mboost-dp1

Google

Alphabet afskediger 12.000 medarbejdere

- Via Independant News -

Googles moderselskab Alphabet har annonceret, at de vil afskedige 12.000 medarbejdere.

Beslutningen kommer som følge af en “grundig gennemgang” foretaget af virksomheden på tværs af produktområder og funktioner.

Afskedigelserne vil fordele sig over hele Alphabets produktområder, funktioner, niveauer og regioner.

Sundar Pichai, Direktør, har erklæret, at afskedigelserne er nødvendige for at matche og fremme virksomhedens vækst og tilpasse sig deres øvrige prioriteter.

For at lette overgangen for de berørte medarbejdere vil Alphabet betale for den fulde opsigelsesperiode, 2022 bonusser, resterende feriedage, og seks måneders sundhedsforsikring, jobsøgningsservice og eventuel immigration support.





Gå til bund
Gravatar #1 - arne_v
20. jan. 2023 14:51
#0

Det er mit indtryk at der er 3 typer af firmaer som fyrer lige for tiden.
- virksomheder der er opbygget fritsvævende i luften - diverse crypto of andre mindre seriøse fintech virksomheder
- virksomheder der har nogle specifikke problemer - Goldman Sachs (færre M&A), Facebook (metaverse katastrofen), Twitter (eksistens problemer, Elon Musk) etc.
- virksomheder der er vokset meget hurtigt gennem mange år og p.g.a. en generel økonomisk afmatning nu "trimmer" - Amazon, Microsoft, Google etc.

Gravatar #2 - larsp
21. jan. 2023 18:26
#1 Ja. Verdensøkonomien er på randen af, eller allerede i recession, og det er tid til at skære fedt fra. Festen er slut og livremmen skal strammes ind, og det er såmend godt nok. Dem der bliver fyret vil med al sandsynlighed finde jobs et andet sted hvor deres indsats gør mere nytte.

Det er altsammen nødvendigt og naturligt, og det lægger fundamentet for næste periodes opsving.
Gravatar #3 - Claus Jørgensen
23. jan. 2023 07:29
#1

Microsoft og Google plejede jo også at trimme et par tusinde positioner om året, men pga. COVID var det på hold i mindst 2 år (nok nærmere 3)

Microsoft har 220.000 medarbejdere, så de trimmer ikke engang 1% (medmindre det *kun* er i USA, og så er det omkring 1%)

Alphabet har 150.000 medarbejdere, så igen under 1% der trimmes væk.

12.000 medarbejdere virker meget for folk i Danmark, men for store internationale virksomheder med flere hundrede tusinde medarbejdere er det altså ikke meget.

Til sammenligning hvis min virksomhed skulle trimme 1% ville det svare til omkring 50 mennesker. Hvilket over et år nok er mindre end vores normale udskiftning af mennesker anyway.
Gravatar #4 - konghelmer
23. jan. 2023 08:23
Claus Jørgensen (3) skrev:
#1

Alphabet har 150.000 medarbejdere, så igen under 1% der trimmes væk.


Well, hvis Alphabet har 150.000 medarbejdere og de beskærer 12.000, så er det altså 8%, og det er da en forholdsvis stor beskærning.
Gravatar #5 - MOA
23. jan. 2023 12:35
Det er også vildt at se nogle af de ansatte hos Google... nogle af dem er på forretningsrejser og har møder med kunder, hvor de så står op til deres mail, firmakort osv. er lukket ned og de hænger i en anden by/land...

Godt vi har lidt mere sikkerhed i Europa end disse vilkår.
Gravatar #6 - Claus Jørgensen
23. jan. 2023 13:59
#4

Ja, tydeligvis mangel på kaffe her til morgen...

Men selv 10% er ikke meget, naturlig udskiftning ligger vel på omkring 3-5%. Igen, jeg tror det er mest fordi de ikke har fyret / udskiftet så mange under COVID at det hele kommer nu.

Gravatar #7 - arne_v
23. jan. 2023 14:48
#2

Der er snakket meget om recession det sidste år, men vi ser ikke så meget til den. Teknisk set var USA i recession i 22H1 da BNP faldt i både Q1 og Q2, men det var så lidt at det ikke betød meget. Der er heller ikke umiddelbart udsigt til recession i starten af 23. Men *måske* kommer der recession sidst i 23 og 24. Jeg er lidt skeptisk - det sidste år synes forventningen permanent at have været at recession starter "om 9 måneder".

Pointen i #1 er at det synes ikke at være en generel trend over hele erhvervslivet at man skærer ned. Det er kun nogle specifikke typer af virksomheder som er hårdt ramt.

I USA (der er en hel verden udenfor USA, men det er amerikanske virksomheder der er nævnt) er absolut antal i arbejde stigende og arbejdsløshedsprocenten er stabil på et lavt niveau. https://www.bls.gov/news.release/pdf/empsit.pdf

Der er også firmaer som hyrer indenfor IT:

https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-09-19...

https://www.reuters.com/business/finance/exclusive...

Så det er kun visse grupper af firmaer som fyrer mens andre grupper af firmaer hyrer.



Gravatar #8 - arne_v
23. jan. 2023 15:07
#5

Danmark er ret meget ligesom Google på dette område.

I begge lande er det forholdsvis nemt at fyre. Google betaler. En dansk virksomhed ville skulle betale. Den eneste forskel er at for Google's vedkommende er det en firmapolitik mens det i Danmark er bestemt via funktionær lovgivningen.

Matematikken er lidt forskellig. I Danmark er det -0.5 år => 1 måned, 0.5-3 år => 3 måneder, 3-6 år => 4 måneder, 6-9 år => 5 måneder, 9- år => 6 måneder. Google bruger 16 uger + 2 uger per år. Men det er vel sammenligneligt - måske er Google endda en anelse bedre!

Man skal længere sydpå (Italien etc.) for at finde lande hvor det er svært at fyre folk.

Og der er heller ikke noget specielt ved den pludselige fratræden. Ansatte med et vigtigt job i en (kompetent) dansk virksomhed vil også blive øjeblikkeligt lukket ude. De får de penge de har krav på, men adgang til firmaet er blokeret med det samme.

Gravatar #9 - arne_v
23. jan. 2023 15:11
#8

For funktionærer.

Timelønnede i USA er meget dårligt stillet. Der forlyder ikke noget om hvorvodt Google har fyret timelønnede og hvilke vilkår. Men det kunne være "her er din løn for idag og vi har ikke brug for dig mere farvel".
Gravatar #10 - arne_v
23. jan. 2023 15:32
#Google

Som sagt ser jeg mere Googles beslutning om at fyre som en hård opbremsning end en stor nedtur.

De har hyret og hyret gennem mange mange år.

Og nu er der risiko for at indtægterne ikke længere vil vokse hurtigt.

Så er det tid til at trimme lidt.

Med hensyn til udvælgelsesprocessen så er der nogen medier som har lidt detaljer:

https://www.msn.com/en-us/money/companies/some-goo...


An Insider source, whose employment at Google has been verified, said the company had last month brought in a new "support check-in" policy that they described as a "compassionate-sounding euphemism for a performance warning mark on your personal record."

The source told Insider the new rating system amounted to a "talking-to" from managers to employees: "It's a sign that you need to shape up, or start looking for another job soon."


Naturligvis kigger man på dem som præsterer dårligt.

Når man har hyret så mange gennem flere år og i de sidste par år har været et rødglødende arbejdsmarkede hvor firmaer måtte tage hvad de kunne få, så er der naturligvis en del ansatte som ikke har levet op til forventningerne. Og de ryger nu.


Google managers, who spoke on condition of anonymity, told the outlet that some who lost their jobs included those with high scores on performance reviews or in managerial positions earning between $500,000 and $1 million a year.


Læser jeg som: de har ansat en software manager i Mountain View til 600000 og selvom han laver et glimrende arbejde, så kan de hyre en lige så god software manager i Austin til 300000 - så de fyrer ham i Mountain View selvom har har gjordt et fint arbejde i forhold til forventningerne.
Gravatar #11 - arne_v
23. jan. 2023 17:56
#10

Google hyrer iøvrigt stadig.

De har ihvertfald jobopslag på LinkedIn.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login