mboost-dp1

dvi - split


Gå til bund
Gravatar #1 - simonduun
29. okt. 2009 18:45
Hejsa.

Jeg har et spørgsmål jeg har tænkt over i et stykke tid.

Nu er det sådan at i min bærbar er der 1 dvi udgang. Jeg kunne så godt tænke mig at have 2 eksterne skærme sluttet til min bærbar, men ville lige høre om det overhovedet er muligt.

Man kan godt få en audio/video splitter, men så vidt jeg har forstået på nettet, cloner den bare billedet. Det jeg gerne vil have er et dual view mellem 2 eksterne skærme!

Anybody? :-)

Hilsen
Simon
Gravatar #2 - kasperd
31. okt. 2009 18:03
Der findes kabler der kan splitte en udgang fra et grafikkort op i to DVI stik. Men de kræver grafikkort med en speciel udgang. Sådan et kabel gør intet intelligent, stikket på grafikkortet er simpelthen blot to DVI stik i et.

Der er nogle skærme, der har så høj opløsning at der skal to DVI stik til for at drive dem. Jeg gætter på at det er derfor, man har fundet på at lave et enkelt stik med to DVI forbindelser. Så kan man enten sætte en splitter på og to skærme eller et enkelt kabel til en skærm med esktremt høj opløsning.

Jeg ved ikke hvor grænsen går for, hvor stor opløsning man kan lave over en enkelt DVI forbindelse. Men så vidt jeg husker kan 2560x1600 pixles køres over et enkelt DVI kabel.

Hvis du vil have to forskellige billeder ud af en enkelt DVI port, så kan et simpelt kabel ikke gøre det. Der skal et stykke mere avanceret elektronik til som kan tage billedet og dele det op i to. Jeg aner ikke om der er nogen, der laver sådan en enhed. Den ville i så fald være begrænset af hvor høj opløsning der kan sendes over et enkelt kabel. F.eks. kunne et 2560x1600 billede deles op i to 1280x1600 billeder som så evt. kunne være roteret roteret 90 grader.

Jeg vil gætte på, at hvis sådan en enhed findes, så koster den sikkert en pæn sjat penge. Måske er det bedre at købe en USB adapter der kan levere billede til den ene skærm. Sådan en USB adapter er ikke velegnet til grafik der ændrer sig hurtigt, så den er ikke til film eller computerspil. Men hvis du bare vil bruge den ene skærm til forholdsvist simple ting som f.eks. webbrowsing, så er det nok den bedste løsning.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login