mboost-dp1

Welcome Images

IBM fremviser nyeste resultater inden for den kunstige hjerne

- Via Wired.com - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

I 2011 løftede IBM for første gang sløret for deres resultater i Systems of Neuromorphic Adaptive Plastic Scalable Electronics (SyNAPSE)-projektet, der er betalt af DARPA.

Projektet går ud på at lave en processor, der opfører sig som den menneskelige hjerne. Vores hjerne er en ekstrem kraftig computer, som bruger meget lidt energi, noget forskerne gerne vil efterligne.

I den nyeste version af IBM’s “hjerne-processor” de kalder for TrueNorth, har de 4.096 kerner, der efterligner 1 million neuroner og 256 millioner synapser.

IBM har givet TrueNorth en række opgaver inden for kunstig intelligens, som den klarer på niveau med andre kunstige intelligenser, baseret på mere traditionelt hardware.

Der hvor TrueNorth pt. adskiller sig er på energiforbruget, da den ved realtidsanalyse af en 30 fps videostream, kun bruger 63 mW strøm.

Der er stadig kun tale om prototyper, men IBM forventer, at teknologien vil kunne bruges i alt lige fra supercomputere til smartphones.

Wikipedia

Wikipedia modtager $140.000 i bitcoins på første uge

- Via Coinbase blogpost - , redigeret af Net_Srak

Efter at have været længe undervejs, besluttede Wikipedia for en uge siden, at åbne for donationer i bitcoins. I løbet af den første uge, har Wikipedia således indsamlet bitcoins til en værdi af over $140.000.

Implementeringen af modtagelse af bitcoin er gjort gennem coinbase.com, der stiller bitcoin betalingsservices til rådighed, hvor man automatisk kan få konverteret alle, eller en valgfri procentdel af de modtagne bitcoins til sin lokale valuta. Coinbase markerer sig bl.a. ved ikke at tage transaktionsgebyrer for non-profit kunder.

Wikipedias accept markerer en milepæl for bitcoins brug inden for non-profit og velgørende formål.

Microsoft Corporation

Microsoft dropper ældre IE-versioner i 2016

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

Fra 12. januar 2016, vil det være slut med support for andet end nyeste version af Internet Explorer i de forskellige Windows versioner.

Det skal forstås på den måde, at Vista og Server 2008 skal bruge IE 9. Server 2012 skal bruge IE 10. Windows 7, Server 2008 R2, 8.1 og Server 2012 R2 skal bruge IE 11.

Microsoft trækker dermed en streg i sandet og gør op med historien om, at lade aldrende, og relativt usikre, versioner af deres browser bliver ved med at være supporteret, i minimum fem år efter de er blevet frigivet.

Internet Explorer er notorisk for, at have en markant mængde installationer af ældre versioner, hvorfor man håber, at dette tiltag vil få flere til at opgradere hurtigere.

Microsoft

Microsoft tester virtuelle desktops i Windows Threshold

- Via Neowin.net - , redigeret af Pernicious , indsendt af Hubert

Der dukker stadig flere informationer op, omkring Microsofts kommende version af Windows, der pt. går under navnet Windows Threshold, men forventes at komme til at hedde Windows 9.

De sidste nye informationer går på, at Windows Threshold nu understøtter virtuelle desktops, som det kendes fra Ubuntu og OS X. Det vil sige, at man som bruger kan have flere desktops kørende, der kan skiftes imellem, hvor der er forskelligt indhold kørende på hver desktop.

Dette gør det nemmere at organisere mange åbne programmer, noget powerusers kan nyde godt af. Det er endnu for tidligt at sige, om funktionen overlever helt frem til frigivelsen, da Microsoft før har testet funktioner, der ikke kom med ved lanceringen. Hvis virtuelle desktops ikke når at komme med, kan det tænkes at funktionen evt. kommer senere i en opdatering.

The Guardian

Snowden kan blive tre år mere i Rusland

- Via Russia Today - , redigeret af Net_Srak

Da Rusland sidste år gav Edward Snowden lov til at opholde sig i landet, for på den måde at undgå de amerikanske myndigheder, var det kun for ét år. Nu har Snowden netop fået grønt lys til at kunne opholde sig i landet i yderligere tre år.

Der er tale om en opholdstilladelse og ikke asyl, idet Snowden specifikt ikke har bedt om politisk asyl. Med tilladelsen kan han undgå at blive arresteret af myndighederne og blive sendt tilbage til USA, hvor der venter ham en anklage for forræderi.

På sigt vil det være muligt for Snowden, at ansøge om russisk statsborgerskab, når han har opholdt sig i landet i fem år. Hvorvidt han ønsker at gøre dette, har han dog ikke besluttet endnu.

Den nye aftale giver Snowden lov til at rejse frit i Rusland, samt tage ud af landet i op til tre måneder. Sidstenævnte er dog tvivlsomt, om det kan lade sig gøre, da de amerikanske myndigheder har indraget Snowdens pas, hvilket var årsagen til, at han strandede i Rusland i første omgang.

PBS A/S

Slut med Java-NemID hos Danske Bank

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Når Danske Bank-kunder vil logge på deres netbank fra på tirsdag i næste uge, så vil det ikke længere ske via den Java-baserede udgave af NemID, men JavaScript-versionen. Det skriver Version2.

Egentlig ville Danske Bank allerede have skiftet i løbet af juli, men det blev besluttet at udskyde skiftet og kun lade ansatte benytte JS-udgaven. Årsagen var, at de troede Windows XP-brugere ville få problemer med en ny udgave af Java, hvilket dog senere viste sig ikke at blive tilfældet.

Ud over at gavne XP-brugere, så er den helt store fordel med JavaScript-udgaven af NemID, at den kan benyttes på smartphones og tablets, hvor Java ikke er tilgængelig.

Udviklingschef hos Danske Bank, Thomas Frandsen, forventer desuden, at de vil få væsentlig færre supportkald, da mange af de fejl kunderne oplevede var Java-relaterede.

Samsung

Samsung øger datatætheden i flash-hukommelse

- Via IT World - , redigeret af Pernicious

Samsung har lanceret deres næste generation af flash-hukommelse baseret på V-NAND teknologien, hvor hukommelsen laves i flere lag.

Den nyeste version af Vertical-NAND er oppe på at bruge 32 lag, hvilket bruges i Samsung’s 850 Pro serie af SSD’er.

I fremtiden satser Samsung på at bruge 3 bits i stedet for 2 bits, hvilket øger datatætheden betragteligt. Med den tredje bit vil en 32-lags V-NAND chip svare til en 48-lags 2 bits version. Samsung vil fortsætte med at tilføje flere lag og regner med at komme op på 100 lag.

Samsung forventer at sende de første produkter baseret på 3 bit V-NAND på gaden i slutningen af året. Produkterne vil henvende sig til dem, der har brug for høj kapacitet og ikke har brug for det ypperste inden for ydelse.

Flickr - michael clarke stuff

Russisk hackergruppe sidder på 1,2 milliarder brugernavne og kodeord

- Via The Verge - , redigeret af Pernicious

Sikkerhedsfirmaet Hold Security har overfor New York Times fortalt, at en russisk hackergruppe, der går under navnet CyberVor, har fået fat i 1,2 milliarder unikke brugernavne og kodeord, fordelt på 542 millioner unikke e-mail adresser.

Der er ikke tale om ét stor hack, eftersom informationerne er indsamlet fra over 420.000 hjemmesider, der spænder over alt fra store firmaer til små private hjemmesider.

CyberVor ser ud til, at have fået fat i de mange data på forskellige måder. Således ser noget ud til at være data, der allerede var tilgængeligt fra andre hackere, mens andet er stjålet via SQL injections og botnets.

Noget tyder på, at kvaliteten af det stjålne data ikke er specielt højt, evt. fordi dele er gammelt, eftersom CyberVor kun bruger det til, at spamme Twitter-brugere. Havde der været tale om nyt data og fra kendte hjemmesider, ville det give mere mening for CyberVor at sælge informationerne, eller bruge dem på anden vis.

Som altid i sådanne situationer anbefales det, at man ændrer sine adgangskoder.

Flickr - bongo vongo

Gratis værktøj bekæmper Cryptolocker

- Via ZDNet - , redigeret af Net_Srak

FireEye og Fox-IT har frigivet decryptcryptolocker, et gratis værktøj til at hjælpe ofre af CryptoLocker.

CryptoLocker er Windows-baseret malware, som ofrene modtager igennem phishingkampagner og andre typiske angrebsmetoder. Er man først inficereret, vil den påbegynde at kryptere ens filer så som billeder og dokumenter. En timer på skærmen kræver derefter betaling inden for 72 timer, typisk omkring 300 dollar. Hvis offeret betaler, bliver de sendt en privat nøgle til at låse deres filer op med.

I December sidste år anslog Dell SecureWorks, at op imod 250.000 er blevet ofre for CryptoLocker og selvom bølgen af angreb er stoppet, har det efterladt mange ofre, som ikke kan få adgang til deres filer.

For at gøre brug af deres system, skal man følge disse steps:

Identify a single, CryptoLocker-encrypted file that they believe does not contain sensitive information.

Upload the non-sensitive encrypted file to the DecryptCryptoLocker portal.

Receive a private key from the portal and a link to download and install the Decryptolocker.exe decryption tool which can be run locally on their computer.

Finally, run the decryption tool locally on their computer, using the provided private key, to decrypt the encrypted files on their hard drive.

DecryptCryptoLocker er tilgængelig i hele verden. Der findes flere varianter af CryptoLocker, så der ingen garanti for at værktøjet kan dekryptere ens filer.

newz.dk

Samsung og Apple dropper alle retssager uden for USA

- Via The Verge - , redigeret af Pernicious

I en fælles udtalelse har Samsung og Apple overraskende meddelt, at de har valgt at droppe alle retssager mod hinanden uden for USA.

Retssagerne i USA er primært faldet ud til Apples fordel og kommer til at koste Samsung adskillige milliarder kroner, forudsat beløbet ikke ændres gennem appeller.

De amerikanske retssager er de mest kendte og kostbare, men andre mindre retssager i Tyskland, Holland, Australien, Frankrig, Japan, Sydkorea, Italien og England har også stået på i langt tid, eller er afgjort, til henholdsvis Apples eller Samsungs fordel.

Aftalen om at stoppe retssagerne uden for USA, indebærer ikke nogen form for patentaftaler mellem de stridende parter.