Igennem de seneste år har EU-kommissionen valgt at sænke roamingpriserne for mobiltelefoni, sms’er og data i Europa, og i år er ingen undtagelse. Især prisen for data får i år et stort prisfald.

Hvor datatrafik maksimalt må koste 4,20 kroner inklusiv moms pr. MB siden 1. juli 2013, så bliver prisen fra 1. juli i år på blot 1,86 kroner inklusiv moms.

Prisen på datatrafik bliver dermed mere end halveret. Helt lige så store fald sker der dog ikke på samtale og sms’er.

For samtale falder prisen til 1,78 kroner pr. minut for udgående opkald, fra før 2,24 kroner og indgående opkaldspriser falder til 46 øre mod før 65 øre pr. minut.

Sms’er får et fald fra før 75 øre stykket, til fra den 1. juli at koste 56 øre stykket.

Det er et år siden, at Google lancerede sit ballon-projekt Project Loon, der er Googles vision om at bringe internettet ud til alle hjørner af planeten. Nu, et år senere, har holdet bag opnået store fremskridt.

I starten var levetiden for en ballon typisk på få dage, og målet på 100 dage, blev anset som værende helt urealistisk af erfarne ballonskippere. I dag har en enkelt ballon været oppe i mere end 100 dage, og målet for det kommende år er, at det bliver rutine.

Også båndbredden er blevet markant forbedret. Hvor det typisk var hastigheder på 1-2 Mbps, som var muligt i starten, så kan der i dag opnås hastigheder på op til 22 Mbps med særlige antenner og op til 5 Mbps med håndholdte enheder.

Google har også forsket meget i hvordan de kan styre ballonerne bedst muligt, hvilket gennem det seneste år har øget manøvringsevnen med en faktor 10.

Du kan læse mere om projektet ved at følge linket til kilden eller direkte på projektets hjemmeside.

Microsoft har tusindvis af patenter, og en del af de teknologier som dækkes af disse, bliver anvendt i Android-telefoner. Indtil nu har det været umuligt at finde en komplet liste over hvilke patenter det drejer sig om, men nu har et kinesisk regeringssite offentliggjort en liste på 310 patenter.

Offentliggørelsen er sket i forbindelse med den kinesiske regerings godkendelse af Microsofts køb af Nokia, men næppe med Microsofts gode vilje. Licensering af teknologierne bag patenterne til producenter af android-baserede enheder er et stort forretningsområde, der vurderes at indbringe Microsoft op mod 10 milliarder kroner.

De mange patenter er delt op i tre kategorier, hvor den ene med 73 patenter er standard-patenter, som er at finde i alle former for mobiltelefoner. Den næste kategori indeholder 127 patenter, som specifikt anvendes i android-enheder. Til sidst er der en samling af ikke-standard-patenter, hvoraf der er 110 styk.

Ars Technica har kigget nærmere på patenterne og kan konkludere, at en del af dem er opnået i forbindelse med Rockstar-handlen, hvor et konsortium bestående af blandt andet Microsoft købte konkursramte Nortels patentportefølje for $4,5 milliarder.

Microsoft har valgt ikke at kommentere de nye oplysninger om patenterne.

Et af de vigtigste argumenter blandt tilhængere af den virtuelle valuta Bitcoin er, at den er decentraliseret og derfor ikke kan styres af nogen. Dette holder dog ikke helt stik, da man med en produktion af 51 % eller mere af den totale Bitcoin produktion, opnår en teoretisk kontrol over valutaen.

En sammenslutning af Bitcoin-producenter kaldet GHash, har af flere omgange rundet de 51 %, senest i en periode på 12 timer.

Ittay Eyal fra Cornell Department of Computer Science beskriver problemet som følgende.

Ittay Eyal skrev:

A 51 percenter can control which Bitcoin transactions happen. It becomes a monopoly. It can set arbitrarily high transaction fees, for example, or even extort someone to allow them to perform transactions. It could block or delay all transactions but its own. One of Bitcoin’s goals was to be a free system, independent of anyone’s control. With small pools, no one has this kind of control. With a 51 percenter, there is.

GHash er godt klar over problematikken, men insisterer de aldrig vil misbruge den magt det giver, eftersom det ville ramme dem selv meget hårdt.

Ghash skrev:

GHash.IO does not have any intentions to execute a 51% attack, as it will do serious damage to the Bitcoin community, of which we are part of. On the contrary, our plans are to expand the bitcoin community as well as utilise the hashing power to develop a greater bitcoin economic structure. If something happened to Bitcoin as a whole it could risk our investments in physical hardware, damage those who love Bitcoin and we see no benefit from having 51% stake in mining.

Trods løfterne er der mange, som er bekymrede over, at et af de fundamentale grundlag bag Bitcoin risikerer at forsvinde, ved at en enkelt gruppe nu kan styre den virtuelle valuta, uanset om de vil eller ej. Håbet er derfor, at GHash gennemfører tiltag, der reducerer deres andel af producerede Bitcoins.

I forbindelse med lukningen af det ulovlige handelssite Silkroad, beslaglagde de amerikanske myndighder en stor mængde bitcoins. En del af disse bliver nu bortauktioneret.

I alt blev der beslaglagt omkring 173.000 bitcoins, og det er af disse at de 29.000 nu sælges. Auktionen vil finde sted den 27. juni og løbe over 12 timer.

Ikke alle vil kunne deltage, da de mange bitcoins vil blive bortauktioneret i pakker af 3.000, hvilket svarer til en værdi på omkring 10 millioner kroner. Derudover skal man stille med et depositum på $200.000 og godkendt billede-id for overhovedet at kunne byde.

Vinderen vil få besked d. 30. juni og har så 24 timer til at overføre det resterende beløb. Er restbeløbet ikke overført i tide er depositum tabt og en ny vinder vælges.

De resterende 144.000 bitcoins er stadig en del af retssagen mod Ross Ulbricht, stifteren af Silkroad, hvor der endnu ikke er faldet dom.

Tidligere i år lancerede Yousee et projekt, som skulle åbne op for alle deres kunders hotspots, så andre kunder frit kunne bruge dem. Resultatet var store protester og da projektet gik i luften var der kritiske sikkerhedshedsfejl hvorfor det blev lukket ned igen. Hos TDC, som ejer Yousee, tror man dog stadig på idéen. Det skriver Version2.

Fejlene, som blandt andet lod fremmede tilgå lokale ressourcer på kunders netværk, mener pressechef hos TDC, Ib Konrad, er mulige at løse. Problemet var en fejl i routerens firmware, hvorfor Yousee afventer en rettelse fra producenten.

Det er dog ikke den eneste løsningsmodel, som der arbejdes med. En anden løsning kunne være, at alt trafik routes forbi centrale servere, for først der at komme ud på internettet.

Selve måden som kunderne blev involveret på, eller nærmere ikke involveret, er også under lup. Sidst blev kunderne ikke spurgt, men blot gjort opmærksomme på, at hvis de ikke ønskede at deltage, så skulle de selv framelde sig projektet.

Der er ikke meldinger om, hvornår Yousee forventer at genoptage projektet.

I forgårs blev det en realitet, at Forsvarets Efterretningsjenste har fået muligheden for at undersøge borgeres personfølsomme oplysninger og mails uden en dommerkendelse. Nu har en hackergruppe frigivet personlige oplysninger, heriblandt CPR-numre, på flere SF-politikere i protest. Det skriver Politiken.

Der er tale om en gengældelsesaktion, hvor hacktivisterne sammen med offentliggørelsen af oplysningerne er kommet med en udtalelse, hvori de kritiserer især SF, for at medvirke til, at den nye lov blev vedtaget.

hactivister skrev:

[..]I må være stolte over jeres evne til at udvide det danske overvågningssystem igen og igen. I vil alle have mere privatliv, men kun for jer selv – ikke for jeres borgere.

Hos SF svarer Holger K. Nielsen, at han ikke mener de har gjort noget forkert, og at loven og Center for Cybersikkerhed er lavet for at dæmme op for cyberangreb.

Elbilsvirksomheden Tesla har valgt at give alle sine patenter væk, det skriver den administrerende direktør Elon Musk i et blogindlæg.

Han begrunder det med, at Tesla vil fremme elbilsbevægelsen og at det er gjort i open source-åndens navn, da han mener patenter kun hæmmer fremskridt.

Tesla vil ikke tage juridiske skridt mod dem, der i god tro vil bruge eventuelle patenterede teknologier.

Elon Musk skrev:

Yesterday, there was a wall of Tesla patents in the lobby of our Palo Alto headquarters. That is no longer the case. They have been removed, in the spirit of the open source movement, for the advancement of electric vehicle technology.

Musk nævner, at han allerede tidligt var imod patenter, men at han med Tesla følte sig tvunget til at bruge dem igen, for at beskytte sig mod de store bilproducenter. Det har sidenhen vist sig, at ingen af disse har fokuseret særlig meget på el-biler.

Hewlett-Packard har gennem de senest omkring 60 år lavet computere, som alle har det tilfælles, at de er baseret på den samme grundlæggende arkitektur. Det vil de nu lave om på.

På deres Discover-konference har de således præsenteret deres bud på fremtidens computer, som de mener vil revolutionere verden.

Meg Whitman, CEO for HP skrev:

This is a new paradigm. HP is building a new way to compute from the ground up. This changes everything.

Computeren, der bliver udviklet på HP Labs, vil angiveligt kunne håndtere en billion CRM-info på et øjeblik, og samle ydelsen fra et datacenter i en enkelt enhed.

The Machine er ikke kun hardware, men også et nyt styresystem, der vil blive open source og som forventes i offentlig beta i 2017. To år senere i 2019 håber HP at have det første produkt klar.

For nyligt kom det frem at den britiske efterretningstjeneste GCHQ aflyttede internationale fiberforbindelser, ofte iværksat med hjælp fra teleselskaber. Nu bekræfter verdens andenstørste teleselskab, Vodafone, at de har hjulpet regeringer verden over, med at gennemføre overvågning.

Oplysningerne kommer i en netop frigivet rapport ved navn “[url=www.vodafone.com/content/sustainabilityreport/2014/index/operating_responsibly/privacy_and_security/law_enforcement.html]Law Enforcement Disclosure Report[/url]”, hvori det fremgår, at selskabet i flere tilfælde er blevet bedt om at udlevere informationer, også uden dommerkendelser.

Rapporten omfatter 29 lande, og af disse har seks lande direkte adgang til Vodafones netværk, uden at rapporten nævner hvilke lande, der er tale om.

Udgivelsen af rapporten falder i tråd med lignende rapporter fra flere store tech-virksomheder, der ønsker at synliggøre deres involvering med efterretningstjenester, i kølvandet på offentliggørelsen af tophemmelige NSA-dokumenter, som Edward Snowden overdrog til blandt andet aviserne The Guardian og Der Spiegel.