Det meget omdiskuterede TLD (Top Level Domain) .xxx, som har været undervejs i mange år, er endnu engang blevet udskudt. Det er igen den amerikanske regering, som har haft en finger med i spillet.

Oplysningerne om forsinkelsen kom frem på et netop afholdt møde i ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), hvor man gav sin støtte til TLD’en, men også oplyste, at man først skulle håndtere en indsigelse.

.xxx har været undervejs siden 2003, hvor det blev foreslået første gang, men det blev taget af bordet igen under kraftig påvirkning af den amerikanske regering.

Senest har ICANNs regeringskomite reageret imod domænet, men ICANN har gjort det klart, at man agter at fortsætte med godkendelsen og dermed afvise rådet fra komiteen. Det er første gang i organisationens 12-årige eksistens, det er sket.

Den endelige godkendelse forventes nu at ske til et møde, der skal finde sted i februar 2011.

Google har frigivet en større opdatering for mobilversionen af deres populære e-mail-tjeneste Gmail til Android og iOS, der udover at forbedre en længere række features fra den normale desktop-version i mobilversionen nu også understøtter dansk som sprog.

Ting såsom søgning, stjernemarkering og samtale-tråde er blevet opdateret og forbedret, samtidig med at der er blevet implementeret offline-support og smart links for Google Maps-, YouTube- og Google Docs-indhold.

Udover at dansk er blevet implementeret som muligt sprog, så er der også blevet introduceret 43 andre sprogpakker til tjenesten, der førhen udelukkende var på engelsk.

Google Blog skrev:

Before today, this new version was only available for U.S. English, but we’re now expanding to Arabic, Bulgarian, Catalan, Chinese (Traditional and Simplified), Croatian, Czech, Danish, Dutch, English (UK and American), Estonian, Filipino, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hindi, Hungarian, Icelandic, Indonesian, Italian, Japanese, Korean, Latvian, Lithuanian, Malay, Norwegian (Bokmal), Polish, Portuguese (for both Portugal and Brazil), Romanian, Russian, Serbian, Slovak, Slovenian, Spanish (for both Spain and South America), Swedish, Thai, Turkish, Ukranian, Urdu and Vietnamese.

Hvis din telefons sprog er opsat til dansk, burde Gmail opdatere af sig selv og skifte over til dansk. Opdateringen gælder for alle versioner af Android samt iOS 2.2.1 og opefter.

I slutningen af august i år valgte Microsofts medstifter, Paul Allen, at indgive et søgsmål mod 11 virksomheder, heriblandt Google, Facebook, Apple og NetFlix, for brud på en række patenter, han ejede.

En dommer har nu kigget på Allens anklager og har valgt at afvise sagen, idet hun konkluderede, at det var uklart, hvilke produkter hos de enkelte firmaer, som skulle overtræde patenterne.

Dommer Marsha Pechman skrev:

Plaintiff has failed to identify the infringing products or devices with any specificity. The Court and Defendants are left to guess what devices infringe on the four patents.

Fire af de sagsøgte selskaber skulle have krænket alle fire patenter og resten tre eller færre. De fire patenter omhandler:
Anvendelsen af en browser til at navigere gennem information, håndtering af en brugers perifere opmærksomhed, når vedkommende anvender eller er i nærheden af en enhed samt muligheden for at gøre en bruger opmærksom på punkter af aktuel interesse.

Læs også: Microsoft-medstifter sagsøger Apple, Google og Facebook for patentbrud

Hos den amerikanske flåde arbejder man på at bygge en elektromagnetisk kanon, en såkaldt railgun, som netop har sat en ny rekord. For første gang har de skudt et projektil afsted med en energi på 33 megajoule.

Som ved en tidligere test, hvor man opnåede en energi på 10 megajoule, forlod projektilet løbet på kanonen med en hastighed på Mach 7,5. Den over tre gange større mængde energi i den seneste test blev anvendt til at skyde med et tungere projektil.

Det vurderes, at kanonen nu kan ramme et mål på 160 kilometers afstand, men målet er meget højere. ONR (Office of Naval Research) ønsker at nå op på 320 kilometers afstand, hvor projektilet stadig skal have en hastighed på Mach 5.

Der er dog noget vej endnu, inden målet er nået, da den nuværende kanon kun kan holde til 2-3 skud, før kritiske dele skal udskiftes. Du kan se en video af rekordskuddet herunder.

Allerede inden NemID blev lanceret, var der rejst kritik af den digitale signatur på flere fronter. Efter lanceringen har en række driftsproblemer ikke hjulpet på kritikken, og nu har systemet fået sin egen hadeside.

Det drejer sig om siden nejtilnemid.dk, der er oprettet med det formål at indsamle stemmer mod NemID og informere om, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at anvende.

Siden har fokus på nogle af de kritikpunkter, der har været fremme tidligere, nemlig, at systemet er usikkert og besværligt at benytte. Det er den centrale håndtering af både private og offentlige nøgler samt anvendelsen af et papkort, som fremhæves.

Det er ikke oplyst, hvornår der er deadline for underskriftindsamlingen, men når det sker, vil underskrifterne blive afleveret til videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen.

Gawker Media, som bl.a. har hjemmesiderne Lifehacker, Gizmodo, Gawker, Jezebel, io9, Jalopnik, Kotaku, Deadspin og Fleshbot, fik i weekenden uønsket besøg på deres servere.

Ukendte personer i en gruppe, der kalder sig Gnosis, brød sikkerheden på serveren og fik adgang til næsten en halv gigabyte data, heriblandt millioner af kodeord, som alle er blevet stjålet og i en periode lå frit tilgængelig på ThePirateBay.

Hos Gawker Meda, der tidligere har langet hårdt ud efter blandet andet gruppen Anonymous for Operation Payback, beklager man hændelsen. Samtidigt anbefaler de alle, som har en bruger på Gawkers sider, til straks at ændre deres kodeord, både hos dem og andre sider, hvor de har benyttet det samme kodeord.

Gawker Media skrev:

We’re deeply embarrassed by this breach. We should not be in the position of relying on the goodwill of the hackers who identified the weakness in our systems. And, yes, the irony is not lost on us.

Ud over adgangskoder så indeholder filen fra Gawker Media kildekode til hjemmesiden og et udkast til et nyt Gawker-site.

Efter Wikileaks frigav de første dokumenter i den såkaldte Cablegate-sag, gik der ikke lang tid, før siden var under DDoS-angreb. Det fik Wikileaks til at søge tilflugt hos Amazon, men det var en kortvarig frist.

Amazon valgte at smide whistleblower-sitet ud fra deres tjeneste, men nu er filerne tilbage hos Amazon. Denne gang er det ikke Wikileaks selv, som har oprettet en server, men derimod den danske avis Politiken.

Hos Computerworld har de talt med it-direktøren hos mediekoncernen JP/Politikens Hus, Per Palmkvist Knudsen, og han oplyser, at valget af Amazon er tilfældigt, selvom han erkender det kan virke lidt pudsigt.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør for JP/Politikens Hus til CW skrev:

Amazon var hurtigt og nemt. Men jeg kan da godt se, at det ville være en fantastisk historie, hvis vi så blev smidt af Amazons services igen, selv om det jo ikke var meningen.

Læs også: Amazon smider Wikileaks på porten

I slutningen af november fik SAP en alvorlig økonomisk lussing, da en domstol i USA dømte softwarehuset til at betale 7,2 milliarder kroner i erstatning til rivalen Oracle.

Erstatningsbeløbet var langt højere, end hvad SAP mente, de skulle af med, nemlig blot omkring 220 millioner kroner, men nu slår Oracle til endnu en gang.

I fredags henvendte Oracle sig til dommeren, der afsagde den oprindelige dom med krav om betaling af renter for perioden 2005 og 2006, som ifølge Oracle, løber op i cirka 1,2 milliarder kroner.

Ikke overraskende mener SAP ikke, de skal betale flere penge til Oracle, men skulle det blive tilfældet, så kan det tyske softwarehus ende med i alt at skulle slippe 9,2 milliarder kroner, der inkluderer advokatudgifter for TomorrowNow, som var virksomheden, der startede hele sagen.

SAP opkøbte den lille virksomhed tilbage i 2005 for blot 55 millioner kroner.

Læs også: SAP dømt til at betale Oracle 7,2 milliarder kroner i erstatning

I sidste uge lancerede Google deres operativsystem Chrome OS, men kun til en mindre gruppe af udvalgte personer i et pilotprogram. Blandt disse finder man en række it-journalister, og de har været i gang med at teste styresystemet.

En af de heldige er Howard Wen fra ComputerWorld, som modtog sin kopi af Chrome OS, der er installeret på den bærbare computer CR-48, som Google leverer til alle deltagere i pilotprogrammet.

Selve computeren kommer med en 12,1 tommer skærm, men derudover er der ingen indikationer om, hvad den indeholder, idet der ikke er et eneste mærkat på den, ligesom dokumentationen ikke nævner specifikationerne.

Den største fysiske ændring i forhold til en almindelig pc er tastaturet, hvor en lang række taster har fået en ny funktion, for eksempel er Caps-Lock udskiftet med en søgeknap, og funktionstasterne er udskiftet med navigationstaster.

Opstart af computeren fra slukket tilstand tager ca. 15 sekunder, og under 1 sekund fra standby. Selve oplevelsen med operativsystemet beskriver anmelderen kort, det er i bund og grund Chrome-browseren.

Der startes direkte op i browseren, og alt foregår i den, hvorfor den altid kræver en netværksforbindelse. Det kan ske via Wi-Fi eller 3G, da der ikke er indbygget netværksstik.

Vil man prøve at blive en del af pilotprogrammet, så kan det ske her, indtil videre skal man dog bo i USA.

Telia har netop åbnet op for deres LTE netværk i Danmarks fire største byer og markedsfører det i den forbindelse som 4G.

Landets største teleselskab, TDC, som også snart åbner for LTE, er dog ikke helt sikre på, at de med rette kan markedsføre LTE som 4G og har derfor spurgt forbrugerombudsmanden, om det er vildledende markedsføring.

Selvom LTE ikke er anerkendt af ITU som en 4G-standard, argumenterer TDC for markedsføringen:

http://www.business.dk/tech-mobil/tdc-bekymret-maa-vi-kalde-det-4g skrev:

Både TDC og Telia mener, at det er okay at kalde LTE for 4G, fordi kunderne vil opleve det som et helt nyt skridt på det mobile bredbåndsmarked. Hastighederne er meget større, og kunderne skal desuden have nyt udstyr, siger de. TDC siger videre, at det er et argument for dem, at IT- og Telestyrelsen også gentagne gange har kaldt teknologien for 4G.

Hos Forbrugerombudsmanden har man sendt spørgsmålet videre til It- og Telestyrelsen, hvorfra man nu afventer svar.