mboost-dp1

Hvordan ser fremtiden ud?


Gå til bund
Gravatar #1 - Magten
4. aug. 2014 08:47
Ganske simpelt spørgsmål til staff - hvordan ser newz.dk's fremtid ud?

Jeg er med på der er sommerferie lige nu, men selv med det i tankerne synes jeg her er ualmindeligt dødt - og har været det i månedsvis. Nyhedsflowet lader også til at være dalende, selvom Net_Srak gør et fint stykke arbejde.

Tankerne leder tilbage på denne tråd: http://newz.dk/forum/tagwall/hvad-er-newz-dk-s-for...
Som ikke blev besvaret af staff, måske fordi den lå under tagwall...

Hvad vil staff? Er det bare et hobby site eller skal der rent faktisk ske noget herinde, udover de ting brugerne sørger for? Det virker ikke som om der er nogen tro på sitet fra staff's side mere.

Man har f.eks-. kategorierne "Artikler" og "Liveblog" hvor den sidste aktivitet er 3 år gammel. Er det droppet fulstændigt?
MacNation har haft 5 nyheder på 2 måneder på trods af der har været WWDC.
RAID1 bringer mest nyheder som alligevel er på newz.dk, og der har alligevel kun været 10 af slagsen på 3 måneder.
Railgun følger jeg ikke rigtig, men der har trods alt været 9 nyheder den sidste måned.

Jeg synes det er trist.. Måske mest af alt fordi der ikke er noget godt alternativ til newz.
Gravatar #2 - Zombie Steve Jobs
4. aug. 2014 09:40
Newz.dk er vist bare et forum for mit vedkommende efterhånden. At der så tilfældigvis er en overraskelse i ny og næ over, at der findes en ny nyhed, er jo bare fedt.
Men jeg synes sådan set godt, at Newz.dk kunne lave sit eget content, der er jo masser af historier at skrive og videoer at lave, fra danske virksomheder.
Gravatar #3 - Slettet Bruger [3842043546]
4. aug. 2014 10:44
Bare kom med nogen flere konkurrencer, måske med nogen billigere præmier, så interessen ikke drukner newz som tidligere.

Udlod et Old Spice Giftset en gang i måneden, så sker der noget.
Gravatar #4 - Wolfgang
5. aug. 2014 12:11
Jeg må give #1 helt ret. Denne side bliver mere og mere stille og jeg har også kommet udelukkende for de finurlige forumsindlæg de sidste par år.

Har været besøgende af siden siden slut ´99 (ja, det tog nogle år, før jeg oprettede mig som bruger) og dengang, samt starten af 2000 var newz jo kæmpe stor og blandt nørderne favorit. Nyhederne kom hurtigt og debatterne dertil kom nemt op på over 100 indlæg.

Om konkurrencer for at indsende nyheder gør en forskel, skal jeg ikke kunne sige. Personligt synes jeg mere at der burde komme nogle artikler og generelt liv på forsiden og alle de undersites som der nu er blevet oprettet, givetvis fordi der ikke var "plads" på netop forsiden af Newz.

Evt. kunne man simplificere siden lidt igen, så det ikke føles så kæmpe stort med masse af spindelvæv i krogene. På den måde kunne udgifterne måske holdes nede og reklamerne ligeså. Ja, det er lidt utopisk at tro et firma downsizer, men dengang newz netop var lille og simpel, var der jo væsentlig mere liv og gang i den.
Måske jeg blot er en nostalgiker.

Nej, jeg har aldrig været den store debattør i forummet og har heller aldrig sendt en nyhed ind. Men i og med at jeg er medårsag til at der kan tjenes penge på bannere og reklamer (I og med at besøgstallet nok er vigtigt for annoncørene) har jeg hermed tilladt mig at komme med mit besyv :-).
Gravatar #5 - arne_v
5. aug. 2014 15:59
#1

Mine bud på at øge aktiviteten:
* langt flere nyheder som bliver bragt mens de stadig er nyheder og ikke historie
* en mere mobilvenlig udgave

Med hensyn til flere nyheder, så er det mit indtryk at problemet ikke skyldes mangel på indsendelser (listen over slettede nyheder er ret lang) men derimod mangel på resourcer til at skrive opsummeringen og godkende dem. Det må skulle løses ved flere godkendere og evt. en anden praksis med hedsyn til opsummering som gør det mere attraktivt for indsender selv at opsummere.
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
5. aug. 2014 17:24
#5

Lade nogle af "superbrugerne" kunne godkende nyheder - det ville i hvert fald være en start ...
Gravatar #7 - XorpiZ
5. aug. 2014 20:41
PHP-Ekspert Thoroughbreed (6) skrev:
#5

Lade nogle af "superbrugerne" kunne godkende nyheder - det ville i hvert fald være en start ...


Var de ikke ude i det på et tidspunkt? De havde da en hel del staff engang, så vidt jeg husker.

Jeg tror da der er en del på siden, der gerne vil godkende nyheder uden at få andet for det end en fin titel og masser af karma.
Gravatar #8 - Inum
5. aug. 2014 20:49
Det med at opgradere flere brugere til staff har vist været foreslået en del gange efterhånden, men det bliver aldrig rigtig til noget -desværre. For der er ingen tvivl om at få godkendt flere af de nyheder der nu bliver slettet vil give mere liv.

En anden mulighed vil måske være at lade nogle brugere skrive artikler hvis de har lyst. Der er jo flere som er rigtig skarpe indenfor forskellige emne. F.eks. kasperd og ipv6/ipv4. Flere af de indlæg har været rigtig lange og fyldestgørende. Det kunne måske være lavet som en artikel i stedet for et indlæg.
Hvis ellers der er nogen til at godkende artiklen så den ikke bare ryger på gulvet.
- For jeg tror det vil give mere liv/interesse for siden hvis vi begynder at have enkelte egne artikler fra tid til anden.
Gravatar #9 - kasperd
5. aug. 2014 20:54
En ting der helt klart kan afholde brugere fra at skrive opsummering af nyhederne er muligheden for at de ikke bliver godkendt, og den tid man har brugt på at skrive opsummeringen er spildt, eller at der går så lang tid før den bliver godkendt, at den ikke længere er relevant.

Til gengæld kan en vilkårlig bruger starte en tråd i forumet, som er synlig med det samme.

Efter publicering er de største forskelle på et forum indlæg og en nyhed at nyheden indeholder et billede og kan ses på forsiden. Mig bekendt har brugeren, som indsender nyheden, ikke engang mulighed for selv at vælge billedet.

Hvad med om en indsendt nyhed med det samme den er indsendt kan debatteres på lige fod med forum indlæg? Og hvis den aldrig bliver godkendt til forsiden, så lever den blot videre som forum indlæg.

Og hvis tre brugere med tilstrækkelig karma har stemt for at den skal på forsiden, så sker det uden at staff skal involveres.
Gravatar #10 - gramps
5. aug. 2014 22:07
kasperd (9) skrev:
En ting der helt klart kan afholde brugere fra at skrive opsummering af nyhederne er muligheden for at de ikke bliver godkendt, og den tid man har brugt på at skrive opsummeringen er spildt, eller at der går så lang tid før den bliver godkendt, at den ikke længere er relevant.


De par gange jeg har indsendt nyheder, hvor jeg har skrevet opsummering, er de alle blevet godkendt. Samme succesrate kan jeg ikke påstå at jeg har med rene link-indsendelser.

Måske det største problem mht. opsummeringerne er sproglige fejl?

Det blev vist lidt off-topic.
Gravatar #11 - arne_v
7. aug. 2014 16:17
#9

Eller man skriver en opsummering og så bliver den omskrevet af en med mening omkring journalistisk stil og nul viden omkring emnet, hvilket kan resultere i ret håbløse opsummeringer.
Gravatar #12 - kasperd
7. aug. 2014 16:49
arne_v (11) skrev:
mening omkring journalistisk stil og nul viden omkring emnet, hvilket kan resultere i ret håbløse opsummeringer.
Der er nok nogen hos newz der har skelet lidt til hvordan mainstream medierne gør ;-)
Gravatar #13 - amplificator
8. aug. 2014 09:56
Yes, mere clickbait og flere sensationsoverskrifter!
Gravatar #14 - Wolfgang
8. aug. 2014 10:30
amplificator (13) skrev:
Yes, mere clickbait og flere sensationsoverskrifter!


God idé.

Her er helt gratis nogle skabeloner der kan bruges:
"Dette gør du forkert med din PC"
"Du gætter aldrig hvad Apple nu gør!"
"Se hvad denne lille døvblinde pige siger til Bill!"
"AAAAADDD, Så ulækker er din mobil"
"Nej! Nej Nej! - Apple udskyder iPhone lancering 2 dage!"
"VILDT! Se de vilde billeder af Mads på camping med sin nye laptop"
Gravatar #15 - Hubert
8. aug. 2014 10:31
Wolfgang (14) skrev:
God idé.

Her er helt gratis nogle skabeloner der kan bruges:
"Dette gør du forkert med din PC"
"Du gætter aldrig hvad Apple nu gør!"
"Se hvad denne lille døvblinde pige siger til Bill!"
"AAAAADDD, Så ulækker er din mobil"
"Nej! Nej Nej! - Apple udskyder iPhone lancering 2 dage!"
"VILDT! Se de vilde billeder af Mads på camping med sin nye laptop"


Har du været på computerworld.dk?
Gravatar #16 - Wolfgang
8. aug. 2014 10:43
Hubert (15) skrev:


Har du været på computerworld.dk?


Ikke i meget lang tid, men kan da godt se nu at de allerede har fanget idéen. Deres nyhedsstrøm ser også ud til netop at være mere aktiv en her.
Gravatar #17 - kasperd
8. aug. 2014 15:48
amplificator (13) skrev:
Yes, mere clickbait og flere sensationsoverskrifter!
Der burde findes en moderation feature til overskrifter. Af valgmuligheder kan nævnes:
- Clickbait
- Sensationalistisk
- Vildledende

Hubert (15) skrev:
Har du været på computerworld.dk?
Jeg har personligt ikke af egen drift besøgt computerworld i mange år. Men det hænder at jeg følger links fra andre sites til computerworld. Jeg har set mainstream medier, som får deres IT nyheder fra computerworld, inklusiv de originale links til relaterede artikler på computerworld. Af den grund er det svært at følge med i nyheder online uden en gang imellem at lande på computerworld.

Sidst jeg læste en artikel på computerworld var så vidt jeg hukser fordi min mor sendte mig et link til en artikel om e-conomic.
Gravatar #18 - Ronson ⅍
18. aug. 2014 06:19
14 dage uden svar fra SCA.

Sort ud, tilsyneladende.
Gravatar #19 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
18. aug. 2014 06:26
#18

Havde du regnet med andet?

- edit -

Så må vi prøve at gå til kilden.

http://peecee.dk/uploads/082014/IMG_6178.PNG

Apropos, Johnny - jeg får stadig popup-reklamer på mobilen ...
Gravatar #20 - gramps
18. aug. 2014 06:47
PHP-Ekspert Thoroughbreed (19) skrev:
Apropos, Johnny - jeg får stadig popup-reklamer på mobilen ...


Samme her.
Gravatar #21 - johnny_newz
18. aug. 2014 08:11
Vi har afviklet sommerferie blandt staff de sidste måneder - ud fra erfaringen af, at både juli og det meste af august har meget lave besøgstal. Meningen var, at vi her skulle køre en konkurrence i perioden, men det lykkedes os ikke at få en samarbejdspartner om bord til dette (Microsoft, ASUS etc.).

Samtidig er økonomien presset specielt her hen over sommeren, så det har også haft indvirkning.

Mobil-popup-reklamer - arrgh - tak for info. De må IKKE køre på disse - tak for beskeden - jeg giver besked til traffic med det samme.
Gravatar #22 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
18. aug. 2014 08:14
#21

Hvad med en lidt mindre konkurrence? Man behøver jo ikke at vinde en computer eller en tablet hver gang - men hvad med noget lidt mindre (som stadig er brugbart)

Hvem fanden står ikke og mangler en ny mus eller et nyt keyboard?
Gravatar #23 - Magten
18. aug. 2014 08:21
#21
Tak for svaret.

Jeg kunne dog godt tænke mig et svar på lidt mere end det vi selv kan regne ud (sommerferie)... Fremtiden...
Gravatar #24 - johnny_newz
18. aug. 2014 08:30
#22
Vi tror stadig, at præmierne trods alt skal være "noget at gå efter" - i hvert fald lige med 1. præmien. Men kan godt være vi skal revurdere det lidt - så kunne de evt. køre over kortere tid? Vi tager lige en intern snak om det.

#23
Fremtiden - den er lidt svær at spå om. Vores største samarbejdspartner på reklamesiden "indefrøs" desværre alle internationale reklamebudgetter i sommeren sidste år - og det har været hårdt ved os. Vi håber og tror at de kommer i gang igen - så vi kan køre et større antal nyheder på siden. Vi arbejder løbende på at skaffe andre kunder til reklamerne - men det er en svær opgave i disse tider. Men vi kæmper!
Gravatar #25 - XorpiZ
18. aug. 2014 09:03
#24

Kunne man overveje at "ansætte" (på frivillig basis) et par stykker til at godkende nyheder, så det ikke var så afhængigt af jer?
Gravatar #26 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
18. aug. 2014 09:57
#24 #25

Jeg melder mig gerne. Og det tror jeg at der er mange andre der også gerne vil.
Gravatar #27 - zymes
18. aug. 2014 10:25
Jeg har ikke fået popup reklamer på telefonen i lang tid, men der kom en lige nu -.-
Gravatar #28 - Slettet Bruger [3340981717]
18. aug. 2014 10:35
Bum bum, frivillig bruger betaling og derefter fjernelse af reklamer.
Gravatar #29 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
18. aug. 2014 10:45
#28

Det var sgu helt nyt! Den har jeg li' godt aldrig hørt før! :D

Skide god ide!
Gravatar #30 - johnny_newz
18. aug. 2014 11:36
#25
Det tager jeg lige op med det samme..
Gravatar #31 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
18. aug. 2014 11:44
#30

Man kunne evt. "blokere" så man ikke kan godkende sin egen nyhed?
Gravatar #32 - freesoft
18. aug. 2014 12:45
#31
Og/eller der skal 2 til at godkende for det kommer på forsiden.
Gravatar #33 - Chewy
18. aug. 2014 15:29
@ #28
Bum bum, frivillig bruger betaling og derefter fjernelse af reklamer.


Problemet (ifølge newz), er at hvis man ikke viser reklamer til alle, så bliver antal viste reklamer for småt til at annoncørerne vil betale...

Det var i grove træk udmeldingen sidste gang news udtalte sig om det....
Gravatar #34 - Mnc
18. aug. 2014 19:47
freesoft (32) skrev:
#31
Og/eller der skal 2 frivillige (eller 1 elm. admin) til at godkende for det kommer på forsiden.


Fixed that for ya. :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login