mboost-dp1

Inkasso. Nogen lommejurister som kan hjælpe?


Gå til bund
Gravatar #1 - Atom
2. mar. 2012 18:54
Hey,

Jeg har fået en alt for stor regning på et nyt tag jeg har fået lavet på mit hus.

Overslaget var på 155.000 men regningen lyder på 243.229. (Altså næsten 57% over)

Spørgsmål 1.
Må et overslag gerne gå så meget over?
Her skal det siges at tømren ikke kan påpege uforudsete udgifter for mere end 5-10.000 og samtidigt er der noget arbejde han ikke skulle lave alligevel men som var med i overslaget på ca. 5.000, som altså skal trækkes fra.

Spørgsmål 2.
Jeg har forhandlet lidt med tømren og har fortalt ham at jeg ikke vil acceptere at betale mere end 188.250 da det er ca. 20% over.
Er dette i jeres øjne fair?

Spørgsmål 3.
På trods af at jeg har fortalt tømren at jeg ikke vil betale mere end 188.250 og han muntligt i flere omgange har accepteret dette, sender hans bogholder stadig rykkere for de sidste 8.200,- som er differencen op til tømrens første udkast til den endelige pris.
Nu har vi fået en skrivelse at vi bliver sendt til Inkasso hvis vi ikke betaler de resterende 8.200,-
Jeg har aldrig prøvet at blive truet med Inkasso og ved ikke hvordan jeg skal forholde mig. Jeg har forsøgt flere gange at ringe og SMS'e tømren men han tager ikke hans telefon og svarer ikke tilbage.
Jeg har ikke i sinde at betale de penge da jeg synes det er noget svineri at man laver et så sjusket overslag. Vores budget er jo bundet på dette overslag.

Gode råd modtages :)

God weekend til jer.
Gravatar #2 - Windcape
2. mar. 2012 19:01
Atom (1) skrev:
sender hans bogholder stadig rykkere for de sidste 8.200,- som er differencen op til tømrens første udkast til den endelige pris.
Hvordan får du følgende til at gå op?

243.229 - 8.200 = 188.250
Gravatar #4 - Jakob Jakobsen
2. mar. 2012 19:04
#1

Et overslag er ikke juridisk bindende, et skriftligt tilbud er derimod, mundtligt også, men normalt svært at bevise i en evnt. retssag.

Så du står nok ret dårligt i din sag.
Gravatar #5 - arne_v
2. mar. 2012 19:04
#3

Min opsummering af de to er at håndværker godt kan overskride overslag, men at der kommer et punkt, hvor håndværker burde have informeret kunden.
Gravatar #6 - trylleklovn
2. mar. 2012 19:04
Så vidt jeg ved så skal begge parter være enige i, at der er ubetalte regninger, før en inkasso kan komme på bane.
Gravatar #7 - Thalion
2. mar. 2012 19:06
Har du fået overslaget som et tilbud på papir?

Ellers er der ikke meget at gøre, da han derved blot har gjort et stykke arbejde du har hyret ham til. Men som den første af arne_v's links siger burde håndværkeren have informeret dig om sådan en stor forskel mellem overslag og den egentlig pris.
Gravatar #8 - arne_v
2. mar. 2012 19:08
#6

Jeg tror godt at man kan starte en inkasso sag uden accept fra skyldner, men hvis skyldner bestrider fordringen, så skal inkasso sagen stoppe indtil fordringens gyldighed er afgjordt.
Gravatar #9 - Brugernavn
2. mar. 2012 19:49
Når det drejer sig om så mange penge, så gå direkte til en rigtig advokat i stedet for at spørge os.
Gravatar #10 - johanmw
2. mar. 2012 21:28
#9

+1

Evt snak med retshjælp, de kan fortælle dig om du evt. har mulighed for gratis advokathjælp.

Derudover vil jeg mene at du skal passe meget på med ikke at få en inkasso på nakken. De plejer ikke at give op så let.

Bortset fra det er jeg også enig med #8, hvis der er indgået aftale om at du ikke skal betale, kan du ikke vedkende dig grundlaget for rykkeren(altså at du skulle skylde), og derfor 'gælder' rykkeren ikke.
Gravatar #11 - Atom
2. mar. 2012 22:11
#2
Tømren har senere sat fakturaen ned til ca. 196.000,- hvilket dog stadig er alt for højt i mine øjne.
Jeg synes jeg har strukket mig langt for at acceptere en pris på 188.000.

#3
Takker, kigger på det.

#4
Du har ret, et tilbud havde været meget bedre i dette tilfælde men det undrer mig bare at man må skyde så meget under.

#5
Jeg er ikke på noget tidspunkt, hverken muntligt, eller skriftligt blevet gjort opmærksom på at regningen var gået amok. Til gengæld spurgte jeg tømren ca. 2/3 inde i forløbet om prisen så ud til at holde hvortil han svarede: "Ja det kommer til at passe meget godt."

#6
Håber jeg. Ellers kan man jo genere folk ved at lave falske fakturaer og sende til Inkasso.

#7
Det er desværre ikke et tilbud men et overslag. Det er dog skriftligt og beskriver hvad der er indeholdt.

#8
Og det må jo så være retssag :(

#9
Det overvejer jeg også men til 2-3000,- i timen kan jeg snart hellere betale de sidste penge og så bare lade ham få hans vilje. :(.

#10
Prøver at søge på gratis retshjælp. Tak for tippet.

Der er indgået aftale om at jeg ikke skal betale beløbet men desværre kun pr telefon.
Gravatar #12 - kasperd
3. mar. 2012 09:19
Atom (11) skrev:
Der er indgået aftale om at jeg ikke skal betale beløbet men desværre kun pr telefon.
Men det stiller vel ikke dem stærkere. Hvis jeg har forstået dig rigtigt har der kun været et enkelt langt lavere beløb på skrift indtil den dag de sender en faktura på et langt højere beløb.

Det par gange jeg er blevet sendt uberettiget til inkasso har det ikke været svært at slippe af med dem igen.

Første gang var der tale om et beløb på under 100kr, men eftersom de havde sendt et girokort på et for højt beløb og ikke havde leveret hele den pakke jeg var blevet lovet nægtede jeg at betale. De sendte sagen til inkasso, jeg fortalte inkassofirmaet det samme, og de droppede sagen.

Anden gang var noget mere besværligt at slippe af med. Primært fordi inkassofirmaet sendte breve uden brugbare kontaktoplysninger. (De opgav f.eks. en email adresse som ikke indeholdt noget @)

Da jeg omsider fandt frem til et brugbart telefonnummer kunne jeg fortælle dem, hvem regningen skulle have været sendt til i første omgang, og så hørte jeg ikke mere til det.

Men det er nok også nemmere at slippe når enten beløbet er så latterligt lille, eller der er et andet sted de kan sende regningen hen.

Du bliver nok nødt til at fortælle inkassofirmaet, om du vil vedkende dig, at du skylder pengene. Og hvis du først har sagt ja til det, så får du nok svært ved at slippe igen.

Hvis du siger til inkassofirmaet, at du ikke skylder nogen penge, så tror jeg nok tømreren bliver nødt til at anlægge en retssag for at komme videre. Men der skal du ikke nødvendigvis stole på mig, find en anden kilde, som er bedre inde i tingene.

Hvis det er korrekt at de ikke har nogen dokumentation for, at du skylder dem de penge, så vil det være meget dumt for dem at anlægge en retssag. Men hvis de alligevel gør det kan du godt risikere at det i sidste ende også bliver dyrt for dig.

Så det er et spil kylling. Og du kan enten betale eller holde fast på din ret. Det kan være de bluffer og de måske vil opgive deres forehavende, hvis du siger til inkassofirmaet, at du ingen penge skylder.

Hvad der bedst kan betale sig for dig er ikke kun et juridisk spørgsmål, det er også et spørgsmål om, at du ikke ved hvor langt de vil gå. Hvis du har mulighed for gratis retshjælp bør du helt klart gøre brug af det. Det kan der ikke herske nogen tvivl om.

Derudover er der en ting som andre som måtte komme i samme situation kan lære af den her sag. Og det er at man står stærkere, hvis man har lidt at forhandle med. Det man kunne have gjort var at betale de 155000 som overslaget lød på, og samtidigt sende et brev hvor der f.eks. står at man er villig til at betale dem 30000 mere så snart man har modtaget skriftlig accept af at 185000 er den endelige pris.
Gravatar #13 - TheAvatar
3. mar. 2012 18:33
Jeg kan da også tilføje, at det kunne måske være en idé, at se om du kan komme i dialog med dem, og når de nu rasler med sablerne, at du evt. kan gøre det samme. Tænk dog lige over konsekvenserne, og HUSK at holde din sti 100% ren og en sober tone, så DE ikke kan komme efter dig med noget som helst.

Men jeg synes absolut ikke, at det er i orden, at give et så lavt overslag, og prisen så bliver så markant højere, når man er oppe i den prisklasse. Du kunne evt. presse dem til at acceptere den nedsatte pris, love dig det på skrift, og så lader du sagen ligge, ellers vil du gå til medierne eller lignende. De bør have interesse i, at undgå dårlig omtale i disse tider.

Men bare husk at tænke dig om, spørg gerne lidt andre til råds, om de mener det kan give bagslag eller ej.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login