mboost-dp1

unknown

Kunder hos sms.ac får pengene tilbage

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious

Flere danske teleselskaber havde gennem et canadisk firma lavet en aftale med det amerikanske firma, sms.ac, som tilbød kunderne at kunne sende gratis sms-beskeder. Hvad mange kunder ikke lige opdagede var, at når de havde sagt ja tak til dette tilbud, blev de også automatisk tilmeldt nogle grupper, hvorfra de modtog sms-beskeder, som kostede 2,50 kr. at modtage.

Teleselskaberne vil nu betale pengene for de modtagne sms´er tilbage til kunderne, også i de tilfælde, hvor kunderne har kendt til, hvad tilbudet indebar.

Sonofon, Telia/Orange og TDC er blandt de teleselskaber, som har indgået aftaler og her er man gået i gang med at finde frem til de kunder, som skal have penge tilbage. Bare hos Telia/Orange forventer man, at det gælder 3000 kunder.

Fra Forbrugerrådet lyder det, at sms.ac på flere områder overtræder lovgivningen og har vildledt deres kunder.

unknown

Openoffice, FSF og Java del 3

- Via NewsForge - , redigeret af Pernicious

Newsforge har talt med RMS (Richard Stallman) og OOo (OpenOffice.org) udviklere, og det ser ud til, at de så småt er ved at blive enige om en model, som vil gøre, at FSF (Free Software Foundation) vil være tilfredse med OOo udviklingen og dermed ikke forke projektet.

Som en start vil OOo udviklerne gøre det muligt at rapportere java-kode, som ikke virker i de frie implementeringer, f.eks. “GNU Compiler for Java”, som en bug.

RMS ønsker dog, at OOo projektet i fremtiden ændrer deres politik angående java-kode, således at det ikke vil være nødvendigt med bug-rapporterne.

unknown

IE 7 får tabbed browsing

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af amokk

Internet Explorers produktchef, Dean Hachamovitch, skriver i dag på Microsofts blog vedr. IE, at der i den kommende IE 7 BETA vil være tabbed browsing. Micorsoft har tidligere været i tvivl om, om det ville være forvirrende for brugeren at have tabbed browsing. “Jeg synes, vi tog den forkerte beslutning dér, og at vi skal rette den nu”, skriver Dean Hachamovitch i blog’en.

Han påpeger dog, at den tabbed browsing, der kommer i BETA’en, vil være meget simpel, men at den i den endelige udgave vil være yderst brugervenlig.

No Thumbnail

Første billeder af Revolution

- Via AfterDawn - , redigeret af amokk

Billeder af Nintendo Revolution er ude nu og er efter sigende blevet bekræftet som værende ægte.

Konsollen bliver omkring 2-3 gange kraftigere end GameCuben, hvilket er milevidt fra PS3 og XBox 360’erens enorme regnekraft. Nintendo har da også før nævnt, at det hele ikke handler om regnekraft.

Der bliver blandt andet indbygget Wi-Fi, og de hidtil hemmeligholdte controllere, som angiveligt er den store “revolution” i forbindelse med konsollen, vil kun kunne fås i trådløse udgaver.

unknown

Danske musikere indgår favorabel aftale med iTunes

- Via Computerworld DK - , redigeret af The-Lone-Gunman

Musikbranchen – eller i hvert fald kunstnerne i DKUA – er begyndt at se internettets muligheder. Således har over 200 kunstnere fra De Kreatives Uafhængige Andelsselskab tegnet kontrakt med den nystartede danske iTunes butik, og de vil fremover få halvdelen af pengene for salget af deres musik, hvor de normalt plejer at få 1/16, når den sælges på CD.

Desuden har DKUA indgået et samarbejde med MyMusic.dk, som skal betyde, at ethvert band skal have mulighed for selv at styre, hvordan deres musik sættes til salg og til hvilke priser.

I det hele taget er den overordnede idé at benytte internettets fordele til at ramme både bredt og dybt i udvalget af musik.

unknown

PlayStation 3 er på trapperne

- Via GameSpot - , redigeret af The-Lone-Gunman

Så blev spændingen udløst, da Sony i går præsenterede deres næste PlayStation. Den nye PlayStation 3 er udstyret med den nyeste teknologi. CPU’en består af en speciel udviklet 8-kernet processor fra IBM, døbt ‘Cell’ med en clockfrekvens på 3,2 GHz. Til grafikken er der valgt en speciel udviklet chip fra nVidia, som er mere end dobbelt så kraftig som nVidias stærkeste grafikkort, GeForce 6800 Ultra. Controllerne er blevet Bluetooth trådløse og maskinen har, udover almindelig AV-udgang til TV, også fået to DVI/HD-udgange. Maskinen leveres med tre stk. Gigabit-ethernet porte, trådløst 802.11 B/G-netværk og seks stk. USB 2.0 porte, samt slot til 2.5″ harddisk.

Systemets totale performance er opgivet til 2 Teraflops pr. sekund.

Sony har lovet at nye versioner af bl.a. Metal Gear Solid, Tekken, Gran Turismo og Devil May Cry også er lige på trapperne. Eftersom den nye PlayStation 3 er udstyret med Blu-Ray, leveres spillene på BD-ROM’er. Til dem, som har en eksisterende spilsamling, har Sony lovet, at PlayStation 3 afvikler alle PlayStation og PlayStation 2 spil.

Udover spil så forventer Sony at maskinen også skal kunne anvendes til andre ting og derigennem fungere som hjemmets centrale underholdningsapparat. Maskinen er blevet udstyret med slots til bl.a. MemoryStick og CompactFlash, så man kan gennemse billeder.

Den nye PlayStation 3 kommer på markedet i foråret 2006.

unknown

Newsforge perspektiverer Harmony

- Via Newsforge - , redigeret af Pernicious

Som rapporteret tidligere her på newz er Apache foundation ved at tage de første babyskridt til en open source implementation af J2SE.

Mange ser dette som det næste naturlige skridt for Apache og iøvrigt også SUN – men som artiklen forklarer, vil det være langt fra uproblematisk for SUN at frigive deres egen clean room implementation af J2SE.

unknown

Michael Dell tvivler på Linux som desktopsystem

- Via OS News - , redigeret af amokk

Michael Dell, stifteren af DELL Computer, har udtalt, at han ikke mener, at Linux er klar til Desktoppen endnu.

Som tidligere nævnt har Michael Dell ellers netop skudt godt $100 millioner i Red Hat, gennem sit personlige investeringsfirma, men dertil udtaler han; “jeg er ikke personligt involveret i alle beslutninger, den slags taler vi ikke om”.

Årsagen til, at Michael Dell ikke tror på Linux som desktop software, bunder i omkostningerne ved at sikre kompabilitet på alle 150 platforme; “vi er en profit-maksimerende virksomhed” udtaler han.

Han udtaler ligeledes; “Linux startede på serverniveau, og det er blevet på serverniveau”.

No Thumbnail

Åbner Xbox 360 nye veje for fremtidens spil?

- Via bit-tech - , redigeret af amokk

bit-tech.net tager et kig på hvilke muligheder, den nye Xbox 360 konsol åbner for udviklingen inden for computerspil.

Især introduktionen af en trippelkerne cpu med mulighed for 6 samtidige beregninger åbner for spil med understøttelse for flere proccessorer; ikke bare på Xbox konsollen, men også på pc-platformen gennem XNA ‘standarden’ som spåes til at efterfølge DirectX.

En af Xbox 360 andre ‘revolutionerende’ specifikationer, er det ATI udviklede grafiksystem med 10 MB cache på GPU’en og 48 pipelines.

unknown

Modstandere af evolutionslære vil redefinere videnskab

- Via CNN - , redigeret af rackbox

Tilhængere af ‘Intelligent Design’ (ID), dvs. den teori, at naturen er for kompleks til at kunne være opstået uden et intelligent væsens indblanding, vil i Kansas forsøge at få gennemført en redefinition af den videnskabelige metode, så den også dækker over ID.

Denne nye definition vil, i fald den bliver indført, fremover optræde i folkeskolens naturvidenskabelige lærebøger. Allerede tilbage i 1999 fik tilhængere af ID slettet en del referencer til evolutionslæren fra pensum, og de har igen i 2004 fået et flertal bag sig.

Du kan læse mere om Intelligent Design her.