mboost-dp1

Platon

Amnesty vil have Snowden benådet

-

Hvis den amerikanske whistleblower Edward Snowden vender tilbage til sit hjemland, risikerer han en ganske lang fængselsstraf. Det vil menneskerettighedsorganisationen Amnesty International gerne ændre på.

Derfor har Amnesty nu startet en global underskriftindsamling under parolen Pardon Snowden i samarbejde med blandt andre organisationerne American Civil Liberties (ACLU) og Human Rights Watch.

Underskriftindsamlingen har ifølge The Guardian fået støtte fra blandt andet flere amerikanske politikere med demokraternes Bernie Sanders som den mest prominente samt tidligere NSA-ansatte.

Snowden lever stadig i eksil i Rusland. Sætter han fødderne på amerikansk jord igen, risikerer han at blive tiltalt efter landets Espionage Act, der blev indført efter 1. verdenskrig, og som ikke tillader Snowden at forsvare sig.

Ifølge Amnesty handlede Snowden i offentlighedens interesse og indledte en af vor tids vigtigste debatter om statslig overvågning.

Skatteministeriet

Dansk it-virksomhed vinder udbud om første fase af nyt inddrivelsessystem

-

Den danske virksomhed Netcompany har vundet udbuddet om at bygge første fase af det nye system for inddrivelse af offentlige restancer. For skatteminister Karsten Lauritzen er det et vigtigt skridt at investere i it, der virker.

Den investeringsstrategi kan måske også være ganske fornuftig hvis ikke direkte underforstået, når man ser tilbage på EFI-projektet, der ud over spildte udviklingspenge også har medvirket til tab af mange milliarder kroner gennem huller i skattesystemet.

Skatteministeriet tager nu det første skridt på vejen hen mod en ny og effektiv inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige.

Ministeriet har valgt den danske it-virksomhed Netcompany til at udvikle den første fase af det nye it-system efter en udbudsrunde, som blev gennemført i en såkaldt konkurrencepræget dialog. Her beviste Netcompany, at de er i stand til at håndtere de grundlæggende funktioner, der ønskes.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Gizmodo

Samsung giver gratis Gear VR til købere af Galaxy S7 Edge

-

Ovenpå sagen med de selvantændende batterier i Galaxy Note 7, der skulle være selskabets næste store sællert, giver Samsung nu virtual reality headsettet Gear VR med til kunder i Storbritannien, som køber en Galaxy S7 Edge.

Dette kan ses som et forsøg på at booste salget af en anden smartphonemodel, mens der arbejdes på at hjemkalde de mange solgte Galaxy Note 7-enheder. Salget af nye og sikre udgaver skulle ifølge Softpedia være i handlen engang i oktober.

Købere af en Galaxy S7 Edge skal registrere deres køb på Samsungs website og få tilsendt headsettet den vej.

Microsoft

Microsoft stopper med at installere apps, du har fjernet

-

Med udsendelsen af Windows 10 build 14926 ændrer Microsoft på den måde, opdateringer håndterer apps, man som bruger har fjernet.

Indtil nu har større opdateringer til Windows 10 geninstalleret de apps, der kommer præinstalleret med styresystemet og man som bruger har fjernet.

Dermed har Microsoft også fået kritik for at forsøge at tvinge disse apps ind i brugernes bevidshed og på deres computere.

Fa nu af vil disse præinstallerede apps, man har afinstalleret, forblive afinstallerede, når man gennemfører en af de større opdateringer til Windows. Med andre ord, har man fjernet en af de præinstallerede apps, popper den ikke frem igen efter en opdatering af styresystemet.

Apple Inc.

iOS 10 og macOS smider dårlig VPN ud

-

Apples iOS 10 og macOS Sierra er udsendt og kan give netværksadministratorer lidt ekstra arbejde.

I de nye styresystemer er understøttelsen af ‘point-to-point tunneling protocol’ (PPTP) nemlig fjernet. Dermed vil VPN-løsninger, der gør brug af PPTP, ikke længere fungere på opdaterede enheder, der kører med iOS 10 og macOS Sierra.

PPTP anses måske af mange som uddateret og usikkert, men teknologien bruges stadig af f.eks. nogle VPN-udbydere.

Apple har dog været ude med advarsler om ændringen et godt stykke tid før lanceringen af de nye operativsystemer.

Eyeo GmbH

Adblock vil sælge reklameplads

- , indsendt af Useful

I en blogpost har ejeren af adblock, Eyeo GmbH, løftet sløret for en helt ny indtægtskilde for firmaet – under navnet ‘Acceptable ads Platform’ (AAP).

Selskabet vil lade annoncører købe sig adgang til at vise ‘acceptable reklamer’ for brugerne af Adblock Plus. I praksis skal det ske gennem et system, som annoncører logger ind i og foretager en købsproces igennem.

Dette skal ske gennem real-time bidding, som er kendt fra den digitale annonceverden. Der nævnes dog ikke noget om Eyeos eventuelle indtjening på systemet.

’The AAP will offer a feedback mechanism embedded in each ad, which will let you say whether you thought that particular ad was great, good, bad or complete shit. This feedback will then figure into which ads get selected on a live auction,’ skriver Ben Williams, der er en del af ledelsen i Eyeo GmbH, i en blogpost.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Sun

Java 9 fortsat forsinket på grund af Jigsaw

- , indsendt af arne_v

Vi får ikke den færdige udviklerdel af Java 9 at se før tidligst i juli 2017, meddeler seleskabet bag Java-platformen, Oracle.

Der er tale om en forsinkelse på to år på den endelige udgave af Java Development Kit (JDK), der lige nu kan hentes i en næsten færdig udgave som en del af open source-projektet OpenJDK.

Grunden til forsinkelsen er modulsystemet Jigsaw, der endnu ikke er på plads.

Jigsaw er et værktøj til at kunne bryde Java op i mindre moduler, som gør det lettere at distribuere til mange forskellige platforme. Men det er ikke lige til, når Oracle samtidigt ønsker at bibeholde så meget bagudkompatibilitet med nuværende Java-applikationer som muligt.

Jigsaw blev droppet ved Java 8, fordi teknologien ikk var klar på det tidspunkt.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Samsung

Samsung finder løsning på brændende Galaxy Note 7-batteri

-

Mens Samsung kæmper med at tilbagekalde alle solgte Galaxy Note 7-enheder, har selskabet samtidigt arbejdet på en sikring af de enheder, der stadig findes hos forbrugerne.

Telefonernes software skal opdateres for på den måde at undgå, at batteriet risikerer at bryde i brand. Denne opdatering skulle komme i næste uge til sydkoreanske ejere og hindrer batteriet i at blive ladet mere end 60 procent op.

Det er endnu uvist, hvornår opdateringen kommer til andre markeder end det sydkoreanske.

Samsung måtte forrige uge tilbagekalde 2,5 millioner solgte Galaxy Note 7 enheder på grund af fare for brand ved opladning.

Microsoft

August-opdatering til Windows 10 kommer til november

-

2. august rullede Microsoft den store Anniversary Update ud til Windows 10.

Mens Microsoft har været ivrige til at opfordre nogle brugere til at opdatere deres Windowsmaskiner, skal andre vente til november med at få opdateringen, med mindre man selv går aktivt til værks gennem Windows 10 Upgrade Tool.

Det er en langsommere udrulning end normalt. Microsoft bruger informationer indsamlet fra brugeres opdatering til at teste, om styresystemet virker på flere og flere kombinatoner af hardware og software, eller om der skal tages hånd om eventuelle problemer.

KMD

Skatteministeriet stævner leverandørerne bag EFI for 692 millioner kroner

-

It-systemet ‘Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI)’ slog fejl og blev lukket ned i september 2015. Skatteministeriet går nu rettens vej for at få fastslået, at leverandørerne har et ansvar for de store økonomiske tab. Leverandørerne – KMD og CapGemini – stævnes derfor for knap 700 millioner kroner.

Skatteministeriet vil have placeret et ansvar for, at det langvarige og dyre udviklingsforløb af det digitale inddrivelsessystem EFI slog fejl.

Siden den automatiske inddrivelse via EFI blev lukket ned i september 2015, har Kammeradvokaten foretaget en juridisk vurdering af forløbet med leverandørerne. Den vurdering fører nu til, at sagen skal prøves ved domstolene.

I den løbende udvikling af et komplekst it-system gennem næsten 10 år har der været situationer, hvor SKAT kunne have ageret mere hensigtsmæssigt.

Omvendt er det vurderingen, at en it-leverandør, der ikke leverer den aftalte vare, må tage sin del af ansvaret, fordi den fejlslagne it-løsning har medført store økonomiske tab for staten – og dermed skatteyderne. Bl.a. har leverandørerne ikke fulgt de aftalte metoder omkring opbygningen af EFI, ligesom der i systemet var en række funktionelle fejl. Skatteministeriet har i løbet af foråret forsøgt at indgå et forlig med leverandørerne. Det er dog ikke lykkedes at opnå en tilfredsstillende aftale, og derfor stævnes KMD og CapGemini nu for 692 millioner kroner.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.