mboost-dp1

Batteriforbrug på Samsung telefoner


Gå til bund
Gravatar #1 - kasperd
15. apr. 2014 16:28
Jeg har observeret et problem med batteriforbrug på flere modeller af Samsung telefoner. Batteriforbruget stiger jo længere tid telefonen har været tændt. Så der går kortere og kortere tid mellem det er nødvendigt at lade telefonen op.

Jeg har kigget efter om der skulle være nogle kørende services, der ikke burde være der. Men jeg har intet fundet. Problemet bliver ved indtil batteritiden er så kort at man ikke når at få telefonen ladet op igen inden batteriet er fladt, og den derfor slukker helt.

Når telefonen bliver tændt efter at have været helt slukket er strømforbruget tilbage på normalt niveau i et par uger.

Problemet er set både med firmware fra Google og med firmware fra Samsung.

Er der andre som har observeret samme problem? Er der evt. nogen som har et bud på en løsning?
Gravatar #2 - Manofsciencemanoffaith
15. apr. 2014 16:32
kasperd (1) skrev:
Problemet bliver ved indtil batteritiden er så kort at man ikke når at få telefonen ladet op igen inden batteriet er fladt, og den derfor slukker helt.


Wut? Dvs. den bruger mere strøm end der lades med?
Gravatar #3 - kasperd
15. apr. 2014 16:49
Manofsciencemanoffaith (2) skrev:
Dvs. den bruger mere strøm end der lades med?
Nej, dog ikke. Men den bruger så meget strøm at den ikke kan holde strøm fra man tager hjemmefra om morgenen til man kommer hjem om aftenen, heller ikke selvom man kun bruger den minimalt i den mellemliggende periode.

Når telefonen bliver tændt igen efter den har været slukket kan den holde strøm i 1-2 dage afhængig af brugen.
Gravatar #4 - zymes
15. apr. 2014 17:53
Jeg synes godt nok at min SGS3 (Har en Note 3 nu) nogle gange når jeg mødte på arbejde, allerede var nede på 85% uden jeg havde brugt den overhovedet fra jeg stod op. Men egentlig ikke noget jeg har tænkt videre over, om det passer med den ikke gjorde det efter en slukning.
Gravatar #5 - Anakardian
16. apr. 2014 04:12
Jeg har oplevet et stort batteriforbrug vis jeg glemmer at slukke en eller flere apps.
Især spil kan hive den vpldsomt ned hvis man bare låser skærmen og lader appen køre.
Gravatar #6 - praktikant muffe AKA pewbe
16. apr. 2014 04:56
#1
Det er ikke noget jeg har oplevet på en SGS3, hverken stock eller CM10.2.
Gravatar #7 - OrangeNewton
16. apr. 2014 05:06
Jeg har oplevet det samme på min S4 mens jeg kørte original firmware. Min første 'løsning' var at holde øje med batteri forbruget, hvis den havde brugt 20% inden jeg nåede arbejde så var det klart tegn på at den lige skulle have en reboot så den kunne holde til jeg kom hjem.
Jeg har ikke oplevet problemet siden jeg skiftede til OmegaDroid så det kan være de har løst det eller det ligger i en service som tilhører en af de Samsung apps jeg ikke installerer.
Gravatar #8 - dyg
16. apr. 2014 06:10
Selvom batteritiden kan være ganske kort, så har jeg ikke oplevet noget så drastisk på min S4. Jeg skal bruge den ganske meget for at den ikke kan holde en hel dag.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login