Har man en Windows Phone 8 smartphone fra Nokia, kan man alt efter modelnummer, nu begynde at hente Windows Phone 8.1, der er en stor opdatering til Microsofts smartphone operativsystem.

Der er kun tale om to modeller til at starte med, der får Windows Phone 8.1, hvilket er modellerne Nokia Lumia 625 samt Nokia Lumia 925. Sammen med frigivelsen af Windows Phone 8.1, frigiver Nokia også deres Cyan opdatering.

Alle de resterende modeller af Nokia Lumia, har pt. en status af “Under Testing”. Hvis man vil følge med i om opdateringen kan fås til ens Lumia model, kan man følge med her.

Windows Phone 8.1 kommer med en række store nyheder og forbedringer, hvilket bl.a. indeholder den digitale assistent Cortana, Action Center, Word Flow keyboard, WiFi Sense og Video app. Dertil kommer en række tiltag, der gør den langt mere enterprise venlig, ved eksempelvis langt bedre MDM understøttelse.

Internet of Things (IoT), er et begreb der dækker over, at snart sagt alt der bruger strøm er på nettet. Dette gælder alt fra køleskabe og termostater til lyspærer.

Samsung, ARM og det Google ejede Nest, er gået sammen om at danne en standard for, hvordan IoT enheder skal snakke sammen, via en netværksprotokol de kalder for Thread.

Der er sat tre kriterier op for hvad Thread skal levere. Det skal være simpelt for brugerne, altid være sikker og være strømeffektivt. Thread vil blive en åben protokol der bruger IPv6, og arbejder på 802.15.4 radiostandarden.

For at sikre sig mod single point of failure i kommunikationen mellem enhederne, vil der blive brugt en mesh netværksteknologi, så alle enheder kan kommunikere med hinanden, uden en central enhed.

Samsung, ARM og Nest er dog langtfra de eneste til at finde på en standard for kommunikation mellem IoT enheder. Qualcomm har lavet open source protokollen AllJoyn, som 50 virksomheder har valgt at støtte, bl.a. Microsoft, LG, Panasonic og Sharp.

Så sent som i sidste måned meldte endnu et bud sig på banen i England, for hvilken netværksprotokol, der bør være standarden inden for IoT kommunikation. Denne kaldes for Hypercat og har 40 firmaer bag sig, bl.a. Intel, IBM, BT og ikke mindst ARM, der dermed satser på to forskellige idéer til en standard.

De fleste smartphones har i dag skærme, med en pixeltæthed på over 300ppi, hvor det menneskelige øje har svært ved at se de individuelle pixels. Apples retinaskærm, brugt i iPhone 4 og iPhone 5, er eksempelvis på 326 PPI, hvor den enkelte pixel måler 78 mikrometer.

Billedet til denne nyhed, viser en række små billeder, der hver kun måler 70 mikrometer. De er lavet af pixels der måler 300 x 300 nanometer.

Det er et hold af forskere ledet af Oxford University, der under forskningen i Phase Change Materials (PCM), stødte ind i den alternative brug af teknologien som højtopløseligt display.

Harish Bashkaran, Professor Oxford University skrev:

We didn’t set out to invent a new kind of display. We were exploring the relationship between the electrical and optical properties of phase change materials and then had the idea of creating this GST ‘sandwich’ made up of layers just a few nanometers thick. We found that not only were we able to create images in the stack but, to our surprise, thinner layers of GST actually gave us better contrast. We also discovered that altering the size of the bottom electrode layer enabled us to change the color of the image.

Ifølge Bhaskaran vil industriel produktion kunne gøres billigt, da materialerne ikke koster ret meget. Skærmene vil kunne laves fleksible, da man bruger en teknik kaldet “sputtering”, der gør det muligt at påføre det som en tynd film på næsten enhver overflade. Holdet har allerede demonstreret materialet, påført et stykke 200 nm tykt Mylar, der er fleksibelt.

PCM-skærmen bruger desuden meget lidt energi, da den som e-ink, kun bruger energi når en pixel skal ændres. Forskerne regner med, at teknologien kan bruges til alt fra traditionelle skærme med ekstrem opløsning og langt bedre smart glasses, til en syntetisk nethinde.

Teknologien er stadig i sin vorden, men baseret på potentialet har holdet ansøgt om et patent. Indledende samtaler med interesserede firmaer og investorer er allerede startet.

Når folk tænker på “farven” sort, så opfatter de fleste det som fraværet af lys, men bortset fra et sort hul, så findes der ikke noget ægte sort i vores normale hverdag.

Det engelske firma Surrey NanoSystems kommer dog meget tæt på, da de har lavet et materiale af kulstofnanorør kaldet Vantablack, der absorberer næsten alt lys bortset fra 0,035 %, hvilket er en ny rekord. Materialet er lavet ved, at have utallige nanorør tilpas tæt på hinanden, til at fotoner kan komme ind i mellemrummene, hvor de så ikke kan komme ud igen og absorberes af materialet.

Når materialet er påført et stykke krøllet stanniol, er det umuligt at se nogen former for konturer, da alt går i et og det bare ligner et sort hul.

Ben Jensen, Teknisk chef Surrey NanoSystems skrev:

”You expect to see the hills and all you can see … it’s like black, like a hole, like there’s nothing there. It just looks so strange.

Vantablack kan bruges inden for astronomi og andre optiske systemer, hvor man ønsker at have så lidt lysforurening som muligt. Dertil kommer der militære formål, som Surrey NanoSystems ikke kan udtale sig om.

Raspberry Pi er udkommet i en ny redesignet udgave med navnet Raspberry Pi model B+, som kan byde på følgende ændringer:

* Redesignet layout: Der er nu kun stik ud mod to af de fire sider, hvilket gør det væsentligt nemmere at lave en kassen til enheden. Analog video er nu bygget ind i mini-jackstikket. SD-slottet er nu Micro SD.

* Flere USB porte: Der er nu 4 i stedet for 2 USB porte. De er stadig i samme chip som netkortet.

* Mindre strøm-forbrug: Den gamle model brugte linær regulatorer til at lave 3,3V og 1,8V. De er nu erstatte med switch mode, som er væsentlige mere effektive.

* Flere GPIO pins: Der er nu 40 i stedet 26 pins. De gamle pins har samme placering, så de er kompatible med eksisterende shields.

* Bedre Lyd: Lyd-delen har nu sin egen low-noise strømforsyning.

Den gamle model B vil stadig produceres, så længe der er efterspørgsel.

Fleksible skærme er ikke noget nyt, men LG’s nye af slagsen adskiller sig markant i form af størrelsen, som LG har fået op på 18 tommer.

Skærmen er lavet ved brug af polyamid i stedet for plastik, hvilket gør skærmen tyndere og dermed endnu mere fleksibel. Skærmen kan rulles sammen til et rør på 3 cm i diameter. Opløsningen på skærmen er moderate 1200 * 810 pixels.

LG har også fremvist en transparent OLED-skærm, der har et markant bedre billede end tidligere, da den har en 3 gange højere transmittans.

Chefen for LG’s forskningsafdeling In-Byung Kang forventer, at LG i 2017, kan producere en transparent og fleksibel Ultra-HD skærm på 60 tommer.

Bell Labs, der ejes af Alcatel-Lucent, har meddelt, at de har sat en ny verdensrekord for dataoverførsel via en almindelig kobberledning brugt til telefoni, ved at opnå en hastighed på 10 Gbps.

Teknologien der bruges, er en udvidelse af G.fast standarden, kaldet XG-Fast. G.fast er en kommende standard under ITU, der forventes at blive taget i kommerciel brug næste år og kan lever en hastighed på op til 500 Mbps over 100 meter, ved at arbejde i 106 MHz frekvensområdet.

XG-Fast arbejder ved 500 MHz og opnår 10 Gbps ved at ofre den afstand der kan sendes over. Det betyder, at de 10 Gbps kun kan opnås ved en afstand på 30 meter og ved brug af to par ledninger. Ved 70 meter er hastigheden faldet til 1 Gbps, men denne hastighed er symmetrisk, så både downloadhastighed og uploadhastighed er identisk.

For at fremme virtual reality, har Oculus, der arbejder på vr-brillen Oculus Rift, annonceret en konference kaldet Oculus Connect, der løber af stablen den 19-20. september i Loews Hotel i Hollywood.

Konferencen vil ifølge Oculus blive målrettet ingeniører, designere og andre kreative personer fra hele verden. Målet er, at skabe rammer for et samarbejde om, at skabe de bedste mulige virtuelle oplevelser.

Hovedtalerne på konferencen kommer ikke overraskende fra Oculus’ egne rækker, hvor Palmer Luckey, Brendan Iribe, John Carmack, Michael Abrash og andre vil indtage scenen.

Oculus Connect er ikke den eneste nyhed fra Oculus, da de også meddeler, at de netop har købt firmaet RakNet, der laver netværks middleware. RakNet’s produkt er meget brugt blandt specielt indie spiludviklere, men blandt licensindehaverne finder man også Unity, Sony Online Entertainment og Mojang.

Oculus har valgt at frigive alt RakNet’s kode som open source, under de samme betingelser Facebook bruger til sine open source projekter.

Da Snowden afslørede NSA’s omfattende spionage mod andre stater, gik den amerikanske regering ud og meddelte, at der ikke blev samlet data om amerikanske statsborgere. I godt halvdelen af det data indsamlet under Section 702, som Snowden gav Washington Post sidste år, er mere end 65.000 referencer om amerikanere blevet “maskerede”, og angivet som “Of no intelligence value”.

Washington Post har i det samme datasæt, fundet næsten 900 e-mailadresser, der direkte kan forbindes til amerikanske statsborgere. Med i datasættet, blev der også fundet udskrifter af skolebørns akademiske arbejde og et billede af en smilende pige foran en moske, der ikke er blevet “maskeret”. Desuden antyder Washington Post, at der også var andre personlige oplysninger så som billeder og helbredsoplysninger, de af diskretion ikke har valgt at skrive om.

Det virker til, at NSA stadig ikke har styr på omfanget af lækagen. Så sent som i maj i år, påstod den tidligere NSA direktør, at Snowden ikke havde fået fat på ovenstående data, på grund af meget strenge kontroller.

Det stiller så spørgsmålet, at hvis Snowden har fået så meget data under den såkaldte “strenge adgangskontrol”, hvem har så ellers haft adgang til alle disse data?

NASA fik til opgave i 2010, at fokusere mere på udforskningen af det ydre rum og droppe en bemandet rejse til månen. Til det formål har NASA brug for en ny og kraftig rumraket, der vil blive den hidtil kraftigste i verden.

Boeing har nu oplyst, at de netop har indgået en kontrakt med NASA om, at bygge den nye rumraket kaldet Space Launch System (SLS), hvor første prøveflyvning skal finde sted i 2017. Kontrakten har en værdi af 2,8 milliarder dollars.

Omkostningerne til udviklingen og konstruktionen af SLS, er budgetteret til at koste 6,8 milliarder dollars over de næste 4 år. Der vil blive lavet to versioner af SLS, en der kan løfte knap 70 ton og en der kan løfte knap 130 ton, hvor sidstnævnte kommer senere.

SLS bliver af kritikere betegnet som en Frankenstein raket, da mange af dens komponenter, vil blive baseret på en række allerede eksisterende designs. Andre er dog positive over for, at raketten vil blive meget alsidig i de missioner den kan bruges til.

Den 98 m høje raket, vil også kunne bruges til NASA’s kommende Orion rumkapsel, der kan fragte op til 4 astronauter med sig. Første bemandede flyvning er planlagt til 2021.