mboost-dp1

damn, ham niels bohr var nu alligevel lidt cool!


Gå til bund
Gravatar #1 - Qw_freak
22. okt. 2008 11:31
Til den skriftlige eksamen i fysik ved Københavns Universitet lød spørgsmålet efter sigende en gang: "Hvordan kan man måle højden af et højhus med et barometer?"
En eksaminant svarede følgende:

"Man kan binde en snor til toppen af barometret og sænke det ned fra taget af højhuset. Snorens længde plus barometrets længde er så lig med højden af huset."

Dette meget originale svar ophidsede prøvens censor så meget, at han lod eksaminanten dumpe. Den studerende spurgte om grunden hertil, eftersom hans svar uden tvivl var fuldstændigt korrekt, hvorefter universitetet udpegede en uafhængig censor til at bedømme sagen.

Den nye censor fastslog, at selv om svaret havde være korrekt, så afslørede det ikke noget om eksaminantens kendskab til fysik. Derfor indkaldte han den studerende igen og gav ham seks minutter til mundtligt at give endnu et svar, som kunne dokumentere, at han i det mindste havde et minimalt kendskab til fysikkens basale principper.

De første fem minutter sad den studerende tavs og tænkte dybt over sit svar. Censor mindede ham derfor om, at tiden var ved at løbe ud, hvortil eksaminanten svarede, at der var adskillige særdeles relevante svar på spørgsmålet, og at han ikke kunne beslutte sig til, hvilket han skulle bruge. Da han blev bedt om at skynde sig, sagde han følgende:

"For det første kunne man tage barometret op på taget, lade det falde ud over kanten og måle, hvor lang tid det tager, før det når jordoverfladen. Bygningens højde kan så beregnes af formlen H = 0,5g x t2. Det er synd for barometret.

Hvis solen skinner, kan man også måle højden på barometret og længden af dets skygge. Derefter måler man længden af højhusets skygge, hvorefter det er ganske enkelt at bestemme husets højde ved forholdsregning.

Men hvis man ønsker at gå meget videnskabeligt til værks, ville man binde barometret til en kort snor og lade det svinge som et pendul først ved jordoverfladen og derefter på taget af højhuset. Højden finder man så ved forskellen i gravitationen T = 2pi kvadratroden af (l/g).

I det tilfælde, at højhuset har en udendørs brandtrappe, ville det være nemt at gå ad trappen og måle højden i antallet af barometerlængder.

Hvis man absolut vil gøre det på den mest kedsommelige måde, så kan man jo også bruge barometret til at måle lufttrykket både ved husets fod og oppe på taget og derefter omregne forskellen fra millibar til meter for at få bygningens højde.

Men eftersom vi her ved universitetet hele tiden opfordres til at demonstrere vores evne til selvstændig tænkning og anvendelse af videnskabelige metoder, ville den bedste måde være at banke på hos viceværten og sige, at han kan få et nyt barometer imod at fortælle, hvor højt huset er."

Studenten bestod eksamen. Det siges, at det var Niels Bohr, som senere modtog Nobelprisen i fysik.
Gravatar #2 - MiniatureZeus
22. okt. 2008 11:38
he he
Gravatar #3 - Magten
22. okt. 2008 12:23
I min trætheds koger fik jeg læst det som "damn, ham niels bor nu alligevel lidt cool" - og fattede intet af topic titel før til sidst i indlægget.. :D

Men udover det, så er det da meget cool lavet :P
Gravatar #4 - Spiderboy
23. okt. 2008 21:45
Jeg kan så tilføje, at Niels Bohr var en af pionererne inden for kvantemekanik (det var det han fik Nobel-pris for så vidt jeg husker). Derudover havde han mange lange diskussioner med Albert Einstein, for de var rygende uenige om mange kvantemekaniske ting, bl.a. EPR-paradokset. De blev aldrig enige. Jeg har hørt, at der i dag er evidens, der antyder, at Niels Bohr havde ret i den diskussion.

Min hukommelse er lidt rusten på dette punkt, så jeg kan huske forkert.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login