mboost-dp1

Nye hovedtelefoner


Gå til bund
Gravatar #1 - holmen
30. nov. 2013 06:21
Hej,

Jeg leder efter et sæt stereo-hovedtelefoner, som primært skal bruges til at lytte til musik. Det skal ikke være in-ear.

Budget 600 - 1000 kr. +/- 10%.

Jeg har ikke nogle præferencer hvad angår mærker.

Jeg kunne forestille mig at et sæt studie / monitor hovedtelefoner bliver for anstrengende i længden, men ved det ikke.

Der skal primært høres metal, men også noget mere akustisk og knap så skarpt.

Nogen der har nogle erfaringer de vil dele?

På forhånd tak.
Gravatar #2 - OxxY
30. nov. 2013 09:17
Jeg ved ikke helt hvorfor du forestiller dig studiemonitors skulle blive anstrengene, jeg ville mene det snarere burde være modsat :) Men lad det ligge.

Beyer Dynamic DT770 er en glimrende hovedtelefon til metal, den er bare lidt i den dyre ende på en 1200 bobs. Det er en lukket telefon med god bas uden at være buldrende som alle de der skullcandy, beats etc er, og med et meget bredt stereoperspektiv, derudover er de lukkede, så man ikke generer omgivelserne, samtidig med man får en god lydoplevelse uden at brage ørene af hvis der er lidt støj omkring en.

Der er dog et alternativ der er væsentlig billigere, superlux har en model der minder meget om nemlig HD660 http://www.thomann.de/dk/superlux_hd660.htm Den er ikke helt lige så dyb i bassen, men den performer stadig rigtig godt. Der er dog et problem, nemlig at puderne er det arveste skrald, Men det kan fikses med et par fra beyer http://www.thomann.de/dk/beyerdynamic_dt770_ohrpol...
Det andet store problem er selvfølgelig at du ikke kan høre på dem inden køb, da det kun er over nettet, men hvis du bor i hovedstadsområdet, kan du evt låne mit sæt et par dage.

Et andet bud kunne være marshalls hovedtelefoner, jeg har deres earbuds, og de er rigtig gode til guitarer, og jeg kunne forestille mig deres store varianter også var rigtig gode i den retning, de kan ihvertfald høres hos 4sound. http://www.4sound.dk/shop/hovedtelefoner/marshall/...


Og når du så er i 4sound kan du også høre lidt på deres normale glimrende udvalg, f.eks:
http://www.4sound.dk/shop/hovedtelefoner/akg/k240-...

http://www.4sound.dk/shop/hovedtelefoner/shure/srh...

http://www.4sound.dk/shop/hovedtelefoner/ultrasone...

http://www.4sound.dk/shop/hovedtelefoner/grado/sr-...
Gravatar #3 - holmen
30. nov. 2013 10:23
#2 takker for artiklen :) jeg tager en smut forbi 4sound og hører DT770'erne, gider ikke spare 400 kr, for så ikke at være tilfreds.
Gravatar #4 - OxxY
30. nov. 2013 11:49
holmen (3) skrev:
#2 takker for artiklen :) jeg tager en smut forbi 4sound og hører DT770'erne, gider ikke spare 400 kr, for så ikke at være tilfreds.


Jeg er enig i det er vigtigt at prøve før man køber, da pasform og personlige preferencer er ganske vigtigt med hørebøffer. Jeg har f.eks. personligt en lille smule stritører hvilket betyder at nogle bøffer der sidder godt på andre sider af ht på mig, og sikkert også omvendt. :)
Gravatar #5 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
30. nov. 2013 14:53
Hvad med den klassiske Sennheiser HD 201? ^_^

Ellers er der HD 280 Pro - udmærket høretelefoner imho
Gravatar #6 - holmen
3. dec. 2013 05:02
#5 dem skal jeg også prøve at lytte på, tager ind til 4sound på lørdag og lytter på nogle forskellige.
Gravatar #7 - Nåkja
3. dec. 2013 08:38
OxxY (2) skrev:
Beyer Dynamic DT770


De fås i 80 og 250 ohm. Så jeg går udfra at 80 ohm er mest velegnet til mobil lyd?
Gravatar #8 - holmen
3. dec. 2013 10:38
#7 de skal primært sidde i en marantz pm-65 integreret forstærker.
Gravatar #9 - OxxY
3. dec. 2013 11:23
Nåkja (7) skrev:
OxxY (2) skrev:
Beyer Dynamic DT770


De fås i 80 og 250 ohm. Så jeg går udfra at 80 ohm er mest velegnet til mobil lyd?


ja :) Det glemte jeg lige at få med. Man kan rent faktisk også få en 660 ohms udgave, den ville jeg dælme gerne ha.



holmen (8) skrev:
#7 de skal primært sidde i en marantz pm-65 integreret forstærker.


Og forresten, hvis du syntes 770 er for mørk eller tung i det, så giv 990 et lyt også de koster det samme efterhånden.
Gravatar #10 - Nåkja
3. dec. 2013 11:46
OxxY (9) skrev:
Det glemte jeg lige at få med. Man kan rent faktisk også få en 660 ohms udgave, den ville jeg dælme gerne ha.


Hvorfor, om jeg må spørge?

(Ingen kritik her, jeg er bare blank som en skovsø kl. 4 om morgenen)
Gravatar #11 - OxxY
3. dec. 2013 12:01
Nåkja (10) skrev:
OxxY (9) skrev:
Det glemte jeg lige at få med. Man kan rent faktisk også få en 660 ohms udgave, den ville jeg dælme gerne ha.


Hvorfor, om jeg må spørge?

(Ingen kritik her, jeg er bare blank som en skovsø kl. 4 om morgenen)


Den model (Manufaktor DT770 660ohm) har generelt ry for at være en skide god bøf der langt overgår den normale model. Jeg har aldrig hørt den, men den lyder som noget jeg godt kan lide :)
Gravatar #12 - Slettet Bruger [3737501392]
3. dec. 2013 12:52
#10
Jeg kan forestille mig at et højere impedans gør at du skal levere kraftigere strøm for at opnå maks. Det vil give dig mulighed for at justere lyden finere og dermed opnå en højere "opløsning" i lyden.

Det følgende passer ikke overens med virkligheden, men:

Hvis vi nu siger at med 80 ohm har du 80 niveauer mellem minimum og maksimum, så kan du give 80 forskellige nuancer.

Hverimod:

Hvis du har 660 ohm, så vil du have 660 niveauer mellem minimum og maksimum og dermed have en mulighed for mindre variationer og flere nuancer.

Jeg ved ikke om dette er teorien bag hvorfor at 660 ohm er bedre end 80 ohm, jeg har ikke læst op på det, men det lyder logisk for mit hoved.
Gravatar #13 - Nåkja
3. dec. 2013 13:10
IT-ekspert Yvossen (12) skrev:
Hvis du har 660 ohm, så vil du have 660 niveauer mellem minimum og maksimum og dermed have en mulighed for mindre variationer og flere nuancer.


Det betyder i hvert fald at du vil høre lyd med højere volumen som om den var lavere, så hvis du lytter til musik, hvor der er stor spredning i volumen, så vil du vel nærmest skubbe volumen i det hele taget. Jeg kan ikke helt forstå hvorfor det skal lyde bedre. Med mindre det er komponenterne i forstærkeren, der har nogle begrænsninger
Gravatar #14 - Clauzii
3. dec. 2013 17:54
Hvis man har en rigtig god hovedtelefonforstærker (lav udgangsimpedans), kan man sagtens bruge lavohms typer, så længe man bevarer et forhold på 1:8, altså hovedtelefonens modstand er mindst 8 gange større end forstærker-impedansen. Hvis dette ikke overholdes, kan det medfører øget forvrængning, dårlig dæmpningsfaktor samt uliniær frekvensgang.

Batteridrevne apparater har det bedst med lavohmstyper, da de er nemmere at trække, såfremt kravet om lav impedans i udgangstrinnet (og deraf god lydkvalitet) er overholdt.

Som #13 også skriver, vil man med højohms-typer ganske vist opleve lavere volumen, men samtidig er kravet til "8 gange større" nemt opfyldt. Mange fabrikanter (af professionelle hovedtelefoner) bruger i dag et kompromis på omkring 60 ohm, så ens hovedtelefoner fungerer tilfredsstillende med både mobilen og HiFi-et derhjemme.
Gravatar #15 - Clauzii
3. dec. 2013 18:05
/add.:

Højohmstyperne stammer tilbage fra tiden med rørforstærkerne, hvor udgangsimpedansen lå væsentligt højere, af kredsløbstekniske årsager. Men som vi alle ved, kom transistoren - og med et var hele verden ændret.
Gravatar #16 - Clauzii
3. dec. 2013 18:22
/Undskyld undskyld. Er IKKE venner med freülein edit i dag :(

#12
Fordelingen af lyd-variationer er ens, uanset om det er 1V igennem 60 ohm eller 600 ohm. Det er kun en begrænsning af den maksimale spænding, ikke de enkelte "trins" opløsning.

#1
Vil helt klart anbefale en halvåben type. Mest behagelige lyd. Og komfort, da der kommer lidt luft til ørenene, hvilket gør langtidslytning mere behageligt.
Gravatar #17 - Slettet Bruger [3737501392]
3. dec. 2013 18:25
#16
Fair og tak, som sagt, jeg havde absolut ingen anelse om hvad jeg snakkede om. ;)
Gravatar #18 - Clauzii
3. dec. 2013 18:36
#17
Din første sætning var jo go' nok, men da jeg begyndte at læse om din ohm-opløsning ift. analog lyd, spruttede der JOLLY! ud over mit tastatur, så jeg er nødt til at rate dig sjov. Ikke for at gøre nar eller noget ;)

Din ohmopløsning er dog gældende nok(!), hvis man snakker digital lyd, altså konvertere, selvom moderne typer bruger en lidt anden teknik end spændingsdeling ;)
Gravatar #19 - Slettet Bruger [3737501392]
3. dec. 2013 18:38
#18
Bare rolig, jeg tager der ikke som at du gjorde nar. Håber tastaturet overlever. ;)
Gravatar #20 - Clauzii
3. dec. 2013 18:42
#19
Joda - Logitech overlever alt :)
Gravatar #21 - Slettet Bruger [3737501392]
4. dec. 2013 15:07
Min bror snakker Sennheiser MOMENTUM, hvad siger de audiophile til dem?
Gravatar #22 - OxxY
4. dec. 2013 15:27
De er så vidt jeg kan se OnEar hvilket er totalt nogo for mig, og så ligger de vidst på 1600kr hvilket er væsentlig over budget, der er muligvis også en overear version til over 2k, men det er lidt langt fra det vi har snakket om ellers.
Gravatar #23 - Slettet Bruger [3737501392]
4. dec. 2013 17:06
#22
Det var ikke så meget om OP, det var mere hvis man selv skulle. Jeg kan få over-ear til en forholdsvis favorabel pris, ellers havde jeg selv overvejet DT-770 Pro.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login