mboost-dp1

PBS A/S

41 pengeinstitutter tilbyder JavaScript-NemID i næste uge

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Efter lanceringen af JavaScript (JS)-udgaven af NemID, var det meningen at BEC, der håndterer Netbank for 41 pengeinstitutter, ville rulle den nye version ud lidt af gangen, men det ændres nu. Det skriver Version 2.

Hos BEC har de indtil videre kun testet hos et enkelt pengeinstitutet, men den test er gået så godt, at de har valgt at lave en Big Bang-udrulning.

Udviklingschef Henrik Jensen, BEC, til Version2 skrev:
Vi har kørt pilottest i ét pengeinstitut siden mandag, og vi har fået så få henvendelser, at fra på tirsdag, så vil alle 41 pengeinstitutter kunne tilbyde Javascript-løsningen til deres kunde

Oven i de meget få problemer ved at anvende JavaScript-løsningen, har implementeringen også været meget nemt. Årsagen er den måde BEC har valgt at binde NemID ind i deres system. Her fungerer det som et komponent, der kan udskiftes uden at skulle involvere en lang række udviklere.

USB Promoter Group

USB Type C-stik er klar til produktion

- Via ExtremeTech - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

I foråret kom det frem, at USB Promotors Group arbejdede på en ny variant af USB-standarden, som blandt andet introducerer en ny stiktype, der kan anvendes ligemeget hvordan det vender. Nu har gruppen meddelt, at de endelige specifikationer er færdige.

Stikket er cirka på størrelse med micro-USB, men indeholder 18 ben-forbindelser i stedet for 4. De er delt op i 9 til hver side af stikket. Af de ni udgør fire ben de samme som i de almindelige USB-stik, de ekstra fem ben bruges til at opnå den nye hastighed på 10 Gbps, som USB 3.1-standarden tillader.

Ud over den højere hastighed, så vil det nye stik også kunne levere væsentlig mere effekt. Den nuværende standard arbejde med 5 V ved henholdsvis 0,5 A og 0,9 A for USB 2.0 og USB 3.0, når der også skal sendes data. I den ny udgave indføres USB Power Delivery, som kan komme op på 20 volt og 5 ampere, for samlet at kunne levere 100 watt.

Det er nu op til USB Implementers Group at tage specifikationerne til sig og implementere det i nye produkter. De første produkter som understøtter den nye standard forventes at komme på markedet inden for få måneder.

National Security Agency

Snowden afslører nyt NSA-program: MonsterMind

- Via Wired.com - , redigeret af Net_Srak

I et omfattende interview med James Bamford for Wired Magazine, fortæller Edward Snowden, at NSA er i fuld gang med at udvikle et autonomt cybersikkerhedssystem ved navn MonsterMind.

MonsterMind fungerer angiveligt ved, at scanne store mængder af datatrafik og kigge efter metadata, for på den måde at finde mønstre, som identificerer et cyberangreb. Når det er sket vil MonsterMind selv kunne afværge angrebet, ligesom det også skal kunne udføre et modangreb.

Snowden påpeger to store problemer ved et system som MonsterMind. Det første er, at hvis det skal være effektiv, så skal det reelt set overvåge alt datatraffik i USA, hvilket er ulovligt i henhold amerikansk lovgivning.

Det andet problem er det faktum, at systemet er autonomt. Det kan, hvis det har/får muligheden, gennemføre et modangreb på en forkert modstander, hvis angriberen er dygtig nok til at sløre udgangspunktet for angrebet.

Platon

Wired bringer omfattende interview med Edward Snowden

- Via Wired - , redigeret af Pernicious

Den anerkendte journalist James Bamford, der er specialist i alt hvad der har med NSA at gøre og har udgivet flere bøger om emnet, har over tre dage foretaget et omfattende interview med Edward Snowden. Edward Snowden blev verdenskendt, da han lækkede flere hundredetusinde fortrolige dokumenter fra NSA og efterfølgende fik asyl i Rusland.

Interviewet tog 9 måneder om at komme på plads, hvor Bamford måtte på flere rejser til Berlin, Rio De Janeiro og New York for at arrangere mødet med de personer Snowden stoler på.

Bamford har selv arbejdet for NSA under Vietnamkrigen, hvor han ligesom Snowden opdagede, at NSA foretog ulovlige afhøringer af amerikanske borgere, hvilket han offentligjorde overfor myndighederne. Dette førte til en række reformer af efterretningstjenesten i 70’erne.

Interviewet kommer blandt andet ind på Snowdens forhold til USA og hvilke effekter hans lækage har haft samt hans personlige liv. Lækagen er ifølge Snowden ikke så stor som NSA påstår på 1,7 millioner dokumenter, da mange af disse kun er nogle Snowden kiggede på, men ikke tog med sig.

Snowden gjorde sig umage med at efterlade sig digitale spor, så efterforskere senere kunne finde ud af, specifikt hvilke dokumenter han havde taget og hvilke han blot havde kigget på. Dette blev gjort så NSA nemmere kunne forberede sig på afsløringerne, men til Snowdens skuffelse fangede NSA ikke disse spor.

Ifølge Snowden kan det være, at vi ikke har set det værste endnu, da dokumenterne kan gemme på hemmeligheder, der kan være langt værre end de hidtil oplyste.

Edward Snowden skrev:
I think they think there’s a smoking gun in there that would be the death of them all politically. The fact that the government’s investigation failed—that they don’t know what was taken and that they keep throwing out these ridiculous huge numbers—implies to me that somewhere in their damage assessment they must have seen something that was like, ‘Holy shit.’ And they think it’s still out there.

I interviewet fortæller Snowden også for første gang om, hvordan han under sin tid hos NSA fik at vide, hvordan en gruppe af NSA hackere kaldet TAO, ved en fejl i 2012 fik ødelagt Syriens centrale routere for landets adgang til internettet. Syrien fandt aldrig ud af hvad der skete og skød dengang skylden på oprørerne, mens resten af verden beskyldte Syrien for censur.

Samsung

Samsung satser mere på design end hardware med ny Galaxy Alpha smartphone

- Via Samsung Mobile Press - , redigeret af Pernicious

Samsung har løftet sløret for den rygtede Samsung Galaxy Alpha, hvor Samsung har valgt at satse mere på designet end på hardwaren.

Galaxy Alpha er gået væk fra den rene plastik konstruktion og har givet den nye telefon en ramme af metal, mens bagsiden minder om den brugt til Galaxy S5. Alpha er mindre end Galaxy S5 og måler kun 132,4 x 65,5 x 6,7 mm og vejer 115 gram.

Hardwaren er også blevet lidt mindre, da skærmen bruger et 1280 x 720 pixel Super AMOLED-panel på 4,7 tommer og processoren er Samsungs egen Exynos 5, som har 4 Cortex A15 kerner, der arbejder ved 1,8 GHz og 4 Cortex A7 kerner, der arbejder ved 1,3 GHz.

Den mindre størrelse betyder også, at batteriet er blevet markant mindre i forhold til Galaxy S5, da Galaxy Alpha’s batteri på 1.860 mAh, er 1.000 mAh under sin storebrors batteri. Den komplette specifikationsliste kan ses ved at trykke på overskriften.

Samsung betegner Galaxy Alpha som et eksempel på deres nye designlinje, hvorfor man kan forvente, at fremtidige produkter vil læne sig op af Alphas design.

Samsung Galaxy Alpha bliver sat til salg i starten af september, men prisen er endnu ukendt. Den forventes at blive billigere end da Galaxy S5 blev sat til salg.

Intel

Intel frigiver nye info om kommende Broadwell-arkitektur

- Via Anandtech - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Intels kommende processorarkitektur Broadwell, der vil anvende en 14 nm produktionsproces, har været kendt i lang tid, men der har ikke været mange detaljer ud om arkitekturen. Forud for Intels udviklerkonference IDF, der afholdes fra den 9. september, kommer der nu flere informationer.

De nye informationer fokuserer på Core M, der er Intels bud på en konkurrent til kraftige ARM-baserede processorer i highend tablets og smartphones. Når det netop er her Intel har fokus, så skyldes det, at de er langt bagud på dette marked.

Af de nye informationer fremgår det, at Intel har haft stor fokus på at gøre Broadwell meget energibesparende og i særdeleshed Broadwell Y. Blandt andet får Core M (Broadwell Y) sin helt egen variant af 14-nm produktionsprocessen, hvor Intels ingeniører har optimeret den til et lavt energiforbrug.

Intel har allerede gang i masseproduktionen af Broadwll Y-baserede processorer. Disse forventes at komme i nye produkter, der vil udkomme til julesalget.

Nvidia

Nvidia lancerer 64bit Tegra K1 chip

- Via Nvidia blogs - , redigeret af Pernicious

Nvidia har lanceret deres 64-bit udgave af Tegra K1, hvor CPU-delen er skiftet ud med Nvidias egen Project Denver, GPU-delen er der ikke ændret ved.

Project Denver er baseret på Nvidias egen CPU-design, men er kompatibel med ARMs Armv8-arkitektur. Nvidia har valgt en noget alternativ opbygning af Denver, da den ikke bruger out-of-order execution (OoOE), hvilket er normalt for ARM og X86 CPU’er, men bruger en in-order arkitektur.

In-order arkitektur leverer normalt ikke så god en ydelse som OoOE, men bruger til gengæld væsentlig mindre energi. Ydelsen kompenserer Nvidia for, ved at bruge en teknologi kaldet Dynamic Code Optimization, hvor kode optimeres i et 128 MB stort internt RAM-lager i processoren, hvor det mest brugte kode gemmes. Dertil kommer en 128KB 4-vejs L1 instruktionscache, en 64KB 4-vejs L1 datacache og en 2MB 16-vejs L2-cache.

Denver har to kerner, som Nvidia påstår yder markant bedre end alle nuværende 4 og 8-kerne processorer ved de fleste arbejdsopgaver. Hver kerne er godt dobbelt så stor som en 32-bit Cortex-A15 kerne.

Produkter baseret på den nye Tegra K1 64-bit vil komme i slutningen af året og vil formodentlig blive baseret på Android L.

Google Inc.

USA tillader satellitbilleder med fire gange højere opløsning til kommerciel brug

- Via Motherboard - , redigeret af Pernicious

For to måneder siden lempede de amerikanske myndigheder på reglerne for, hvor detaljerede billeder private selskaber i USA må tage af Jorden fra satellitter. Dette skete efter pres fra blandt andet DigitalGlobe, der leverer billeder af Jorden til Google, NASA og flere amerikanske myndigheder.

Den maksimale detaljegrad var indtil i juni 50 cm per pixel, hvilket nu er ændret til 25 cm per pixel. hvilket er nok til, at man bør kunne se mindre objekter så som postkasser.

DigitalGlobe vil i dag sende deres nyeste satellit afsted kaldet WorldView-3, der med en detaljegrad på 31 cm er den første, som kommer tæt på de tilladte 25 cm. Når satellitten er i kredsløb, vil der gå godt et halvt år, før kunderne kan begynde at få billeder fra WorldView-3.

Jagten på bedre detaljegrad slutter ikke her, da DigitalGlobe pt. arbejder på, at få tilladt en detaljegrad på 10 cm per pixel, hvilket vil gøre det muligt at se objekter så som en smartphone.

Microsoft Research

Microsoft fremviser revolutionerende video-stabiliseringsalgoritme

- Via Microsoft Research - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Montago.NET

Der findes mange måder at optage og vise video på, almindeligt, slowmotion, øget hastighed, timelapse og hyperlapse, for at nævne nogle eksempler. Hos Microsoft Research har de nu udviklet en algoritme, der kan danne en hyperlapse-video af en almindelig video-optagelse.

Hyperlapse er en variant af timelapse hvor kameraet bevæges, samtidigt med der oftes fokuseres på et givent objekt, hvilket giver en helt unik videooplevelse.

Hos Microsoft research tager de udgangspunkt i video optaget ud fra en persons synsvinkel, typisk fra et actionkamera. Øges gengivelsen af en sådan optagelse med faktor 10, vil bevægelserne være meget kaotiske, men med deres nye algoritme, får de stabiliseret bevægelserne, så optagelser ser ud som var de lavet med steadycam.

Du kan se hvordan det ser ud i videoen herunder, ligesom der også er en video, som går mere i detaljer med det tekniske. Holdet bag håber at kunne frigive programmet til Windows inden længe.

Flickr - michael clarke stuff

Java blokeret i Rusland

- Via ZDNet - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Flere og flere brugere i Rusland har rapporteret om, at de ikke længere kan downloade nye versioner af Java fra Oracle. De bliver i stedet for mødt med en besked om, at de forsøger at hente Java fra et land, der er ramt af embargo.

Det har ikke været muligt at finde nogle oplysninger om, at myndigheder skulle have indført et embargo af den art, men det er meget tvivlsomt, at Oracle selv skulle have valgt, at indføre embargoet.

Indtil myndighederne eller Oracle kommer med en forklaring og igen tillader russiske borgere at hente Java, må russerne finde alternative veje til at få fat i sidste nye version af softwaren.