Mobile World Congress (MWC) er startet, og det betyder annonceringen af en lang række nye håndholdte produkter, men også annonceringen af produktidéer.
I sidstnævnte kategori har Intel og LG offentliggjort, at de har indgået et samarbejde, der skal føre til, at LG producerer verdens første mobile enhed, som anvender Intels kommende Moorestown-platform.
Moorestown omfatter flere chips, bl.a. “Lincroft”, der er en SOC (System On a Chip) bygget på den næste generation af Atom-processoren, samt “Langwell”, der står for kommunikation.
Den kommende enhed, en MID (Mobile Internet Device), vil anvende Linux som styresystem i form af Moblin v2.0, udviklet af Intel. Der er endnu ikke oplyst nogen specifik dato for, hvornår produktet vil se dagens lys, men der kan gå op til et år.