mboost-dp1

unknown

The Sims 2 og 49 andre spil forbudt i Kina

- Via Xinhuanet - , redigeret af Pernicious

Kina har ulovliggjort 50 spiltitler, heriblandt; The Sims 2, FIFA 2005, Manhunt, Painkiller, Battlefield og Age of Mythology.

Det primære formål med at forbyde disse spil, er at bekæmpe det salg af piratkopier, som åbenlyst foregår i gaderne i Kina. Forbudet gør dog også således, at det ligefrem bliver ulovligt at distribuere et originalt eksemplar af spillet. Dette sker da både censurmyndighederne og bevægelserne imod porno, mener at disse spil, kan have skadelig indflydelse på børn.

unknown

Xbox endeligt med overskud

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Microsoft har haft sit hidtil bedste regnskabsresultat i længere tid. I fjerde kvartal 2004 øgede Microsoft intjeningen fra andet kvartal 2004 med mere end 100%. Derved var intjeningen på godt 20 milliarder DKK.

Microsofts helt store pengemaskine på Xbox fronten er Halo 2. Det er første kvartal, hvor Xboxen tjener penge til Microsoft. Da Microsoft ikke har en lignende stor titel i horisonten, forventer man ikke overskud i næste kvartal.

unknown

Baby døbt Yahoo var en opdigtet løgn

- Via EB - , redigeret af Net_Srak

For noget tid siden dukkede der en historie op om et par, der havde mødt hinanden over Internettet, siden var blevet gift, og havde døbt deres barn Yahoo.

Det viser sig nu at være en rumænsk journalists opdigtede løgn, som han har “dokumenteret” ved at forfalske en kopi af dåbsattesten, på baggrund af sit eget barns dåbsattest. Journalisten er nu blevet fyret.

unknown

Politikerne må gerne spamme vælgerne

- Via Berlingske - , redigeret af Net_Srak

Selv om man ikke må sende reklame-mails til folk uden at have en accept på forhånd, er det lovligt nok for politikere at sende massevis af “personlige” mails ud, hvor de selvfølgelig opfordrer modtageren til at stemme på dem selv. Loven gælder nemlig kun for erhvervsdrivende.

Anette Grønning, som er email-forsker, mener dog, at det skader politikernes troværdighed, da modtageren selvfølgelig bliver irriteret over den uopfordrede reklame. De fleste vil nok undre sig over, hvordan en hilsen, der betegnes som personlig, kan sendes i samme udgave til tusinder af modtagere.

unknown

APG tog kontrol over HUB-ejers computer i 8 timer

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

APG fik med hjælp fra fogeden taget kontrol over en dansk DC-HUB ejers computer i 8 timer for at hente beviser i form af fillister og testfiler fra op mod 80 personer, der var aktive i HUB’en på det tidspunkt.

For at kunne hente beviserne, blev der installeret software på computeren for at køre APG’s egen DC-klient.

Fogeden vurderede, at det ikke er ulovligt at drive en HUB, når man ikke selv deler ulovlige filer. Fogeden gav alligevel APG ransagningskendelsen, for at de kunne indsamle information om brugere af HUB’en, som en prøveklud.

AYS, som drev HUB’en, har fået midlertidigt forbud mod at drive HUB og fået sin computer midlertidigt konfiskeret.

Videreudviklingen i sagen kan følges på Team-AYS’ hjemmeside.

unknown

Sten, saks og papir

- , redigeret af Net_Srak

Forskere fra Leeds universitet arbejder på et projekt kaldet The Cognitive Vision Project (Cogvis). Formålet med projektet er at gøre computere intelligente, så de kan lære af det de ser.

Indtil nu har forskerne lært en maskine at undersøge sten, saks og papir, ved at observere mennesker spille det, for derefter selv at kunne forstå reglerne i spillet. Computeren er efterhånden blevet så intelligent, at den forstår princippet i sten, saks og papir, at de også mener den vil kunne lære andre mere komplekse spil.

unknown

Nyt Opteron-chipset kaldet nForce Professional

- Via Anandtech - , redigeret af Net_Srak

nVIDIA har nu annonceret deres server/workstation udgave af nForce 4 chipsettet. Selve chipsettet minder meget om nForce 4 Ultra, og har 20PCIe lanes, 4 SATA II porte, 10 USB2 porte osv.

Det har dog også fået tilføjet en såkaldt TCP/IP offload engine, og er blevet gjort skalerbart, så flere chipsets kan samarbejde indbyrdes via Hypertransport bussen. Således er der annonceret 2 forskellige chips, nForce Pro 2200 MCP og 2050 MCP.

2200’eren er et selvstændigt chipset med ovenstående specifikationer, mens 2050’eren er en add-on chip som giver mulighed for flere I/O porte. Således kan man kombinere 4 chips på samme motherboard, og dermed få ikke mindre end 16 SATA II porte, 80 PCIe lanes og 4stk. 1 Gbit netkort.

unknown

Danske websteder bruges til svindel

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

I Panama og Hongkong er to firmaer begyndt at registrere danske domain-navne, som ligner flere større danske domain-navne.

Firmaerne har for eksempel registreret Berlinsketidende.dk, nyhedernetv2.dk og andre lignende eksempler.

Når man skriver adressen i sin søgen på siderne, vil man komme ind på fup-siderne. Disse installerer forskellige typer af ondartet software.

unknown

Årets Tornado100-liste

- Via Tornado Insider - , redigeret af Net_Srak

Tornado100 2004 er en liste over de 100 europæiske og israelske teknologivirksomheder, som har klaret sig bedst og har været mest innovative i 2004. For at blive kandidat skal virksomheden beskæftige sig med high-tech, biotech eller cleantech og være startet efter 1998.

Virksomhederne er blevet valgt ud blandt tusindvis af kandidater og en jury bestående af repræsentanter fra Brown Rudnick, Corum Group, Deutsche Bank, KPMG og SpencerStuart har valgt de 100 virksomheder ud og har desuden fundet vinderne af tre kategorier. “Winning Finance”-prisen gik til IN-FUSIO, “Winning Technology”-prisen gik til Diatos og “Overall Winner”-prisen gik til Skype Technologies.

På listen over de 100 virksomheder finder man fire danske virksomheder: Napatech, End2End, Symphogen og Hymite.

unknown

Pyramidespil skifter til MLM metoder

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Selvom man skulle tro at danskerne var et fornuftigt folkefærd, så viser det sig alligevel at de ikke er det. Efterhånden har 32.000 danskere meldt sig til smart-SMS, som ikke er et pyramidespil, men det bruger sig af noget man kalder et Multi-Level Marketing (MLM) trick, som ligner pyramidespil til forveksling.

Forbrugerrådet kalder Smart-SMS MLM metoder for smagsløse, idet de rekruterer unge, der ikke kender til MLM, eller pyramidespil.

På newz.dk/tagwall har flere brugere allerede kommenteret Smart-SMS metoder og kritiseret dem.