Ingo Kober siger nej til softwarepatenter. Som leder af EPO (European Patent Office), er han en af de mest magtfulde mænd i hele patentspørgsmålet, og han mener at software skal beskyttes af ophavsretsloven, og ikke af patenter, da der, ved software, ikke er tale om egentlige opfindelser.
AMD forventes at sende deres K8 processor på markedet allerede til April, et par måneder før end tidligere antaget. Chipsæt-producenterne er klar, de havde færdige produkter klar i slutningen af 2002, som var det første tidspunkt K8 skulle have været ude til. Hvis alt flasker sig for AMD, kan K8 nå op på 40% af AMD’s processor salg. Der står ikke noget om hvilken K8 processor det drejer sig om, men med de tidspunkter og tal der nævnes, må man gå ud fra at det er Athlon 64.
Xbitlabs har en lille artikel om, hvordan man kan modde sit R300 baserede kort til det professionelle Fire GL X1, baseret på samme VPU. Efter forvandlingen viser 3DSMAX 5,0 voldsomme ydelsesforbedringer.
Folkene hos c`t har testet en 4-vejs 1.6 GHz AMD Opteron system med SAP. Hvis disse test er relevante, ser det meget lyst ud for AMD, som aldrig har slået igennem på server markedet.
Opteron vandt i første omgang over alle sine konkurrenter, Itanium2, Alpha og Xeon, men nogle konkurrenterne har siden fået optimeret deres test resultater, så de nu når op på samme niveau som AMD.
Flere steder på internettet, cirkulerer opskrifter på hvordan man kan omgå sikkerhedsforanstaltninger, på Orange/Microsoft’s SmartPhone. Microsoft og Orange er igang med at lave en rettelse til problemet.
Ifølge The Inquirer, vil vi se AMD`s kommende MP cpu 2600+ udkomme omkring 7. Februar. Ved samme lejlighed udkommer 2500+, 2700+ & 3000+ i form af Barton kernen, der har 512KB cache.
MandrakeSoft, producent af Mandrake Linux, har måtte stoppe betalingerne, grundet dårlig indtægt fra brugerklubber og medlemstilbud. Mandrake Linux 9.1 kommer dog på gaden til April.
Som tidligere nævnt, tabte Microsoft en sag om sin Java-fortolker i Windows XP. En amerikansk distriktsdommer har nu, efter en del forhandlinger, givet en frist på 120 dage til at udsende en version af Suns Java-fortolker til Windows. Dette vil højst sandsynligt ske i forbindelse med Service Pack 2 til XP.
Så skete det endeligt. Et af de mest ventede FPS-spil nogensinde, måske lige overgået af Doom 3, er gået guld. Der har indtil nu været en release-dato der hed d. 7/2-2003, og det lader til at de for en gangs skyld overholder den.
Man har før hørt profetier om at Moores lov snart skulle falde, loven der siger, at antallet af transistorer i silicium chips fordobles ca. hver 18. måned.
Laszlo Kish fremsætter samme profeti, men begrunder den bedre end de fleste via sin forskning i den støj, som stigende varme i chips medfører. Han forudser, at chipproducenterne inden længe må til at tænke i alternative måder at presse processorydelsen på.