mboost-dp1

Opsætning af netværk


Gå til bund
Gravatar #1 - Albaek
21. apr. 2013 09:19
Hej,
Jeg skal have lavet et lille hjemmenetværk og søger hjælp til valg af router, switch osv.

Min tanke var noget i stil med:

Modem->Router->Switch-> PC1, PC2, PC3, Printer, TV1, TV2, PS3 mm.

Der skal gerne 2 accespoints på, skal de tilsluttes router eller switch?

Grunden ti jeg gerne vil have 2 AP'er er at det er en tolænget gård. Men måske det er bedre med en repeater?

Er dette setup helt håbløst?

...Og kan i anbefale noget ordentligt grej
Gravatar #2 - Slettet Bruger [1110228535]
21. apr. 2013 09:28
Når du snakker Modem->Router->Switch. Får du ikke en ganske normal løsning fra et teleselskab hvor modem/router/switch er bygget ind i samme enhed? Ellers er der normalt en switch og AP i en trådløs router.

En trådløs router (AP/Switch/Router) som jeg kun har hørt godt om er en Asus RT-N66U, ellers, så går man sjældent galt med noget Linksys udstyr med samme formål.

Som 2. AP, brug eventuelt bare en router hvor DHCP server o.lig. er slået fra og du undlader at bruge din WAN port.

EDIT: En switch serie jeg endnu ikke er gået galt med er Netgear ProSafe GS serie (gigabit switches).
Gravatar #3 - Albaek
21. apr. 2013 09:47
Grunden til jeg gerne vil have det delt lidt op er at der hvor modem/router/switch skal være ikke er optimal for et AP.

Min router/modem fra Fullrate har kun en udgang, så er lidt tvunget til at have en switch efterfølgende
Gravatar #4 - Slettet Bruger [1110228535]
21. apr. 2013 10:29
#3
Alt efter hvor mange porte du skal bruge, så vil jeg sige at en Netgear ProSafe GS105/108/116 i hvert fald er pengene værd. Ønsker du at erstatte din Fullrate router ved at sætte den i bridge-mode?
Gravatar #5 - Albaek
21. apr. 2013 10:37
#4
Tror det bliver en GS116.

ja, pt kører jeg med min Fullrate router i bridge-mode med en Zyxel NBG420 istedet.
Der er bare utrolig dårlige forbindelse pga. af placeringen. Desuden falder mine trådløse enheder ofte af.
Gravatar #6 - kinaholm
21. apr. 2013 10:38
Det er måske ikke så relevant på en gård, som det ville være i byen, men sørg for dine nye access points kan køre 5ghz-N, jeg har ikke været andet end glad for det, siden jeg fik det..
Gravatar #7 - Slettet Bruger [1110228535]
21. apr. 2013 10:53
#5
Som erstatning til din ZyXEL, så har jeg kun hørt positive ting om den Asus RT-N66U, den skulle være stabil, have rig mulighed for custom firmware, høj sende styrke (500 mW, 100 mW er maks. der er lovligt at bruge), 2.4 GHz + 5 GHz skulle være mulighed parallelt (som #6 nævner, så er det nok mest relevant i byen hvor der kan være meget forstyrrelse på 2.4 GHz. 5 GHz er nok mindre vigtigt for dig, specielt fordi 5 GHz ikke burde være lige så god til at trænge gennem vægge og objekter). Samtidig, så mindes jeg at softwaren på RT-N66U er open-source eller i hvert fald bygget på et open-source system.

Mht. til repeatere, få for guds skyld bare noget kabel hen til et accesspoint, det er muligvis mere besværligt, men det er ofte langt mere stabilt.
Gravatar #8 - Albaek
21. apr. 2013 12:44
#7
Vil det ikke være bedre med en ren kablet router og så derefter et eller to APs?

EDIT:
Eller får man lige så meget for pengene ved at vælge eks. en Asus RT-N66U?
Gravatar #9 - Slettet Bruger [1110228535]
21. apr. 2013 13:19
#8
Jeg kan ikke se hvad en ren kablet router skal kunne gøre som en kombination ikke kan, altså med mindre du har meget specifikke behov. Om accesspoint sidder i eller ved siden af routeren kan vel gøre lige meget, men hvis du vil have accesspointet siddende et godt stykke fra routeren grundet plads/kabling/switch, så kan jeg selvfølgelig godt følge dig i din tankegang, ellers så kan jeg ikke se nogen grund til at købe en dedikeret router til privat brug.

Hvad er grunden til at du gerne vil have en dedikeret router? Er der nogle specielle behov du skal have opfyldt?

De ting jeg har hørt at man får ved Asus RT-N66U er følgende:

Stabilitet
Hastighed (både kablet og trådløst er den en af de absolut hurtigste N-routere)
Customizability (3rd party firmware som f.eks. dd-wrt og tomato, det kan give flere features)
Sendestyrke/rækkevidde (Selvfølgelig skal klient-enheden have mulighed for at sende tilbage)
Parallel 2.4 GHz og 5 GHz (måske mindre vigtigt i dit tilfælde)

Samtidig, så har den også:
Mulighed for media server.
Mulighed for USB harddisk(e).
og en den andre features.

Hvis det er prisen du tænker lidt på ved den, så vil jeg tro at hvis du skal ud og anskaffe dig ordentlig dedikeret router og accesspoint, så vil prisen nok minimum ende på samme niveau og med mindre det er en nødvendighed at have accesspoint og router forskellige steder, så vil jeg mene at begge muligheder vil give det samme.
Gravatar #10 - Albaek
21. apr. 2013 13:47
Routeren skal være i hjørnet af huset, og vil meget gerne have accesspoint lidt mere centralt, og gerne på 1.sal.
Prisen er ikke så vigtig, da jeg hellere vil investere i det rigtige end at skulle skifte på et senere tidspunkt fordi det ikke fungere ordenligt.

Jeg tænkte bare om det ikke var billigere med en kablet router, da jeg alligevel skal have et eller to accesspoints op? Men hvis det ikke er tilfældet, så kan jeg jo ligeså godt vælge overnævnte.
Gravatar #11 - Slettet Bruger [1110228535]
21. apr. 2013 14:00
#10
Er der nogle problemer med din nuværende router, altså udover rækkevidden? Eller er der behov/krav den ikke opfylder? Hvis ikke, så kan jeg snart ikke se nogen grund til at købe ny router, bare brug den nuværende og køb 2 accesspoints til at udvidde rækkevidden.
Gravatar #12 - Albaek
21. apr. 2013 15:57
#11
Det kunne du selvfølgelige have ret i. Kan jo altid skifte den ud, hvis der bliver behov for det.

Lige for at runde af, har du nogle anbefalinger til AP?
Gravatar #13 - Slettet Bruger [1110228535]
21. apr. 2013 20:14
De eneste faktiske standalone accesspoints jeg har arbejdet med er Linksys WAP54G (gammel og nok ikke mulig at købe mere) og Cisco WAP121. I løbet af den kommende uge eller 2, så får jeg nok også lidt erfaring med Ubiquiti Rocket M2.

Linksys WAP54G er godt nok gammel og langsom, men den er pålidelig og har god rækkevidde! Desværre er den udgået.
Cisco WAP121 har nogle funktioner som der var brug for til formålet, jeg kan hive cirka 30-35 Mbit gennem den. Rækkevidden er ikke fantastisk, men til områderne jeg havde brug for dækning på, der var den okay.

Jeg glæder mig til at prøve Ubiquiti Rocket M2, den burde have en dejlig lang rækkevidde (med den rigtige antenne og den rigtige enhed i den anden ende, så læser jeg omkring 5-10 kilometer).

Til consumer-grade brug, så vil jeg næsten bare sige at du kan købe en pålidelig WiFi router og slå NAT, DNS, DHCP osv. fra og så bruge den som accesspoint. Der er langt flere valg muligheder med WiFi routere end der er med dedikerede accesspoints.
Gravatar #14 - gramps
22. apr. 2013 11:43
Jeg ville bruge el-nettet til at trække netværk til en repeater. Det er ikke lige så godt som en dedikeret ledning, men det er simpelt. Samtidig kan du flytte rundt på repeateren som du har lyst uden at trække ny ledning hver gang.

Se f.eks. http://www.linksys.com/en-eu/products/powerline
Gravatar #15 - VonDoom
24. apr. 2013 10:37
#14
Bruger du elnettet skal man bare være opmærksom på at det kan være problematisk at køre på tværs af sikringsgrupper i dit HFI relæ. Med problematisk mener jeg nedsat hastighed eller slet ikke muligt hvis det er en meget gammel installation.
Gravatar #16 - gramps
24. apr. 2013 18:35
#15
God pointe. Meget vigtig at få med.
Gravatar #17 - Slettet Bruger [1110228535]
24. apr. 2013 18:42
Jeg har en smule erfaringer med netværk over strømnettet. De virker, dog har jeg erfaret lidt ustabilitet ved de billige typer og en hurtig forringelse af hastigheden. Jeg har ikke erfaringer flere enheder på samme strømnet, men jeg kunne forestille mig et problem med shared-media som f.eks. ved brug af en hub f.eks. på alm. ethernet. Hvis man kører flere af disse enheder, så tænker jeg at man kunne ende med en del kollision og hastigheds nedsættelse.

Samtidig, så vil jeg mene at de hurtigt kan blive en bekostelig affære samlignet med kabler f.eks. hvis man har brug for kabler i mange rum.
Gravatar #18 - gramps
24. apr. 2013 18:47
#17
Mit forslag gik udelukkende på at bruge det til at føre netværk frem til en trådløs router eller repeater, netop så der var så få enheder på dét netværk som muligt.
Gravatar #19 - Slettet Bruger [1110228535]
24. apr. 2013 19:13
#18
Det var ikke så meget et svar eller et mod argument til dit foreslag, bare erfaring og teoretiske problemer med teknologien. Det er godt vide at muligheden er der, men i samme omgang bør man også kende begrænsningerne.
Gravatar #20 - gramps
24. apr. 2013 19:25
#19
Du har fuldstændig ret. Jeg glemte bare fuldstændig de overvejelser.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login