mboost-dp1

newz.dk

Ny artikel: Interview med Piratgruppen

- Via Email - , redigeret af amokk

Piratgruppen har eksisteret siden august 2004 og har i tidens løb haft flere fremkomster i medierne. Nu mener newz.dk at det er på tide at høre om Piratgruppens aktiviteter og holdninger, direkte fra “hestens mund”.

Interviewet er ment som et objektivt og neutralt bidrag til debatten om fildeling, og der skal ikke læses støtte eller modstand “mellem linierne” fra newz.dk.

God læsning og debat!

unknown

Windows får en shell

- Via Tom's Hardware - , redigeret af The-Lone-Gunman

Kommandoprompten i Windows-systemer vil fremover blive udskiftet med en ny shell, kaldet Monad Shell (MSH).

Det skulle efter sigende være en mere kraftfuld og intuitiv shell end hvad man ser i Unix-verdenen.

Projektet, der blev startet i 2001 af Jeffrey Snover, forventes at blive implementeret i Windows Server systemer i løbet af 3 til 5 år.

No Thumbnail

Europa: Nu mere bredbånd end USA

- Via The Register - , redigeret af ZOPTIKEREN

Ifølge en opgørelse af TelecomPaper har Europa netop overhalet USA i antallet af bredbåndsbrugere.

Med mere end 48 millioner bredbåndsbrugere, mod USAs 47.53 millioner, indtager Europa nu en andenplads. På førstepladsen findes Asien med 61 mio. bredbåndsbrugere. Sidstepladsen indehaves af Mellemøsten/Afrika med tilsammen 1.59 millioner linier.

På internationalt plan er bredbåndsudbredelsen størst i Sydkorea, efterfulgt af hhv. Holland og Danmark.

På verdensplan er der således 158 mio. bredbåndsforbindelser. Det er 40 mio. mere end for blot et år siden.

unknown

Brother fremviser verdens hurtigste inkjet

- Via The Red Ferret Journal - , redigeret af peter_m

Brother Industries har fremvist en prototype på deres kommende højhastigheds-inkjet-printer med kodenavnet Cobra som ikke har et bevægeligt printhoved. Printeren kan printe 84,7cm i sekundet ved 600dpi vertikalt. Med andre ord kan den udskrive 170 A4-sider i minuttet, minus den tid, det tager for at fremføre papiret.

Printhovedet bruger samme piezo-teknologi som standard inkjet-printere bruger, men Brother har videreudviklet teknologien til at kunne lave langt mindre piezo elementer, der har gjort det muligt at lave disse ‘statiske’ printhoveder. Da Brothers printhoved ikke bevæger sig, reducerer dette, samtidig med at øge hastigheden, printerens strømforbrug.

unknown

Pseudo tabbed browsing i Internet Explorer 6

- Via BetaNews - , redigeret af Pernicious

Der er nu kommet en ny version af MSN Search Toolbar, som gør det muligt at bruge tabbed browsing i Internet Explorer 6. Tabs er således ikke fuldt integreret i browseren, som man kan forvente, de bliver i IE 7, men bliver tilvejebragt af toolbaren.

I tidligere betaversioner af MSN Search Toolbar har der været tabbed browsing muligheder, men de blev pillet ud inden den endelige version 2.0, der blev frigivet sidste måned, men er altså nu med i den nye version.

unknown

Elektronisk søger til spejlrefleks-kameraer

- Via dpreview - , redigeret af amokk

Det velkendte spejlrefleks-kamera (SLR) er med denne nye opfindelse et skridt nærmere på vej mod de populære kompakte kameraer.

Spejlrefleks bruger den meget præcise optiske søge-teknik, hvor billedet kommer igennem optikken, spejles op i en prisme og videre ind til øjet, frem for gennem CCDen til en skærm eller elektronisk søger.

Denne elektroniske søger, som er en add-on til eksisterende kameraer, tillader live-histogram, live-eksponerings måling med mere.

Pt. er det kun den japanske udgave af Canon EOS 20D alpha, som kan vise et live-billede bag på kameraets skærm, men med denne nye opfindelse kan alle DSLR og SLR kameraer komme til at vise billedet fra søgeren på en LCD-skærm.

unknown

Seagate klar med vertikal-optagende harddiske

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

Seagate har netop offentliggjort detaljer omkring deres mange kommende vertikal-optagende produkter. De vil bl.a. komme med:

– 1″ 8GB disk til digital-kamera, MP3-afspillere osv.
– 2.5″ EE25 serie til biler og andet udstyr hvor forholdene er ekstreme.
– 2.5″ LD25 serien til konsoller og andet minimalistisk stueudstyr.
– 2.5″ 120GB ekstern disk, 400Mbps firewire/USB2.0 på 300gram.
– 2.5″ 160GB@5400RPM disk til laptops.
– 3.5″ 500GB@7200RPM, 3Gbps SATA-II med 16MB cache og NCQ.
– 3.5″ 500GB ekstern disk, 800Mbps firewire.

Desuden vil Seagate introducere diske med FDE (Full Disc Encryption) teknologi, hvor alle data automatisk krypteres på disken via hardware.

Vertikal-optagende harddiske adskiller sig fra den nuværende generation, ved at have lodret liggende magneter istedet for vandrette. Afstanden imellem kornene formindskes derved betydeligt, hvilket resulterer i højere datatæthed.

Flere af produkterne er allerede på vej til OEM markedet, mens de resterende forventes i handlen i løbet af efteråret.

unknown

Offentlige webkameraer er ulovlige

- Via Computerworld DK - , redigeret af ZOPTIKEREN

Vi har tidligere nævnt sagen om webkameraret ved Vesterø Havn, på Læsø, som blev politianmeldt, dømt ulovligt og at sagen blev anket til Landsretten.

Der er nu truffet en afgørelse i sagen, og Landsretten fandt webkameraret ulovligt. El-installatøren Peter Jensen, der står bag opsættelsen, skal nu fjerne webkameraret, samt betale en bøde på 2.000 kroner.

Advokat Peter Lind Nielsen vurderer, at denne afgørelse vil have stor betydning for offentlige webkameraer, og at 99,9% af disse, der er oppe i dag, vil være ulovlige. Han anbefaler derfor alle til at fjerne deres offentlige webkameraer.

unknown

Battlegrounds klar i World of WarCraft

- Via WoW europe - , redigeret af Pernicious

Det længe ventede team vs. team PvP system til det populære online rollespil World of WarCraft er nu endelig på vej.

Det er offentligtgjort, at systemet implementeres i den ugentlige patch i dag. Til at starte med giver dette adgang til 2 forskellige scenarier:

-Alterac Valley som er en 40 vs. 40 højniveau spillers bane, som har karakter af et slag, hvor målet er at dræbe modstanderholdets general.

-Warsong Gulch som er en mindre 10 vs. 10 spillers bane, der kan spilles fra level 21 med det klassiske “capture the flag” som tema.

unknown

Israeler knækker Bluetooth

- , redigeret af peter_m

Sidste år demonstrede sikkerhedseksperten Ollie Whitehouse, at det var muligt at opsnappe PIN-koden fra et bluetooth-headset, når den indtastes på mobiltelefonen.

To israelske forskere har nu videreudviklet ‘metoden’, så det er muligt at overtage en mobiltelefon. Metoden går ud på at ‘fortælle’ mobiltelefonen som er under angreb, at man har ‘glemt’ krypteringsnøglen. Dermed starter telefonen en ny parring med den tilknyttede bluetooth enhed, i denne parring udgiver ‘angriberen’ sig for at være den ‘korrekte’ enhed fra før.

Metoden skulle være anvendelig i praksis, ifølge de to forskere. En Pentium 4 processor tager omkring 60ms for at bryde nøglen til den sikre forbindelse!