mboost-dp1

Lenovo

Lenovo ville have 13.000 kroner for reparation af defekt strømstik

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Lenovo lancerede sidste år en Ultrabook lavet i carbon, som henvender sig til erhvervslivet, ved navn Lenovo Thinkpad X1 cabon. Det viser sig at den skal man passe meget på, for den er dyr at reparere. Det skriver Version2.

Hos firmaet Qualiware var en medarbejder så uheldig, at en plastikpind inde i strømstikket knækkede efter 8 måneders brug. Firmaet havde valgt Lenovo fordi de har en hurtig onsite-service når det kommer til reparationer, men der ventede dem lidt en overraskelse da det kom til reparation af denne computer.

Meldingen var, at strømstikket skulle skiftes, men da den var så integreret med den anden hardware, så skulle det hele skiftes, hvilket ville koste 13.000 kroner, da Lenovo ikke mente defekten var dækket af garantien.

Hos Qualiware er direktør Jacob Lund meget skuffet over Lenovo, og finder det ikke professionelt at lave en computer, hvor enkelte dele ikke kan udskiftes, og hvor reparationen koster mere end en ny computer.

Hos Qualiware har de efterfølgende valgt at skifte Lenovo ud med en anden leverandør. Lenovo har ikke ønsket at udtale sig om den specifikke sag, men oplyser, at de vil kigge nærmere på den.

Samsung

Rygte: Samsung Galaxy Note III kommer i to forskellige udgaver

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Det er sjældent at samme firma oplever to lækkede dokumenter vedrørende samme emne indenfor mindre end en uge. Ikke desto mindre er det præcis, hvad der er sket for Samsung, i hvert fald hvis man skal tro de seneste rygter fra den koreanske presse.

Ifølge Xu Hua fra nyhedsmediet CNMO der er kendt for at have insiderviden, når det kommer til netop Samsung, har den sydkoreanske elektronikgigant således planer om, at lancere ikke blot en, men to Galaxy Note III-enheder, hvoraf den ene skal være en budget-version.

Disse rygter passer på mange måder godt sammen med, hvad vi har hørt tidligere på sommeren, hvor rygter om at Samsung ville droppe plastik i den nye Galaxy-enhed, begyndte at være at finde på nettet. Viser rygterne sig således at være sande, tyder meget på, at det bliver muligt at få Galaxy Note III både med og uden plastikcover.

Rygterne peger desuden på, at plastikversionen, ligeledes kommer med dårligere specifikationer end sin tvilling af metal.

Galaxy Note III forventes at blive lanceret i starten af 2014.

LG

LG annoncerer G-Pad 8.3

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Asiatiske LG, der i en årrække har været væk fra tablet-markedet, har netop annonceret LG G-Pad 8.3, der således bliver den første i en ny serie af tablets fra den populære smartephon-producent.

Tabletten kommer med en 8.3” skærm med en opløsning på 1920×1200 pixels (WUXGA), hvorfor den adskiller sig lidt fra den typiske Full HD-opløsning på 1080p, og hardware som på mange måder ligner det, der er at finde i firmaets LG G2-smartphone.

Tabletten har endvidere et 4.600 mAh batteri, en vægt på 338 gram, to kameraer på henholdsvis 1,3 og 5 megapixel og en pixeldensitet på 273 PPI.

Tabletten drives af Qualcomms Snapdragon 600 quad-core processor clocked til 1.7 GHz, og hukommelsen lyder på 16 GB uden mulighed for microSD-kort. Styresystemet er Android 4.2.2.

Der er i skrivende stund ikke fastsat en pris på LGs nye tablet-satsning.

Skype

Skype: Vi arbejder på understøttelse af 3D-opkald

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

Microsofts Vice President for Skype, Mark Gillett, har i et interview med engelske BBC netop bekræftet, at VoIP-tjenesten i øjeblikket arbejder på at kunne understøtte 3D-video-opkald.

Denne udmelding kommer ovenpå flere ugers rygter om, at Skype var på vej med netop 3D-understøttelse, men selvom Mark Gillett svarede optimistisk omkring emnet understreger han dog, at man ikke skal forvente tilføjelse af 3D-opkald indenfor den nærmeste fremtid.

Interviewet blev lavet i forbindelse med Skypes 10 års fødselsdag, og Gillett understregede, at 3D-understøttelse var noget der i lang tid var blevet arbejdet med i firmaets laboratorium, og at der allerede var sket store fremskridt siden start.

Gillett sagde ved samme lejlighed også, at selvom 3D-opkald er en prioritet for Skype, haster det ikke, eftersom den brede befolkning endnu ikke har udstyr til at gøre brug af funktionen.

Google Inc.

Google køber WIMM Labs med henblik på smartwatches

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Det er for nyligt blevet officielt, at smartwatch-firmaet WIMM Labs, der er firmaet med rettigheder til siden www.SmartWatch.com, blev købt af internetgiganten Google for mere end et år siden, og at firmaet lige siden har arbejdet på et Google-branded smartwatch. Hvorfor information vedrørende handlen kommer frem netop nu vides ikke, men flere teknologisider gætter på, at et nyt Google-watch måske snart skal fremvises.

Information vedrørende handlen stammer fra Woodside Capital Partners, der angiveligt har stået for handlen, samt fra ansatte hos WIMM Labs, der netop nu har ændret deres LinkedIN-profiler til Google-ansatte.

Wimm Labs har i øjeblikket kun et enkelt produkt på markedet nemlig WIMM One, og udviklere, der har arbejdet med uret, bliver således inviteret til at synkronisere deres produkt med hjælp fra ansatte hos WIMM Labs.

Hverken Google selv eller WIMM Labs har kommenteret på handlen, og man regner altså derfor med, at yderligere information kommer sammen med et nyt produkt.

huawei

Huawei lancerer vandtæt smartphone: Honor 3

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Kinesiske Huawei har netop offentliggjort firmaets nyeste skud på stammen af Honor-brandede smartphones, og der er denne gang tale om Honor 3, der vanen tro i første omgang lanceres i Kina.

Telefonen kommer med et 4,7” display med en opløsning på 1280 x 720 pixels og firmaets egen K3V2 processor, en 1,5 GHz quad-core CPU. Telefonen er desuden støv- og vandtæt, og telefonen skulle således uden problemer kunne komme med i swimmingpoolen på ferie eller med på en løbetur i regnvejr.

Denne hardware er kombineret med 2 GB RAM og 8 GB intern oplagringsplads med mulighed for yderligere hukommelse via microSD-kort. Telefonen har endvidere et 13 megapixel kamera og et Exmor RS-kamera til selvportrætter. Styresystemet er Android 4.2.2 Jelly Bean med Emotion UI som brugerflade.

Med til historien om telefonen hører også, at den kommer med en infrarød sensor/sender, der tillader kommunikation og eventuelt kontrol med anden elektronik i huset.

Prislejet når telefonen når Europa er ikke til at sige, men i øjeblikket ligger markedsprisen på noget svarende til 1.750 danske kroner.

Harvard

Harvard-forskere fremviser gele-baserede højtalere

- Via Harvard - , redigeret af Pernicious

I noget der ligner månedens mest sciencefiction-værdig publikation, har Harvard-forskere netop annonceret, at de med succes har fremstillet gele-baserede højtalere, der er både gennemsigtige og strækbare.

Teknologien bag højtalerne stammer fra kemiens verden, hvor love og regler omkring ioner har givet forskerne grundlaget for opfindelsen. Dette betyder således, at lyden i disse højtalere kommer fra ion-ledning og altså ikke ledning af elektroner, som det er tilfældet i normale højtalere.

Selve højtaleren er lavet af et tyndt stykker gummi placeret mellem to lag af saltvandsgeléer, og det er altså denne teknologi, der tillader strækbarheden og den gennemsigtige effekt. Højtalerne kan afspille lyd over hele lydspektret.

Højtalerne er de første i verden af sin slags, men mens højtalerne i sig selv måske mest har en kosmetisk charme, er selve teknologien bag ion-anvendelsen et skridt i en helt ny retning for teknologi, der i øjeblikket udelukkende anvender elektronvandring.

Christoph Keplinger, der er en af forskerne sagde følgende om opfindelsen:

Christoph Keplinger skrev:
The big vision is soft machines. Engineered ionic systems can achieve a lot of functions that our body has: they can sense, they can conduct a signal, and they can actuate movement. We’re really approaching the type of soft machine that biology has to offer.

Højtalerne kan høres i aktion her

The Guardian

Washington Post offentligører Black Budget for USA’s efterretningstjenester

- Via Washinton Post - , redigeret af Pernicious

Den amerikanske avis Washington Post har løftet sløret for flere af de oplysninger, de har fået fra den tidligere systemadministrator hos NSA, Edward Snowden.

Denne gang er der tale om en 176 sider rapport, der dækker over alt hvad de amerikanske efterretningstjenesters godt 300 milliarder kroner store budget for regnskabsåret 2013 bruges på.

Oplysningerne er så følsomme, at Washington Post kun skriver om de mere generelle ting, for ikke at bringe USA’s sikkerhed i fare. Til trods for disse begrænsninger, er der stadig masser af interessante oplysninger.

Eksempelvis bruges der 1,7 milliarder dollars på at overvåge radio- og telefonkommunikation i fjendtlige lande. Til at håndtere opgaver som hacking, kryptering og analyse, er der under Consolidated Cryptologic Program ansat godt 35.000 medarbejdere, spredt over alle efterretningstjenesterne.

Siden 2001 er budgettet næsten steget til det dobbelte. Ud af de 16 efterretningstjenester rapporten dækker over, bruger CIA alene godt 85 milliarder kroner.

newz.dk

hjv.dk tager fire gange længere tid at lave end forventet

- Via Version2 - , indsendt af Magten

Hos hjemmeværnet går de og venter på, at den eksisterende hjemmeside hjv.dk og bagvedliggende it-system skal blive udskiftet med en ny og mere tidssvarende. Den må de dog vente lidt mere på en forventet, da leverandøren Proactive har meddelt, at de skal bruge mere tid. Det skriver Version2.

Oprindeligt havde Proactive vurderet, at de skulle bruge 20.000 mandetimer på udviklingsarbejdet, men det tal er nu vokset til 85.000 timer, hvilket har gjort, at projektet er udskudt fra at skulle være lanceret ved årsskiftet, til nu først at lancere ved næste årsskifte. Proactive har i sin korrigerede tidsplan meddelt, at det nye site kunne sættes i drift 1. september næste år, men hos hjemmeværnet har de valgt at rykke det fire måneder.

Forsinkelsen kommer ikke til at koste Hjemmeværnet ekstra i forhold til Proactive, der ikke vil modtage flere penge end hvad der oprindeligt var aftalt. Dog vil andre merudgifter gøre, at projektet forventes at komme til at koste 70 millioner kroner, mod en pris der i starten var på 46,5 millioner kroner.

Google

Android hårdest ramt af malware

- Via The Next Web - , indsendt af thimon

Smartphones og andre håndholdte enheder, som anvender iOS, Android, Windows Phone eller lignende, er i dag platforme som har adgang til mange tusinde programmer. Nogle af disse er ondsindede, og her skal især Android brugere passe på.

Ifølge en undersøgelse foretaget af firmaet Public Intelligence for det amerikanske Homeland Security og justitsministerium, så rammer malware i 79 % af tilfældene Android-platformen. Undersøgelse har kigget på programmer udgivet i løbet af 2012.

Selvom iOS-brugere har næsten lige så mange programmer at vælge imellem som hos Android, så rammer kun 0,7 % af malware Apple platform.

De resterende 20 % domineres af Symbian, hvor 19 % af malware findes, imens Blackberry og Windows Mobile har hver 0,3 % af malwaren.

Rapporten underbygger tidligere rapporter, der også har Android som den mest ramte platform, her har andelen af malware sågar været angivet til at være over 90 % på Googles platform.