Da whistleblower Edward Snowden valgte at offentliggøre sine oplysninger, skete det blandt andet til en journalist fra avisen The Guardian. Myndighederne har ikke haft held til at få fat i Snowden, men nu ser det ud til at de går efter journalisterne.
Således oplevede journalisten Glenn Greenwald fra The Guardian, der interviewede Snowden i Hong Kong og fik udleveret tusinde af dokumenter, at de britiske myndigheder har tilbageholdt Greenwalds partner David Miranda.
Miranda var på vej hjem fra Berlin, da han blev tilbageholdt i 9 timer i Heathrow lufthavn under punkt 7 i “Terrorism Act 2000”. Dette er et punkt, der giver politiet ret til at tilbageholde hvem som helst i op til 9 timer, hvis de har mistanke om terrorisme. Vel og mærke uden personen har ret til advokat eller samtaler.
Ifølge officielle dokumenter bliver under 3 personer ud af 10.000 tilbageholdt under den angivne lov, og af dem varer tilbageholdelsen i 97 % af tilfældene under 1 time. Så hvorfor David Miranda blev tilbageholdt i de fulde 9 timer kan, ifølge Glenn Greenwald, kun være fordi de prøver at skræmme ham.
De skulle efter sigende have udspurgt Miranda om Snowden, ligesom de konfiskerede hans bærbar, mobil, et par konsoller, dvd’er, USB sticks og diverse andre ting.
Greenwald mener, at de metoder der bruges af regeringen, er værre end dem brugt af mafiaen.
http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/aug/18/david-miranda-detained-uk-nsa skrev:
It’s bad enough to prosecute and imprison sources. It’s worse still to imprison journalists who report the truth. But to start detaining the family members and loved ones of journalists is simply despotic. Even the Mafia had ethical rules against targeting the family members of people they felt threatened by. But the UK puppets and their owners in the US national security state obviously are unconstrained by even those minimal scruples.