mboost-dp1
Multimedia World i slow og low motion
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Multimedia World i slow og low motion
Jeg kunne lige så godt have valgt at få en computer sendt med fragtskib fra Japan fremfor at købe den hos Multimedia World. Så længe tog det butikken på Falkoner Allé at gøre min nye pc klar til brug.
Da jeg træder ind i Multimedia Worlds butik mandag den 15. oktober sidste år og lægger 1.500 kr. i depositum for en ny computer, er det med forventningen om, at den er klar i løbet af nogle få dage. Den bliver da også lovet færdig til om fredagen. Dette kommer dog ikke til at holde stik. Men jeg mener da godt, at jeg kan holde ud at vente til onsdag ugen efter, altså d. 24/10.
Samtidig med computeren køber jeg en ny Samsung-fladskærm. Nyt kræver nyt. Et par dage senere end forventet kan jeg koble de to elektroniske enheder sammen. Ingen forbindelse. ”Going to sleep,” meddeler skærmen uden undtagelse, de utallige gange jeg prøver at tænde. Kontrol af led-ninger og forbindelser. Intet kan sidde anderledes. Computeren siger, som den skal, når den tænder, men den lille røde indikatorlampe foran lyser ikke.
Første indlevering
Mandag 29/10 klokken17.50 står jeg igen i Multimedia World. Denne gang i værkstedsafdelingen medbringende computer og skærm. Jeg gør opmærksom på, at de to produkter ikke virker sammen, og at den lille lampe heller ikke markerer, om der er liv eller ej. Den unge mand ved indleverings-skranken mener ikke, at det er nødvendigt at modtage skærmen, selvom jeg synes, at de skal under-søge forbindelsen mellem denne og harddisken. Han modtager dog skærmen, så jeg ikke behøver at slæbe den med hjem igen. Han laver en reparationsseddel til mig, hvor han skriver om det manglen-de lys på kabinettet samt, at der er ”No post.” Da jeg mener at have forklaret tydeligt, at der på skærmen ikke bliver registreret nogen forbindelse til pc’en, regner jeg med, at ”no post” er et udtryk for dette. ”Ingen post.” Ja, naturligvis; ingen post fra harddisk til skærm, siger min lægmands-logik mig, hvorfor jeg skriver under på reparationssedlen, som den er. Den unge mand lover mig, at der vil blive ringet til mig, når computeren er klar.
Søvndyssende musik
Jeg venter en uge. Jeg venter to, uden at høre noget. Da jeg nu har betalt for både pc og skærm, og i optimistisk forventning har tegnet et friskt bredbåndsabonnement, bliver jeg noget utålmodig. Det kan vel ikke være så svært at finde en fejl på en nyleveret computer, som man har indkasseret beta-lingen for, forekommer det mig. Jeg forsøger at ringe til Multimedia World. Telefonen bliver ikke taget hverken i løbet af 5, 10 eller 15 minutter. Kun søvndyssende musik kommer ud af den. Ingen meldinger om, hvor lang ventetid jeg må regne med. Jeg henvender mig derfor direkte i værksteds-indleveringen på Holger Danskesvej 3.
- Ja, den er på båndet og er ved at blive set på. Men der er jo ikke gået fire uger, så du kan ikke for-vente den færdig endnu, forklarer den unge mand i butikken mig.
- Nå, men det kunne jo godt være, I havde den færdig lidt før, svarer jeg overrasket.
Først da jeg efter at være kommet hjem igen gransker reparationssedlen nøjere, opdager jeg, at jeg
har overset en lille finte. ”Forventet klar inden for 2-4 uger.” Det er altså de fire uger, man lægger vægt på i butikken og ikke de to, kunne jeg forstå på den unge mands svar.
Den 29/11 klokken 15.09 bliver der lagt besked på min telefonsvarer om, at PC’en er klar til af-hentning. Tilsyneladende har Multimedia World overholdt sit løfte om at have den klar inden fire uger med to timers margin. Men Multimedia World (M. W.) forveksler fire uger med en måned, hvilket ingenlunde er det samme. Den 29/11 er fire uger og tre dage efter d. 29/10. Når man har ventet så længe på et produkt, som man har betalt og forventet klar ved leveringen, så er det noget man lægger mærke til, ikke mindst set i det videre forløb.
Ingen drivere
Da jeg afhenter computeren er meldingen fra M. W., at lampen i front nu er monteret rigtigt, og lyser som den skal, men at der i øvrigt ikke er fundet nogen fejl. I spændt håb om en fungerende computer vender jeg hjem.
Ingen forbindelse. ”Going to sleep” meddeler skærmen igen.
Jeg føler mig som en blind, der har fået leveret et lysshow, som ikke kan virke.
Jeg må ty til min uformelle IT-vejleder, som jeg forklarer mine problemer. Han er i første omgang noget undrende over situationen, men spørger så, om jeg har fået de drivere, som skulle få pc-en til at køre sammen med skærmen. Min fornemmelse af lidt for rigelig uvidenhed giver en spag stem-me, da jeg indrømmer, at det har jeg ikke.
Jeg må vente til det bliver mandag d.3/12, før jeg kan komme ud til Holger Danskesvej igen. De unge mennesker i værkstedsekspeditionen har en meget skeptisk holdning til, at jeg ikke skulle have fået driverne med, da jeg fik computeren.
- Vi udleverer altid driverne sammen med computeren, gør de meget kategorisk gældende. Jeg er dog ikke i tvivl. Jeg har aldrig fået de drivere, hvilket jeg insisterer på.
- Hvorfor er der gået så lang tid, inden du er kommet efter driverne, hvis ikke du har fået dem udle-veret sammen med computeren, spørger de meget mistroisk.
- Fordi I har haft computeren til reparation i over en måned, for at få den til at virke sammen med min skærm, og det i øvrigt uden I har opdaget, at der ikke var installeret de nødvendige drivere i den, svarer jeg.
De giver sig, og lover at ringe, når de har fået dem leveret inden for de næste tre-fire dage.
Videokontrol
Endnu en uge går. Ingen telefonbesked. En telefonopringning til M. W. Endnu en gang søvndyssen-de musik og ventetid på både fem og ti minutter. Ud til Holger Danskesvej igen.
- Hvornår kommer de drivere I lovede mig i sidste uge, spørger jeg.
Nu kommer der en vis hektiskhed over den unge ekspedient. Der er ingen drivere klar til mig.
- Det er aldrig sket før, at vi ikke har udleveret drivere sammen med computeren. Derfor skal
vi ind at kontrollere vores videooptagelser for at se om, du virkelig ikke har fået de drivere.
Se jeg er normalt et meget roligt og tålmodigt menneske, men her ophører begge dele. Jeg siger mange ting meget hurtigt og meget højt, hvor jeg gør gældende, at jeg altså ikke har fået de drivere, at de har haft min computer til reparation i en måned, hvor de hverken har opdaget at den ikke fun-gerede sammen med skærmen, eller at driverne manglede at blive installeret.
Jamen de kan da ikke se, at de har gjort nogen fejl. Jeg har jo selv skrevet under på reparationssed-len, hvor der står, at problemet var ”no post” og at indikationslampen ikke lyste. Indikatorlampen har de udbedret, og de har kørt computeren hele vejen igennem deres kontrolsystem, hvilket over-hovedet ikke har vist nogen problemer med ”no post.”
Med meget indædt stemme hvisler jeg nu ud gennem tænderne, at computeren altså ikke virker sammen med skærmen, hvad enten de kan finde ”no post” eller ej.
- Men ”no post” har slet ikke noget med skærmen at gøre, forklarer de mig, så hvorfor
har jeg skrevet under på, at det var det, der var galt.
Jeg føler mig efterhånden som hovedperson i en kafkaroman.
- Når jeg afleverer skærmen sammen med computeren og forklarer, at de ikke virker sammen, så forventer jeg ikke at jeres medarbejder er svagt opfattende og noterer noget helt andet på reparati-onssedlen. Derfor går jeg naturligvis ud fra, at ”no post” betyder, at der ikke er forbindelse mellem harddisk og skærm.
- Det kan du da ikke bare gå ud fra. Du bør da spørge medarbejderen om hvad det betyder, hvis der er noget på reparationssedlen du ikke forstår. Vi kan ikke påtage os ansvaret for, at du oplyser noget forkert og derfor ikke har fået din computer i orden endnu.
- Skulle jeg så også have spurgt om, hvad hvert enkelt ciffer betød i det nummer de havde noteret som identifikation af skærmen, vil jeg vide.
Det skulle jeg dog ikke.
Man bøjer sig uden at fastholde at ville se alle forretningens videoovervågningsbånd igennem og lover mig atter engang at skaffe de manglende drivere inden for den næste uge. Naturligvis vil man ringe til mig, når de er klar.
Kopierede drivere
Ugen går. Ingen telefonbesked. Søvndyssende musik på deres telefon.
Ud til Holger Danskesvej atter engang. Ingen drivere klar. Men hvis jeg lige skal nogle ærinder et kvarters tid, så kan de kopiere dem ned på en cd til mig.
Efter at have fået et bedre kendskab til forretningslivet på Falconer Allé kan jeg nu drage hjem med de drivere på en kopieret cd, som jeg skulle have haft to måneder tidligere.
Vil min computer mon nu virke sammen med skærmen, når driverne er installeret. Nej. Overhove-det ikke et hak bedre end før. Efter en grundig briefing med min IT-vejleder konkluderer han, at computer eller skærm må være i stykker.
Bundkort defekt
19/12. Juleferien står for døren, hvor jeg skulle have nydt alle IT-teknologiens glæder.
Endnu engang ud til Holger Danskesvej 3.
Jeg stiller computer og skærm på disken.
- Få det til at virke sammen.
Denne gang tager de både skærm og computer ind i baglokalet og tester det sammen. Efter ti minut-ter konstaterer den unge teknikker, at bundkortet er defekt.
På min diskrete forespørgsel om, hvorfor de ikke kunne have konstateret det samme for to måneder siden, da jeg indleverede kabinet og skærm første gang, svarer de, at de normalt ikke tester tingene sammen, men at de har deres eget grej, som de tester pc’en med. Der er jo så mange, der kommer med deres skærm, selvom der kun er noget i vejen med computeren. Men da de ligeledes fortæller, at de har testet til en anden slags skærm og med en anden slags forbindelser, end dem der passer til min skærm, og derudfra har konkluderet, at der ikke var noget i vejen, efterlader det mig ganske målløs. Mon jeg kunne have oplevet det samme i tredje-klasse i en natur-og-teknik-time?
Nå, de lover at skaffe mig et nyt bundkort så hurtigt som muligt, men de kan ikke love det inden jul. På min forespørgsel om de ikke kan prioritere min sag lidt, da jeg nu har ventet så længe, reagerer de nærmest som om, jeg er en slags fjende.
Der er skam mange i køen foran mig for at få ordnet deres ting. Jeg kan nok forså, at jeg må vente bag i køen, før det bliver min tur, ligesom i et supermarked.
Jeg kan nu ikke se nogen kø i det lille lokale.
Frist er ikke frist
Jeg får ikke pc-en med nyt bundkort før jul.
På den nye reparationsseddel er pc-en lovet klar til d. 9. januar. Jeg Forespørger på denne dag om den mon er færdig.
Nej, det er den ikke. Det var en fejl at der stod den var klar d. 9/1. Deres normale frist er fire uger, får jeg endnu engang konstateret. Man trøster mig med at den er på ”båndet” til klargøring. Desvær-re har teknikeren altså lige fået influenza, så man kan ikke sige, hvor meget længere tid der vil gå.
Atter engang må jeg forlade butikken med uforrettet sag. Jeg når dog at registrere, at en anden kun-de bliver omtalt som ”kæphøj.” Han troede, han kunne bytte en vare, der ikke svarede til forvent-ningerne.
Jeg venter.
Og jeg venter.
Den 25. januar ligger der endelig en besked på min telefonsvarer fra MW. Der bliver nævnt to bundkort som jeg kan vælge imellem at få installeret. Desværre er beskeden for hurtig og utydelig til at jeg nøjagtigt kan høre, hvad der bliver sagt. Telefonkontakt er nu som før umulig.
Den 29/1 igen på Holger Danskes Vej. Reparatør er desværre syg. Derfor hverken afklaring eller aftale om bundkort.
Ingen ny telefonbesked.
Tre måneder og tre uger
4/2. Atter engang står jeg i den lille værkstedsudlevering, som efterhånden er blevet så velkendt for mig, med sin kolde neonbelysning, falmede vægge og kasserede papkasser i hjørnet. Nu har repara-tøren fri, og samtidig får jeg at vide at han går på ferie tre dage efter. Det lykkes mig dog at få lavet en aftale om bundkortet med den unge mand i ekspeditionen, som han lover at lade gå videre til reparatøren. Jeg håber nu at få en fungerende computer inden reparatørens forestående ferie.
Den 6/2 får jeg udleveret min computer med tilhørende drivere på originale cd’er, og den virker, da jeg kommer hjem. Der er på dette tidspunkt gået tre måneder og tre uger siden jeg bestilte og betalte min computer. Jeg har i løbet af den tid været i alt 14 gange hos M. W. for at få en computer, der fungerer. Da jeg bestilte min computer hos M. W. i oktober måned, forventede jeg at kunne komme i gang med min e-mail-korrespondance nogle få dage efter. Jeg kunne imidlertid lige så godt have skrevet et gammeldags brev med fjerpen og blæk og bestilt min pc i Japan. Det havde været lige så hurtigt. Samtidig havde jeg formentlig undgået den mistænkeliggørelse og fjendtlige holdning, jeg oplevede hos Multimedia World.
Gramma
Jeg kunne lige så godt have valgt at få en computer sendt med fragtskib fra Japan fremfor at købe den hos Multimedia World. Så længe tog det butikken på Falkoner Allé at gøre min nye pc klar til brug.
Da jeg træder ind i Multimedia Worlds butik mandag den 15. oktober sidste år og lægger 1.500 kr. i depositum for en ny computer, er det med forventningen om, at den er klar i løbet af nogle få dage. Den bliver da også lovet færdig til om fredagen. Dette kommer dog ikke til at holde stik. Men jeg mener da godt, at jeg kan holde ud at vente til onsdag ugen efter, altså d. 24/10.
Samtidig med computeren køber jeg en ny Samsung-fladskærm. Nyt kræver nyt. Et par dage senere end forventet kan jeg koble de to elektroniske enheder sammen. Ingen forbindelse. ”Going to sleep,” meddeler skærmen uden undtagelse, de utallige gange jeg prøver at tænde. Kontrol af led-ninger og forbindelser. Intet kan sidde anderledes. Computeren siger, som den skal, når den tænder, men den lille røde indikatorlampe foran lyser ikke.
Første indlevering
Mandag 29/10 klokken17.50 står jeg igen i Multimedia World. Denne gang i værkstedsafdelingen medbringende computer og skærm. Jeg gør opmærksom på, at de to produkter ikke virker sammen, og at den lille lampe heller ikke markerer, om der er liv eller ej. Den unge mand ved indleverings-skranken mener ikke, at det er nødvendigt at modtage skærmen, selvom jeg synes, at de skal under-søge forbindelsen mellem denne og harddisken. Han modtager dog skærmen, så jeg ikke behøver at slæbe den med hjem igen. Han laver en reparationsseddel til mig, hvor han skriver om det manglen-de lys på kabinettet samt, at der er ”No post.” Da jeg mener at have forklaret tydeligt, at der på skærmen ikke bliver registreret nogen forbindelse til pc’en, regner jeg med, at ”no post” er et udtryk for dette. ”Ingen post.” Ja, naturligvis; ingen post fra harddisk til skærm, siger min lægmands-logik mig, hvorfor jeg skriver under på reparationssedlen, som den er. Den unge mand lover mig, at der vil blive ringet til mig, når computeren er klar.
Søvndyssende musik
Jeg venter en uge. Jeg venter to, uden at høre noget. Da jeg nu har betalt for både pc og skærm, og i optimistisk forventning har tegnet et friskt bredbåndsabonnement, bliver jeg noget utålmodig. Det kan vel ikke være så svært at finde en fejl på en nyleveret computer, som man har indkasseret beta-lingen for, forekommer det mig. Jeg forsøger at ringe til Multimedia World. Telefonen bliver ikke taget hverken i løbet af 5, 10 eller 15 minutter. Kun søvndyssende musik kommer ud af den. Ingen meldinger om, hvor lang ventetid jeg må regne med. Jeg henvender mig derfor direkte i værksteds-indleveringen på Holger Danskesvej 3.
- Ja, den er på båndet og er ved at blive set på. Men der er jo ikke gået fire uger, så du kan ikke for-vente den færdig endnu, forklarer den unge mand i butikken mig.
- Nå, men det kunne jo godt være, I havde den færdig lidt før, svarer jeg overrasket.
Først da jeg efter at være kommet hjem igen gransker reparationssedlen nøjere, opdager jeg, at jeg
har overset en lille finte. ”Forventet klar inden for 2-4 uger.” Det er altså de fire uger, man lægger vægt på i butikken og ikke de to, kunne jeg forstå på den unge mands svar.
Den 29/11 klokken 15.09 bliver der lagt besked på min telefonsvarer om, at PC’en er klar til af-hentning. Tilsyneladende har Multimedia World overholdt sit løfte om at have den klar inden fire uger med to timers margin. Men Multimedia World (M. W.) forveksler fire uger med en måned, hvilket ingenlunde er det samme. Den 29/11 er fire uger og tre dage efter d. 29/10. Når man har ventet så længe på et produkt, som man har betalt og forventet klar ved leveringen, så er det noget man lægger mærke til, ikke mindst set i det videre forløb.
Ingen drivere
Da jeg afhenter computeren er meldingen fra M. W., at lampen i front nu er monteret rigtigt, og lyser som den skal, men at der i øvrigt ikke er fundet nogen fejl. I spændt håb om en fungerende computer vender jeg hjem.
Ingen forbindelse. ”Going to sleep” meddeler skærmen igen.
Jeg føler mig som en blind, der har fået leveret et lysshow, som ikke kan virke.
Jeg må ty til min uformelle IT-vejleder, som jeg forklarer mine problemer. Han er i første omgang noget undrende over situationen, men spørger så, om jeg har fået de drivere, som skulle få pc-en til at køre sammen med skærmen. Min fornemmelse af lidt for rigelig uvidenhed giver en spag stem-me, da jeg indrømmer, at det har jeg ikke.
Jeg må vente til det bliver mandag d.3/12, før jeg kan komme ud til Holger Danskesvej igen. De unge mennesker i værkstedsekspeditionen har en meget skeptisk holdning til, at jeg ikke skulle have fået driverne med, da jeg fik computeren.
- Vi udleverer altid driverne sammen med computeren, gør de meget kategorisk gældende. Jeg er dog ikke i tvivl. Jeg har aldrig fået de drivere, hvilket jeg insisterer på.
- Hvorfor er der gået så lang tid, inden du er kommet efter driverne, hvis ikke du har fået dem udle-veret sammen med computeren, spørger de meget mistroisk.
- Fordi I har haft computeren til reparation i over en måned, for at få den til at virke sammen med min skærm, og det i øvrigt uden I har opdaget, at der ikke var installeret de nødvendige drivere i den, svarer jeg.
De giver sig, og lover at ringe, når de har fået dem leveret inden for de næste tre-fire dage.
Videokontrol
Endnu en uge går. Ingen telefonbesked. En telefonopringning til M. W. Endnu en gang søvndyssen-de musik og ventetid på både fem og ti minutter. Ud til Holger Danskesvej igen.
- Hvornår kommer de drivere I lovede mig i sidste uge, spørger jeg.
Nu kommer der en vis hektiskhed over den unge ekspedient. Der er ingen drivere klar til mig.
- Det er aldrig sket før, at vi ikke har udleveret drivere sammen med computeren. Derfor skal
vi ind at kontrollere vores videooptagelser for at se om, du virkelig ikke har fået de drivere.
Se jeg er normalt et meget roligt og tålmodigt menneske, men her ophører begge dele. Jeg siger mange ting meget hurtigt og meget højt, hvor jeg gør gældende, at jeg altså ikke har fået de drivere, at de har haft min computer til reparation i en måned, hvor de hverken har opdaget at den ikke fun-gerede sammen med skærmen, eller at driverne manglede at blive installeret.
Jamen de kan da ikke se, at de har gjort nogen fejl. Jeg har jo selv skrevet under på reparationssed-len, hvor der står, at problemet var ”no post” og at indikationslampen ikke lyste. Indikatorlampen har de udbedret, og de har kørt computeren hele vejen igennem deres kontrolsystem, hvilket over-hovedet ikke har vist nogen problemer med ”no post.”
Med meget indædt stemme hvisler jeg nu ud gennem tænderne, at computeren altså ikke virker sammen med skærmen, hvad enten de kan finde ”no post” eller ej.
- Men ”no post” har slet ikke noget med skærmen at gøre, forklarer de mig, så hvorfor
har jeg skrevet under på, at det var det, der var galt.
Jeg føler mig efterhånden som hovedperson i en kafkaroman.
- Når jeg afleverer skærmen sammen med computeren og forklarer, at de ikke virker sammen, så forventer jeg ikke at jeres medarbejder er svagt opfattende og noterer noget helt andet på reparati-onssedlen. Derfor går jeg naturligvis ud fra, at ”no post” betyder, at der ikke er forbindelse mellem harddisk og skærm.
- Det kan du da ikke bare gå ud fra. Du bør da spørge medarbejderen om hvad det betyder, hvis der er noget på reparationssedlen du ikke forstår. Vi kan ikke påtage os ansvaret for, at du oplyser noget forkert og derfor ikke har fået din computer i orden endnu.
- Skulle jeg så også have spurgt om, hvad hvert enkelt ciffer betød i det nummer de havde noteret som identifikation af skærmen, vil jeg vide.
Det skulle jeg dog ikke.
Man bøjer sig uden at fastholde at ville se alle forretningens videoovervågningsbånd igennem og lover mig atter engang at skaffe de manglende drivere inden for den næste uge. Naturligvis vil man ringe til mig, når de er klar.
Kopierede drivere
Ugen går. Ingen telefonbesked. Søvndyssende musik på deres telefon.
Ud til Holger Danskesvej atter engang. Ingen drivere klar. Men hvis jeg lige skal nogle ærinder et kvarters tid, så kan de kopiere dem ned på en cd til mig.
Efter at have fået et bedre kendskab til forretningslivet på Falconer Allé kan jeg nu drage hjem med de drivere på en kopieret cd, som jeg skulle have haft to måneder tidligere.
Vil min computer mon nu virke sammen med skærmen, når driverne er installeret. Nej. Overhove-det ikke et hak bedre end før. Efter en grundig briefing med min IT-vejleder konkluderer han, at computer eller skærm må være i stykker.
Bundkort defekt
19/12. Juleferien står for døren, hvor jeg skulle have nydt alle IT-teknologiens glæder.
Endnu engang ud til Holger Danskesvej 3.
Jeg stiller computer og skærm på disken.
- Få det til at virke sammen.
Denne gang tager de både skærm og computer ind i baglokalet og tester det sammen. Efter ti minut-ter konstaterer den unge teknikker, at bundkortet er defekt.
På min diskrete forespørgsel om, hvorfor de ikke kunne have konstateret det samme for to måneder siden, da jeg indleverede kabinet og skærm første gang, svarer de, at de normalt ikke tester tingene sammen, men at de har deres eget grej, som de tester pc’en med. Der er jo så mange, der kommer med deres skærm, selvom der kun er noget i vejen med computeren. Men da de ligeledes fortæller, at de har testet til en anden slags skærm og med en anden slags forbindelser, end dem der passer til min skærm, og derudfra har konkluderet, at der ikke var noget i vejen, efterlader det mig ganske målløs. Mon jeg kunne have oplevet det samme i tredje-klasse i en natur-og-teknik-time?
Nå, de lover at skaffe mig et nyt bundkort så hurtigt som muligt, men de kan ikke love det inden jul. På min forespørgsel om de ikke kan prioritere min sag lidt, da jeg nu har ventet så længe, reagerer de nærmest som om, jeg er en slags fjende.
Der er skam mange i køen foran mig for at få ordnet deres ting. Jeg kan nok forså, at jeg må vente bag i køen, før det bliver min tur, ligesom i et supermarked.
Jeg kan nu ikke se nogen kø i det lille lokale.
Frist er ikke frist
Jeg får ikke pc-en med nyt bundkort før jul.
På den nye reparationsseddel er pc-en lovet klar til d. 9. januar. Jeg Forespørger på denne dag om den mon er færdig.
Nej, det er den ikke. Det var en fejl at der stod den var klar d. 9/1. Deres normale frist er fire uger, får jeg endnu engang konstateret. Man trøster mig med at den er på ”båndet” til klargøring. Desvær-re har teknikeren altså lige fået influenza, så man kan ikke sige, hvor meget længere tid der vil gå.
Atter engang må jeg forlade butikken med uforrettet sag. Jeg når dog at registrere, at en anden kun-de bliver omtalt som ”kæphøj.” Han troede, han kunne bytte en vare, der ikke svarede til forvent-ningerne.
Jeg venter.
Og jeg venter.
Den 25. januar ligger der endelig en besked på min telefonsvarer fra MW. Der bliver nævnt to bundkort som jeg kan vælge imellem at få installeret. Desværre er beskeden for hurtig og utydelig til at jeg nøjagtigt kan høre, hvad der bliver sagt. Telefonkontakt er nu som før umulig.
Den 29/1 igen på Holger Danskes Vej. Reparatør er desværre syg. Derfor hverken afklaring eller aftale om bundkort.
Ingen ny telefonbesked.
Tre måneder og tre uger
4/2. Atter engang står jeg i den lille værkstedsudlevering, som efterhånden er blevet så velkendt for mig, med sin kolde neonbelysning, falmede vægge og kasserede papkasser i hjørnet. Nu har repara-tøren fri, og samtidig får jeg at vide at han går på ferie tre dage efter. Det lykkes mig dog at få lavet en aftale om bundkortet med den unge mand i ekspeditionen, som han lover at lade gå videre til reparatøren. Jeg håber nu at få en fungerende computer inden reparatørens forestående ferie.
Den 6/2 får jeg udleveret min computer med tilhørende drivere på originale cd’er, og den virker, da jeg kommer hjem. Der er på dette tidspunkt gået tre måneder og tre uger siden jeg bestilte og betalte min computer. Jeg har i løbet af den tid været i alt 14 gange hos M. W. for at få en computer, der fungerer. Da jeg bestilte min computer hos M. W. i oktober måned, forventede jeg at kunne komme i gang med min e-mail-korrespondance nogle få dage efter. Jeg kunne imidlertid lige så godt have skrevet et gammeldags brev med fjerpen og blæk og bestilt min pc i Japan. Det havde været lige så hurtigt. Samtidig havde jeg formentlig undgået den mistænkeliggørelse og fjendtlige holdning, jeg oplevede hos Multimedia World.
Gramma
Damn en omgang. De er vidst ikke den største Ampere i ledningen.
Det havde jeg ikke fundet mig i. Jeg må sige at du har en meget god tålmodighed. Men det var da godt de til sidst kunne snøvle sig sammen til at få den lavet.
Har du overvejet at kontakte butikschefen/ejeren af biksen og give ham din beretning og så bede om noget kompensation - i enhver butik med respekt for kunderne burde der komme en form for kompensation. ved sådan en sag.
Det havde jeg ikke fundet mig i. Jeg må sige at du har en meget god tålmodighed. Men det var da godt de til sidst kunne snøvle sig sammen til at få den lavet.
Har du overvejet at kontakte butikschefen/ejeren af biksen og give ham din beretning og så bede om noget kompensation - i enhver butik med respekt for kunderne burde der komme en form for kompensation. ved sådan en sag.
Det minder mig om en omgang jeg havde med TDC og en regning de troede jeg ikke havde betalt...
Der måtte jeg også råbe lidt højt. Men da jeg så spurgte efter navn, stilling og overordnede på hende jeg talte med, så kunne hun pludselig GODT SE at de selvfølgelig havde lukket min tlf. uretmæssigt... EFTER 2 UGER!!
Der måtte jeg også råbe lidt højt. Men da jeg så spurgte efter navn, stilling og overordnede på hende jeg talte med, så kunne hun pludselig GODT SE at de selvfølgelig havde lukket min tlf. uretmæssigt... EFTER 2 UGER!!
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.