mboost-dp1

unknown

Net-pioner vil have ny internet-struktur

- Via Wired.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

David Clark, som førte an i udviklingen af internettet i 1970’erne, arbejder sammen med National Science Foundation på en ny infrastruktur, som han kalder en “clean slate” internet arkitektur og som skal erstatte den struktur, som vi har i dag.

Clark mener, at problemet med den struktur, vi har i dag, er, at designet af den forhindrer internettet i at udvide sig mere. En ny arkitektur kunne bl.a. give bedre muligheder for trådløse enheder og sensorer og kunne gøre handel mere sikkert og bekvemt. Et internet med superhøj hastighed kunne også give mulighed for tele-immersion, det at folk, som fysisk er langt væk fra hinanden, kan samarbejde i 3D virtuelle verdener.

Der er to ting, som ifølge Clark skal på plads i en ny arkitektur for internettet. Der skal være en sammenhængende sikkerhedsarkitektur og der skal være sund økonomisk infrastruktur for ISP’er, som skal kunne få flere penge, hvis de skal være interesserede i at give penge til at bygge det nye internet.

unknown

QXL-bruger: Spam-mail var ikke en fejl

- , redigeret af ZOPTIKEREN

Brugere på QXL havde ikke bedt om det, men modtog et nyhedsbrev per mail i forgårs. Det førte til en heftig forumdebat, hvor brugerne krævede en officiel undskyldning. Thomas Tegner fra QXL beklagede at det var sket, og sagde at det var en fejl, at folk var blevet spammet og at det med stor sikkerhed ikke ville ske igen.

En QXL-bruger mener dog ikke, at der er tale om en fejl. Han siger, at han, siden han holdt op med at være bruger 30. maj, dagligt har modtaget spam fra QXL. Han har kontaktet QXL for at få dem til at slette ham fra den liste over tidligere brugere, som de sender spam til, men de har nægtet at slette ham. Han har også meldt de modtagne spammails til Forbrugerstyrelsen, men er nu blevet så træt af problemet, at han har meldt dem til datatilsynet.

unknown

Google sagsøgt pga. fupklik på webreklamer

- Via Reuters UK - , redigeret af Pernicious

Click Defense har lagt sag an mod Google, idet de mener, at Googles reklamesystem ikke er beskyttet mod fupklik, dvs. det at computere eller personer, som ikke vil købe det, der reklameres for, klikker på webreklamerne for eksempelvis at skade deres konkurrenter, som så kommer til at betale for klik, som de ikke får reklame for.

Click Defense mener, at det, at Google ikke har beskyttet sig mod sådanne fupklik, har kostet dem minimum 30 millioner kroner.

Hos Google mener man ikke, at der er noget grundlag for sagsanlægget.

unknown

Google: Så er der filmfremvisning

- Via C|Net News - , redigeret af Pernicious

Kun to dage efter at Google gjorde det muligt at se videoklip fra deres servere i browseren vha. et plugin er det blevet opdaget, at google hoster massere af oprethavsbeskyttet materiale. Dette rækker fra film som The Matrix Reloaded, The Matrix Revolutions, mf. samt tv-serier som Stargate SG-1.

Google der ellers havde lagt op til, at opretshavsbeskyttet materiale ikke skulle findes på deres servere, har dog ikke klaret denne opgave godt. Meget af det beskyttede materiale har ligget på deres servere i flere måneder.

unknown

Bibliotek løb fra aftale om Linuxarrangement

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak

I maj måned indgik Østjyllands Linux-brugergruppe en aftale med Århus Hovedbibliotek om et Linux informationsarrangement i slutningen af juni.

En uge før arrangementet skulle foregå, aflyste biblioteket arrangementet med begrundelsen, at man ikke vil medvirke til informationsvirksomhed om kommercielle produkter. En uforståelig begrundelse, når biblioteket samtidigt har modtaget millionstøtte fra Microsoft og tilbyder kurser i brug af produkter fra Microsoft.

unknown

DSL skal ikke bindes til et telefonabonnement

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

IT & Telestyrelsen vil have gennemført, at man ikke længere skal have et almindeligt telefonabonnement for at have en bærelinje til bredbånd.

Det drejer sig om, at alle bredbåndskunder på TDC’s telenet i øjeblikket skal betale 95 kroner eks. moms for en såkaldt bærelinje. Denne pris ønsker man at sætte ned til 33 kroner eks. moms, hvilket skal dække omkostningerne for adgang til det rå kobber.

Det nuværende krav om et telefonabonnement gør, at TDC tjener mange penge på kunder, der reelt ikke har brug for abonnementet hos TDC, da de f.eks. bruger IP telefoni fra Musimi, Cybercity telefoni, Telefin osv.

Forslaget vækker naturligvis ingen begejstring hos TDC, som ikke ser nogen grund til reguleringer.

unknown

Bendt Bendtsen vil ændre softwarepatent-direktiv

- , redigeret af Net_Srak

Den danske regering ønsker betydelige ændringer i EU-direktivet, som omhandler software-patenter. Dette fremgår af et netop offentliggjort brev til EU’s formandsland Luxembourg og EU-kommisær Charlie McCreevy.

Regeringen støtter i brevet den franske socialdemokrat Michel Rocard, som har foreslået en ændring således, at software ikke kan patenteres, med mindre det hænger sammen med et fysisk produkt. Dermed vil det være muligt at patentere software til eksempelvis høreapparater, vindmøller og højttalere, men altså ikke ren software.

unknown

Richard Stallman skriver om Microsoft

- Via NewsForge - , redigeret af Net_Srak

Richard Stallmann, grundlæggeren af Free Software Foundation og GNU, bruger en artikel på NewsForge til at beskrive problematikken, omkring Microsofts kommende Word format. Microsoft har patent på formatet eller dele deraf, men tilbyder en åben licens der ifølge Richard Stallman, ikke er kompatibel med Free Software.

I artiklen kommenterer Richard Stallman også Microsofts Sender-ID og det kommende softwarepatent system i EU.

unknown

Rejs gratis med DSB via kopi-billetter

- Via DR - , redigeret af Pernicious

DSB arbejder i øjeblikket på højtryk, for at lukke et hul i deres netbutik, der gør at man via ganske simple metoder kan finde frem til allerede bestilte billetter.

Disse billetter der er købt og betalt af andre, kan man derefter printe ud og rejse på. Hullet blev opdaget af sikkerhedseksperten Allan Jensen ved et tilfælde.

Hos DSB troede man ikke på at der var et problem, før end TV-Avisen viste hvordan man gjorde, overfor underdirektør Christian Bjerring og nogle af hans programmører.

unknown

iTunes mobil en realitet

- Via MacObserver - , redigeret af Pernicious

Hos The Mac Observer har man fundet frem til, at Apple i deres nyeste iTunes 4.9 har indbygget support for en mobiltelefon. Hvilken mobiltelefon der er tale om, kan man ikke umiddelbart se, men der gættes på, at det er Motorolas kommende iTunes mobiltelefon.

Apple har annonceret en mediebegivenhed engang tidligt i juli. Om Apple her vil præsentere mobiltelefonen, er dog stadigt uvist.