mboost-dp1

Artikel om pladeindustrien


Gå til bund
Gravatar #1 - Yasw
17. okt. 2003 11:50
Information har i dag en ganske god artikel om pladeindustrien og dens nutidige problemer. Det som vi i lang tid har været temmelig enige om her på newz.

http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?p...

Er skam temmelig meget enig med artiklen, men for mit vedkommende vil det stadig være rigtige fysiske albums jeg vil købe, og ikke blot enkelte hits.
Gravatar #2 - The-Lone-Gunman
17. okt. 2003 12:13
"Pladeindustrien selv ynder at fremstille det sådan her: Vi er blevet ofre for udviklingen, for teenagere uden moral og forståelse for ophavsret. Men man kunne også hævde, at de blot var inkompetente og ikke i tide forstod, at cd’ens dage var talte."

Lige mine ord :D
Gravatar #3 - Acro
17. okt. 2003 17:39
#1 @Yasw:
Hvorfor spilde materielle ressourcer i en digital tidsalder?

Men bevares, hvis vi gerne vil udrydde os selv - så fortsæt endelig.
Gravatar #4 - Yasw
17. okt. 2003 18:57
#3 - For det første fordi at det musik jeg hører endnu ikke er at finde på nogen online musiktjenester, og kommer det nok heller ikke foreløbigt vil jeg tro.
Har skam også det meste af mit musik digitalt forskellige stedder, men det er for det meste rippet fra en original CD. Hvis vi nu en gang kan lide at have en fysisk musiksamling, så lad os dog det. Bare fordi du finder det åndssvagt, er der stadig mange der foretrækker at have visse ting fysisk.
Men som situationen er nu kan jeg heller ikke gøre andet end at købe mit musik på fysiske CDer.
Gravatar #5 - Acro
17. okt. 2003 20:48
#4 @Yasw:
Og hvis jeg godt kan lide at købe 3.000.000 gamle biler og lade dem stå tændt og forurene, så lad mig dog det! Det er kun mig der får problemer med forurening, ingen andre.

Det nytter ikke noget at være egoistisk, dit behov om at have en fysisk CD er fuldkommen ligegyldigt set i lyset af at ressourcerne kan bruges bedre på andre måder.

Selvfølgelig skal du have lov til at have din musik på CD'er hvis du vil transportere det - men det er vel nemme alt din musik du transporterer.
Gravatar #6 - Kadann
18. okt. 2003 07:06
Det er da fint nok at en vis procentdel af befolkningen vil have alt deres musik liggende på en computer/mp3 afspiller.. helt fint med mig.

I min verden, ser jeg dog de onlinebutikker med musik i digital form, som f.eks. MP3, som en løsning for folk der er til top40 musik. Man kan hente det ned, som lige er oppe i tiden, feste til skidtet og så glemme det eller slette det igen.

Men, hvis jeg skal have noget som lyder godt og jeg vil gemme for eftertiden, bliver det købt på CD eller LP (og nej, jeg gider ikke at diskutere om LP lyder bedre end CD), og det kan de butikker ikke levere, da størstedelen leverer et format som er dårligere end CD-lyd, hvilket jeg ikke kan bruge til noget.

Desuden vil jeg heller ikke have en computer stående i min stue, blot for at kunne afspille min musik. Hvis der kommer reelle MP3 afspillere på markedet, med gode udgange og kvalitetsindmad, så ville jeg dog overveje at købe sådan en. Men så længe jeg er henvist at købe en kinesisk DVD-afspiller, hvor jeg skal have min MP3 (eller andet) liggende på en CD, eller jeg skal have en eller anden MP3-afspiller liggende ved mit anlæg, så frister det på ingen måde hos mig.
Gravatar #7 - Yasw
18. okt. 2003 09:54
#5 - Produktion af CDer forurener måske, men det gør produktion af computerhardware måske ikke? Det holder altså ikke helt at sige sådan.
Hvis vi endelig skal snakke forurening så er produktionen af CDer nok ikke lige den største synder, så jeg synes det er et meget tyndt argument at bruge. Det er altså noget groft næsten at kalde en et miljøsvin fordi man ejer 150 CDer, når der er mange andre ting der forurener meget mere.

Igen så må man jo forholde sig til realiterne, og som det ser ud nu kan jeg altså kun købe mit musik i fysisk form.
Gravatar #8 - <3Thinkpads
18. okt. 2003 11:12
#7:
Hvis jeg lige må supplere dig, ville jeg lige sige at alt det brugte hardware hvad med det? Det er nok et større miljøproblem fremfor cd'er
Gravatar #9 - Acro
18. okt. 2003 11:27
#6 @Kadann:
Jeg siger heller ikke at man skal bruge det, hvis man ikke kan, som f.eks. kan skyldes at de genrer man hører ikke er tilgængelige.

#7 @Yasw:
Det klassiske argument - jamen, der er noget der er meget værre! Er det en undskyldning, muligt - men da ikke en særlig gennemtænkt en. Hvis du allerede har en computer i forvejen, så er der heller ikke nogen grund til at du "forurener" mere ved også at vælge CD'er i fysisk form.

Noget helt andet er at jeg tror det forurener langt mindre hvis man selv brænder de CD'er man har brug for at have fysisk.
Gravatar #10 - Yasw
18. okt. 2003 14:35
#9 - Det kan måske ikke bruges direkte som argument, men hvis jeg vil prøve at forurene mindre og tænke på miljøet, så er det altså ikke mine CD køb jeg tænker på først og tror næppe ret mange gør det. Så er det nok snarere el-forbruget, vandforbruget eller bruge cyklen mere og den slags. At spare sine CDer væk giver jo uendeligt lidt i den store sammenhæng, og det er sgu ikke besværet værd.
Først skal man investere i store harddiske og et bedre lydkort, og så skal man sikkert også have det hele i backup på brændte CDer. Og så må det vel også gælde DVDer? De forurener vel ligeså meget i produktion, og så bliver det for alvor dyrt når alt det skal flyttes over på computeren.
Alt i alt tror jeg det øgede forbrug af hardware og strøm nok opvejer den lille forurening der skabes ved at have et par hundrede CDer eller DVDer.

Men kan slet ikke se ideen i at bringe forurening ind i denne sammenhæng. For at passe på miljøet er det som sagt ikke lige vores køb af film og musik der er det vigtigste, men snarere bilen, strømmen og vandet der skal spares på.

Men altså, hvis udviklingen viser sig at det andet bedre kan betale sig, så skal jeg da gerne overveje det, men lige nu er det langt fra aktuelt at tænke på at droppe hele sin musiksamling til fordel for miljøet.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login