mboost-dp1

unknown

Mangel på udviklere til OO.o

- Via Linuxworld - , redigeret af The-Lone-Gunman

LinuxWorld AU har lavet en minirapport fra den årlige OpenOffice.org minikonference i Canberra, Australien.

Vægten er lagt på manglen af udviklere i OO.o, idet der er 50 udviklere fra SUN, 10 fra Novell og kun 4 community udviklere.

Læs eventuelt også denne tidligere nyhed fra newz.dk, der omhandler OO.o’s afhængighed af Java, og hvorfor FOSS folkene er imod det.

unknown

Første film til PSP

- , redigeret af rackbox

Det amerikanske mandeblad Playboy udsender nu den første film specielt formateret til PSP. Det er en kort erotisk science fiction film med modellen Amy Cooper i hovedrollen. Man skal abonnere på Playboy Online for at få adgang til filmen.

Sony, der har annonceret film til PSP, er dermed blevet overhalet indenom af Playboy, idet Sony endnu ikke har frigivet film til konsollen.

Pornoindustrien viser dermed igen, at de er med på den nyeste teknologi, jf. eventuelt denne tidligere nyhed fra newz.dk

unknown

Guide: Fra Word til OpenOffice

- Via NewsForge - , redigeret af rackbox

Newsforge har lavet en lille artikel som gennemgår nogle af forskellene på OO.o Writer og MS Word.

Blandt andet fremhæves det, at OO.o ikke har MS Office’s “personalized menus” som mange alligevel vælger at slå fra.

Til gengæld har MS Word til forskel fra OpenOffice Writer grammatikkontrol indbygget.

unknown

Borland frigiver JBuilder source

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

Efter et overraskende fald i salget i første kvartal frigiver Borland nu koden for JBuilder IDE til Eclipse Open Source miljøet.

Selvom Borland selv vil fortsætte med at udvikle på en udvidet version af IDE’en, håber de, at fremtiden bringer mindre investeringer for firmaet, når Eclipse open source miljøet står for API- og funktionsforbedringer.

No Thumbnail

Første billeder af Xbox 360

- Via teamxbox.com - , redigeret af Net_Srak

Som vi tidligere har nævnt, vil næste generation af Microsoft’s Xbox blive kendt som Xbox 360. Nu har TeamXbox, så fået fat i de første billeder af den længe ventede konsol.

Billederne viser et noget mindre og mere stilrent design end den tidligere generation. Farven er ikke længere sort, men består af overvejende lyse metalliske farver. Derudover kan umiddelbart ses 2 memory slots, IR modtager samt en usædvanlig stor power knap på fronten.

Officielt blive den nye XBox præsenteret 12. maj over musikkanalen MTV, ligesom den vil være at finde et par dage senere på Electronic Entertainment Expo 2005.

unknown

E-mails mere skadelige for IK’en end THC

- Via CNN - , redigeret af rackbox

En ny britisk undersøgelse, bestilt af Hewlett Packard, viser, at e-mails på den moderne arbejdsplads kan være mere skadelige for intelligenskvotienten (IK) end THC (hash).

Psykiateren Dr. Glenn Wilsons undersøgelse af intelligensen hos 1100 briter i løbet af en arbejdsdag viste, at IK’en faldt med hele 10 point hos de medarbejdere, der forsøgte at jonglere e-mails og arbejde samtidig. Det er svarende til at misse en hel nats søvn, og over dobbelt så meget som det fald på 4 point, der ses efter indtagelsen af hash.

Ifølge Glenn Wilson er tabet af IK større for mænd end for kvinder.

unknown

Oprindelig udgivelse af Moores Lov fundet

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Intel har for noget tid siden udlovet en dusør på $10.000 over eBay, for en original udgivelse af Electronic Magazine – det første sted hvor Moores Lov blev nævnt.

Bladet lå under gulvbrædderne hos David Clark, en ingeniør fra England, som i årevis havde gemt udgaver af Electronic Magazine trods utallige opfordringer fra hans kone om at smide dem ud.

David Clark selv blev inspireret af Moores Lov til at arbejde med elektronik.

unknown

Overclock din Athlon 64

- Via newz.dk - , redigeret af rackbox

Her på newz.dk har vi valgt at bringe en artikel om overclocking, specielt med henblik på Athlon 64 og nyskabelserne i denne.

Desuden er der en del generel teori om overclocking, samt 2 regneark, som kan være nyttige at bruge, hvis man selv eksperimenterer med at overclocke sin Athlon 64.

Folk er meget velkomne til evt. at poste deres egne resultater, så vi evt. kan prøve at lave en lille resultatdatabase for newz.dk’s brugere.

OPDATERING: Linket til artiklen virker nu, vi beklager fejlen

unknown

Tridgell udgiver SourcePuller

- Via The Register - , redigeret af rackbox

En af ugens meget omdiskutere stykke kode er nu blevet frigivet. I artiklen forklarer Tridgell, at han havde håbet på at hans projekt kunne have eksisteret fredeligt med Bitkeeper. Han opfordrer også folk, der vil hjælpe med migreringen til de nye SCM system, til at bidrage med kode fremfor kommentarer, da det snart må være tid til at komme videre ovenpå alle tidligere flamewars.

SourcePuller er et GPL2 alternativ til Bitkeeper-klienten og er nu tilgængeligt på sourceforge.

unknown

Bjarne Stroustrup: 3 millioner bruger C++

- Via News.com.com - , redigeret af rackbox

Bjarne Stroustrup, som lavede programmeringssproget C++, har i et interview udtalt, at han ikke som andre mener, at C++ er blevet overhalet af andre sprog som Java og C#.

Han siger, at C++ er større end nogensinde og overalt er der flere og flere, der bruger C++, over 3 millioner. Mange var gået over til at undervise i Java, men at flere nu underviser i C++ igen. Grunden til at folk ikke ved det, mener han, er, at C++ ikke har en “propaganda kampagne”.

Analysefirmaet Evans Data mener dog ikke, at det går frem for C++. Deres undersøgelser viser, at andelen af udviklere, der bruger C++,
er faldet fra 76 procent i 1998 til 46 procent i 2004. John Rymer fra Forrester Research mener dog, at Stroustrups estimat af antallet af C++ udviklere, nemlig 3 millioner, virker sandsynligt.