mboost-dp1
Tråden til dumme spørgsmål
myplacedk (11649) skrev:Det er vel ikke en mørkeblå som bliver vildt-mørk-blå, og en rød som bliver mørkerød?
Slet ikke.
moveax1ret (11648) skrev:og nu er du sikker på at ham du har talt med over telefonen ikke er farveblind?
fjernstyrede vedkommende + HUN havde sendt den til andre.
Det er bare underligt.
Systran (11653) skrev:Det var en stavefejl i en af de første udgaver af avisen. Ret pinligt. Men de har standhaftigt holdt ved den lige siden. Stædige sataner.
På ingen måde. Man brugte ikke dobbeltkonsonanter i så vidt et omfang, som vi gør i dag, da Politiken blev grundlagt. At stave det "Politiken" var således fuldt gyldigt og almindeligt i slutningen af 1800-tallet.
a er grundtallet (for en eksponentiel udvikling/-funktion kaldes det udviklingshastigheden). b er i din ligning forskydning i y-retningen. x er den uafhængige eller løbende variabel, i dette tilfælde er det eksponenten, men om det har et andet navn, skal jeg ikke kunne sige.
qw_freak (11658) skrev:A og b er konstanter hvor x er den ubekendte.
Det er noget ala. det her jeg er over i. Funktionen jeg har brugt er bare et eksempel.
Kunne også har sagt f(x) = a*b eller f(x) = x^2 * b. Det jeg ikke kan huske er hvad man kalder hvert element, men det er vel så det qw_freak svarede på :)
Daniel-Dane (11659) skrev:a er grundtallet (for en eksponentialfunktion kaldes det udviklingshastigheden). b er bare skæringen med y-aksen (men jeg ved ikke, hvad man ellers kalder den). x er den uafhængige eller løbende variabel, i dette tilfælde er det eksponenten, men om det har et andet navn, skal jeg ikke kunne sige.
Min kone (matematiklærerstuderende) er mest enig i din udlægning. a er hældningen, b er skæringen med y-aksen og x er variablen.
Jeg rettede mit indlæg, da jeg indså, at den ikke var på formen a^x*b, som er en eksponentiel udvikling eller -funktion (den ene har ikke *b med). Havde den været på formen a^x*b, var b skæringen med y-aksen i x=0.Alrekr (11661) skrev:Min kone (matematiklærerstuderende) er mest enig i din udlægning. a er hældningen, b er skæringen med y-aksen og x er variablen.
Daniel-Dane (11664) skrev:Jeg rettede mit indlæg, da jeg indså, at den ikke var på formen a^x*b, som er en eksponentiel udvikling eller -funktion (den ene har ikke *b med). Havde den været på formen a^x*b, var b skæringen med y-aksen i x=0.
Du er også altid så skide klog!
Bllets (11660) skrev:A og b er konstanter hvor x er den ubekendte.
Det er noget ala. det her jeg er over i. Funktionen jeg har brugt er bare et eksempel.
Hvis vi betragter det som en matematisk funktion, og ikke nødvendigvis en graf, så ville jeg kalde x et argument. A og b ville jeg kalde konstanter.
myplacedk (11666) skrev:Hvis vi betragter det som en matematisk funktion, og ikke nødvendigvis en graf, så ville jeg kalde x et argument. A og b ville jeg kalde konstanter.
Enig. Argumenter kaldes også parametre.
Hvad jeg har lært på mit studie er, at der findes følgende 3 kategorier af ubekendte:
Konstanter: Ubekendte som har én bestemt værdi. Dette kunne f.eks. være pi, lysets hastighed eller Irlands population.
Parametre: Dette er værdier, som overføres til en funktion og er en slags mellemting mellem konstanter og variable i den forstand, at deres værdier er ikke fastlagt men er arbitrær, men omvendt opfattes det normalt som en konstant når værdien er overført til funktionen.
Variable: Dette er ubekendte, som kan være hvad som helst og hvis værdier ikke er fastlagt.
Jeg håber forklaringen kan bruges. Det er svært at forklare ordentligt. Adskillelsen kan godt være lidt flydende.
Bllets (11655) skrev:Hvad er det nu man kalder x, b og a hvis man har en funktion? Som f.eks. f(x) = a^x+b?
Det har irriteret mig hele dagen, fordi jeg burde kende svaret. Specielt taget i betragtning af det er stof som ligger flere år tilbage.
Skod hukommelse :(
coefficienter?
Spiderboy (11667) skrev:Enig. Argumenter kaldes også parametre.
Er argumenter og parametre ikke forskellige? Sådan som jeg har forstået det, er argumentet selve værdien og parameteren er når den ikke er bundet eller hvad man skal sige.
Edit:
Fra Wikipedia:
These two terms are sometimes loosely used interchangeably; in particular, "argument" is sometimes used in place of "parameter". Nevertheless, there is a difference. Properly, parameters appear in procedure definitions; arguments appear in procedure calls.
Men til hverdag betyder det selvfølgelig ikke så meget.
Markjensen kører bil
Ved hvilken hastighed (størrer end 0) er en diesel motor mest effiktiv, hvis man har fem gear?
Eller sagt på en anden måde hvad for en hastighed bør jeg kører uden for byen hvis jeg vil spare mest muligt på brændstoffet uden at det tager uholdeligt meget længere at komme frem?
Ved hvilken hastighed (størrer end 0) er en diesel motor mest effiktiv, hvis man har fem gear?
Eller sagt på en anden måde hvad for en hastighed bør jeg kører uden for byen hvis jeg vil spare mest muligt på brændstoffet uden at det tager uholdeligt meget længere at komme frem?
coday (11672) skrev:Ved hvilken hastighed (størrer end 0) er en diesel motor mest effiktiv, hvis man har fem gear?
http://www.duerher.dk/fdm/ + Accellerer hurtigt.
coday (11672) skrev:Markjensen kører bil
Ved hvilken hastighed (størrer end 0) er en diesel motor mest effiktiv, hvis man har fem gear?
Eller sagt på en anden måde hvad for en hastighed bør jeg kører uden for byen hvis jeg vil spare mest muligt på brændstoffet uden at det tager uholdeligt meget længere at komme frem?
Spørgsmålet om hastighed er ikke relevant, da det ikke tager højde for bilens gearing.
I stedet er det korrekte spørgsmål: Ved hvilket omdrejningstal ift. motorens output er min bil mest energieffektiv?
Generelt bør du derfor sigte efter at køre ved det omdrejningstal, hvor momentet er højest.
Hvis du skal udregne ved, hvilken hastighed det svarer det, så kræver det først information om gearingen, og efterfølgende kan du udregne den beregnede hastighed ud fra dette (da hastigheden altid er afhængig af vindmodstand, rullemodstand m.m.).
Sådan cirka. :)
Jeg har hørt engang at man optimerer bilernes aerodynamik og brændstofforbrug til omkring 90 km i timen, fordi det er den mest almindelige landevejshastighed. Men jeg har aldrig tjekket det efter.
Forskellen på diesel biler og benzinbiler vil du finde i hvilke omdrejningstal, der er mest optimale.
Forskellen på diesel biler og benzinbiler vil du finde i hvilke omdrejningstal, der er mest optimale.
Jeg har også undret mig over at det ikke er lovpligtigt at frigive tal der viser hvor langt en bil kører i forhold til farten i de forskellige gear.
Der er ikke noget rigtigt svar på det oprindelige spørgsmål, men de fleste biler kører mest økonomisk omkring 80-90km/t.
En anden faktor, som giver meget i bykørsel, er moderate accelerationer. Langsomme og hurtige accelerationer giver meget stort brændstofforbrug.
Og så min personlige favorit på motorvej. Skal du bruge bremsen, så har enten du eller en anden lavet en fejl.
Se langt frem på vejen og slip gassen i stedet for at bremse. Hver gang du bremser, smider du unødvendigt brændstof ud.
Der er ikke noget rigtigt svar på det oprindelige spørgsmål, men de fleste biler kører mest økonomisk omkring 80-90km/t.
En anden faktor, som giver meget i bykørsel, er moderate accelerationer. Langsomme og hurtige accelerationer giver meget stort brændstofforbrug.
Og så min personlige favorit på motorvej. Skal du bruge bremsen, så har enten du eller en anden lavet en fejl.
Se langt frem på vejen og slip gassen i stedet for at bremse. Hver gang du bremser, smider du unødvendigt brændstof ud.
Jakob Jakobsen (11677) skrev:Langsomme og hurtige accelerationer giver meget stort brændstofforbrug.
Det er der ikke enighed om.
http://ing.dk/artikel/115509-hvordan-accelererer-m...
Men det giver også god mening, for den hurtigste accelleration, er den, hvor du udnytter bilens maksimale omdrejningsmoment hele vejen op. Man skal bare sørge for at skifte gear, så det passer.
#80
Det passer nu meget godt til hvad jeg mente med mit tidligere indlæg.
Hvis du giver fuld gas i forhold til måske 80%, vil motoren måske bruge dobbelt så meget brændstof, men kun yde 10% ekstra.
Når jeg skriver moderat, så passer det nok til hvad de kalder hurtig acceleration. Men det kan absolut ikke betale sig at presse speederen helt i bund. Det slider også meget på dæk, motor og drivlinjen.
Det passer nu meget godt til hvad jeg mente med mit tidligere indlæg.
Hvis du giver fuld gas i forhold til måske 80%, vil motoren måske bruge dobbelt så meget brændstof, men kun yde 10% ekstra.
Når jeg skriver moderat, så passer det nok til hvad de kalder hurtig acceleration. Men det kan absolut ikke betale sig at presse speederen helt i bund. Det slider også meget på dæk, motor og drivlinjen.
Til oplysning og diskussion:
http://ing.dk/artikel/115509-hvordan-accelererer-man-benzinoekonomisk skrev:Gængse spareråd fraråder som regel hurtig acceleration, men hvorfor nu det?, argumenterede Damkier. Under acceleration oplader man vognen med bevægelsesenergi, og hvad enten man kommer op på f.eks. 80 km/t hurtigere eller langsommere, er det dog den samme energiomsætning, der finder sted.
Kører man langvarigt i de lavere gear under svag acceleration, bruger man mere benzin, end hvis man hurtigt kommer op i topgear. Jo længere tid motoren i et lavt gear roterer hurtigt, jo større bliver den indvendige friktion med deraf følgende merforbrug af brændstof. Damkier påpeger også den finurlighed, at det højeste forbrug, angivet i liter/100 km, opnår man i stilstand med motoren gående i tomgang. Altså sluk motoren ved forventet tomgang i over 30 sekunder.
xXgmzorXx (11678) skrev:Er det muligt at få en lyd equlizer der laver udgangseffekten i realtid? (Software)
Det kommer an på din definition af realtid, hvor meget forsinkelse der må være før det ikke længere er realtid...
En equalizer bygget på en FPGA i VHDL vil kunne behandle alle samples i en clockcykle... Ved 50 MHz er det en forsinkelse på 20 nSek. det vil jeg tro falder ind under din godtagelse af realtid :)
vandfarve (11675) skrev:I stedet er det korrekte spørgsmål: Ved hvilket omdrejningstal ift. motorens output er min bil mest energieffektiv?
Nemlig. Det næste spørgsmål er så hvilket gear man vælger.
Højere gear giver større fart, og dermed større vindmodstand, hvilket taler for at bruge lave gear. Men ved lave gear ender man hurtigt med at en meget stor del af energien går til at holde motoren i gang, hvilket taler for at bruge høje gear. Så det handler vel om at finde balancen mellem de to.
Dertil kommer at energitabet i gearkassen afhænger af hvilket gear man benytter. Så vidt jeg har forstået er det ret udbredt af 4. gear har mindst energitab, da det i mange biler er en "direkte forbindelse". Altså en gear-ratio på 1:1.
Ud fra mine uvidenskabelige eksperimenter går det bedst i min diesel-bil når jeg kører 90 km/t (på speedomeret) i 5. gear. Så plejer jeg at nå omkring 28-33 km/l. Bilen er opgivet til omkring 23 km/l.
markjensen vil på universitetet:
Kan man finde sine eksamenspapirer digitalt på nettet, så jeg slipper for at sende dem med posten?
På optagelse.dk får jeg denne meddelelse:
Og det kunne alt andet lige være fedt at ordne det hele over nettet.
Kan man finde sine eksamenspapirer digitalt på nettet, så jeg slipper for at sende dem med posten?
På optagelse.dk får jeg denne meddelelse:
Optagelse.dk skrev:Optagelse.dk har ikke oplysninger om dine karakterer. Husk derfor at sende en kopi af eksamensbeviset, med postvæsenet, til dit første uddannelsesønske.
Og det kunne alt andet lige være fedt at ordne det hele over nettet.
Systran (11686) skrev:markjensen vil på universitetet:
Kan man finde sine eksamenspapirer digitalt på nettet, så jeg slipper for at sende dem med posten?
På optagelse.dk får jeg denne meddelelse:
Og det kunne alt andet lige være fedt at ordne det hele over nettet.
Da jeg søgte optagelse til universitetet fik jeg en besked om at mine karakterer lå i eksamensdatabasen, så tror det har noget at gøre med hvor og hvornår du fik dine karakterer. Jeg fik min STX-hue i 2008.
Harsk Benzen:
Strømforsyninger til min ASUS-bærbare; hvor kan man finde dem henne?
Det her synes at være eneste sted: http://www.asusspecialisten.dk/product.asp?product...
Men er de valide?
Eller vil jeg være tilfreds med en universaloplader? Jeg vil sgu så nødigt købe noget forkert.
Strømforsyninger til min ASUS-bærbare; hvor kan man finde dem henne?
Det her synes at være eneste sted: http://www.asusspecialisten.dk/product.asp?product...
Men er de valide?
Eller vil jeg være tilfreds med en universaloplader? Jeg vil sgu så nødigt købe noget forkert.
http://shop.notebookonline.dk/stroemforsyning/asus...
Her købte jeg min strømforsyning.. Ingen problemer med levering eller noget :)
Her købte jeg min strømforsyning.. Ingen problemer med levering eller noget :)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund