm Snapdragon-processor er også blevet foreslået, ligesom det forventes, at pro-versionen vil få 8 GB RAM.

LG

LGs angiveligt eksisterende Nexus 5 oplever enorm hype

- Via reddit - , redigeret af Pernicious

Efter at en ny LG-produceret Nexus-enhed for nyligt blev set i Googles promotionvideo af Android KitKat har rygterne om den nye telefon nærmest invaderet internettets teknologiblogge, og selvom enheden endnu ikke er bekræftet af hverken Google eller LG, tyder meget på, at enheden er på vej.

Nexus 5, som den næste Google-brandede smartphone således kommer til at hedde, skulle efter sigende minde meget om LGs nye G2-flagskib når det kommer til specifikationer og design, og flere personer er allerede begyndt at samle billeder af, hvad vi ved eller tror vi ved om den nye telefon, hvis popularitet allerede synes enorm.

Telefonen optrådte desuden i forbindelse med FFC for nylig, og her synes telefonen da også at komme med både Snapdragon 800 og et 5” display, som det er tilfældet med G2.

Hvornår Nexus 5 bliver præsenteret for verden vides ikke, men det er at forvente, at dette vil ske indenfor de næste par måneder, da enheden efter alt at dømme skal være frontfigur for Android KitKat, der netop er blevet annonceret.

Nokia

Newkia søger Nokia-ansatte til Android-produktion

- Via Slashgear - , redigeret af johnny_newz

Et interview med den tidligere Nokia Asia-Pacific CEO Thomas Zilliacus tog for nylig en uventet drejning, da han i forbindelse med sine fremtidsplaner løftede sløret for planer om at starte et nyt firma med tidligere Nokia-ansatte.

Newkia, som det nye firma skal døbes, vil således i fremtiden producere Android-telefoner i den gamle Nokia-stil, og drømmene om en Nokia-produceret Nexus-telefon lever på denne måde videre.

Firmaet blev planlagt for blot fire dage siden, og ideen er derfor endnu kun i støbeskeen, men målsætningerne og forventningerne er klare: Newkia vil tilbage til rødderne, eller snarere Nokias rødder, og producere innovative og markedsførende telefoner.

Thomas Zilliacus sagde følgende om ideen:

Thomas Zilliacus skrev:
“We set up Newkia literally the day Nokia sold its phone business to Microsoft. It was the day Nokia died in Finland, and the new Nokia was born in Newkia. I know Nokia employees who are keen to develop for Android and maybe would like to join us. I strongly believe Nokia still has the best know-how in terms of mobile phones and we want to get the best people to join us

Thomas Zilliacus selv var ansat hos Nokia i mere end 15 år, og har været leder af firmaets asiatiske afdeling siden 1993.

Amazon

Amazon: Kindle-smartphone kommer ikke i år og bliver ikke gratis

- Via All Things Digital - , redigeret af johnny_newz

Der har gennem den sidste uges tid været flere rygter om, at Amazons kommende smartphone vil blive lanceret i år, og at den skulle være gratis i den forstand, at den ikke koster noget udover abonnementet.

Disse rygter bliver nu manet i jorden af Amazon selv, der i en pressemeddelelse har understreget, at firmaet ikke har planer om en Kindle-branded smartphone i de resterende måneder af 2013, og at firmaet ikke har arbejdet med ideer om en gratis enhed.

Amazon benægter dog på intet tidspunkt eksistensen af en Amazon-telefon, og firmaet beder i meddelelsen pressen om at være tålmodig, og lover selv at fortælle når og hvis, der sker noget på fronten.

Den muligvis kommende Kindle-smartphone har været rygtet flere gange indenfor de sidste par år, og de fleste forventer at se enheden i løbet af det første halve år af 2014.