mboost-dp1
Daniels Sprognævn del 1: "besiddelse" og "rådighed" samt "modtagelse"
Jeg vil i en serie af tråde lade pedanteriet få afløb. Seriens navn er selvfølgelig inspireret af DSN, som både står for Dansk Sprognævn, men samtidig også er mine initialer.
I første del af denne serie vil jeg være lidt af en paragrafrytter (eller måske modsat) ved at kigge på "besiddelse" og "modtagelse", og hvordan man kan tolke paragraffer.
Denne del af serien er inspireret af to retssager: Den ene er sagen i Højesteret, hvor Højesteret på fejlagtigt grundlag har godtaget en ukorrekt brug af ordet "racisme". Fejlen skyldtes en smutter fra Dansk Sprognævn, som senere blev rettet af DSN, men Højesteret brugte alligevel den gale definition. Selve definitionen er måske ikke helt gal i dag, men Højesteret fejlede ikke kun der (læs mere her). Den anden sag er fra USA, hvor en mindreårig pige sendte et nøgenbillede af sig selv til sin kæreste. Det udviklede sig til en stor børnepornografisag. Jeg husker ikke sagens detaljer, men den kan vist klassificeres som paragrafrytteri.
Begge ovennævnte sager har vistnok været diskuteret her før, så vi behøver ikke omtale den igen. Nu kommer vi til emnet: Vi skal nemlig kigge på Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer, særligt § 1, stk. 3, som er relevant for den almindelige borger (resten omhandler sælgere, fremstillere, osv.):
"ind- og udførsel, salg, [...] fremstilling, forarbejdning" er ikke relevant for en person med en joint i hånden på Vesterbro, som vi nu skal fokusere på. Til gengæld er "køb", "udlevering", "modtagelse" og "besiddelse" interessante. Først og fremmest kan vi ignorere "køb" i vores eksempel. Vi (hvor "vi" nu er en dommer) tager altså ikke stilling til, hvordan jointen er erhvervet, da vi alligevel ikke kan bevise noget på det punkt.
Tilbage har vi "udlevering", "modtagelse" og "besiddelse". Manden på Vesterbro lader nu en ven holde jointen, medens vennen tager et drag på den for derefter at levere den tilbage (vennen låner jointen). Dette er scenariet, som vi skal fokusere på. Vi skal finde ud af, om denne ven bryder loven. Vi kan derfor fjerne "udlevering" fra listen grundet ingen relevans for vennen.
Vi har to ord tilbage: "modtagelse" og "besiddelse". Nu slår pedanteriet virkelig ind, for vi skal til at slå flere ord op. Til det vil jeg bruge DDO (Den Danske Ordbog). Hele dette tankespil hviler altså på, at Højesteret har samme forståelse af ordene, som den ordbog, jeg nu bruger (jeg har dog sammenlignet med andre ordbøger, som fortæller så godt som det samme). Jo dybere vi kommer, desto værre bliver cirkeldefinitionerne.
"Modtagelse":
Vennen har modtaget den, hvis ansvaret for jointen overlades til vennen. Han har derfor brudt loven.
Men man behøver ikke nødvendigvis overlade ansvaret for en genstand, når denne udleveres eller -lånes; Det er indforstået mellem Vesterbro-manden og vennen, at vennen ikke har "juridisk el. moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere el. sørge for" ("ansvar") jointen.
Vi står altså stadig tilbage med "komme i besiddelse af"/"have i besiddelse"/"at besidde" og nu også "få rådighed over".
"Besidde":
"eje" (synonym til "besidde"):
Vi kommer allerede til cirkeldefinitionerne, men det er uundgåeligt, når man går så dybt. Jeg skal også passe på ikke at gå for dybt i definitionerne, da betydningen til sidst kan gå tabt (derfor gør jeg også brug af synonymer). Nå, men andet punkt i "eje" kan vi måske udelade, da punktet ikke omhandler genstande.
Vennen har ikke ejendomsretten til jointen, og vi bør nok ikke kigge på ordets definition, da vi ikke bliver klogere af "ret til at besidde og råde over et formuegode" ("ejendomsret"), fordi vi kommer tilbage til "besidde" og "rådighed". Vi kan kigge på "indehaver", men så kommer vi også tilbage til, hvorfra vi startede.
Tilbage har vi nu kun "rådighed", men der taber vennen altså. Selvom han tager et drag, medens Vesterbro-manden selv og stadig holder jointen i hånden (man skulle tro, at vennen ikke længere låner jointen, men han vil stadig "midlertidigt få lov til at råde over noget som tilhører en anden [...]" ("låne")), vil vennen "have mulighed for at benytte [...]" ("råde") jointen, og han gør det i dette tilfælde.
Selvom man ikke holder jointen i hånden eller får den i sin varetægt, accepterer ("modtage": "1. få; komme i besiddelse af [...] 1.a sige ja til; acceptere") man stadig jointen ved at tage den i brug.
Det bør derfor kunne konkluderes, at det er ulovligt at tage et hvæs af en joint (selvom det ikke er ens egen (=man er ikke indehaver eller ejer af den), og selvom man ikke holder den i hånden), da man, ved at tage hvæset, demonstrerer, at man har rådighed over den (mulighed for at benytte), og jointen benyttes jo.
Men springet fra "besiddelse" -> "råde over" -> "kunne benytte" er stort, og vi kan muligvis ikke komme tilbage ad modsatte vej: Vennen kan benytte (tage i brug) Vesterbro-mandens joint uden at eje den og burde derfor per definition af "råd" råde over den, når han tager den i munden (selvom han ikke holder den i hånden). Når man besidder noget, råder eller ejer man det.
TL;DR / Konklusion
I sidste ende burde "modtage" kunne redde situationen. Vi kan således stensikkert skrive:
Man modtager jointen, når man accepterer den, og det gør man, når man tager den i brug.
Hva' nu?
Det vil varme mig om hjertet, hvis min metode/argumentation og resultater bliver diskuteret. Meget af indlægget kunne sikkert slettes, hvis jeg startede med at kigge på "modtage", men 1.a i "modtage" hører under "besiddelse", så jeg ville gerne se på det først.
I første del af denne serie vil jeg være lidt af en paragrafrytter (eller måske modsat) ved at kigge på "besiddelse" og "modtagelse", og hvordan man kan tolke paragraffer.
Denne del af serien er inspireret af to retssager: Den ene er sagen i Højesteret, hvor Højesteret på fejlagtigt grundlag har godtaget en ukorrekt brug af ordet "racisme". Fejlen skyldtes en smutter fra Dansk Sprognævn, som senere blev rettet af DSN, men Højesteret brugte alligevel den gale definition. Selve definitionen er måske ikke helt gal i dag, men Højesteret fejlede ikke kun der (læs mere her). Den anden sag er fra USA, hvor en mindreårig pige sendte et nøgenbillede af sig selv til sin kæreste. Det udviklede sig til en stor børnepornografisag. Jeg husker ikke sagens detaljer, men den kan vist klassificeres som paragrafrytteri.
Begge ovennævnte sager har vistnok været diskuteret her før, så vi behøver ikke omtale den igen. Nu kommer vi til emnet: Vi skal nemlig kigge på Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer, særligt § 1, stk. 3, som er relevant for den almindelige borger (resten omhandler sælgere, fremstillere, osv.):
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120356 skrev:[...] [Ind-] og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af sådanne stoffer [er] forbudt.
"ind- og udførsel, salg, [...] fremstilling, forarbejdning" er ikke relevant for en person med en joint i hånden på Vesterbro, som vi nu skal fokusere på. Til gengæld er "køb", "udlevering", "modtagelse" og "besiddelse" interessante. Først og fremmest kan vi ignorere "køb" i vores eksempel. Vi (hvor "vi" nu er en dommer) tager altså ikke stilling til, hvordan jointen er erhvervet, da vi alligevel ikke kan bevise noget på det punkt.
Tilbage har vi "udlevering", "modtagelse" og "besiddelse". Manden på Vesterbro lader nu en ven holde jointen, medens vennen tager et drag på den for derefter at levere den tilbage (vennen låner jointen). Dette er scenariet, som vi skal fokusere på. Vi skal finde ud af, om denne ven bryder loven. Vi kan derfor fjerne "udlevering" fra listen grundet ingen relevans for vennen.
Vi har to ord tilbage: "modtagelse" og "besiddelse". Nu slår pedanteriet virkelig ind, for vi skal til at slå flere ord op. Til det vil jeg bruge DDO (Den Danske Ordbog). Hele dette tankespil hviler altså på, at Højesteret har samme forståelse af ordene, som den ordbog, jeg nu bruger (jeg har dog sammenlignet med andre ordbøger, som fortæller så godt som det samme). Jo dybere vi kommer, desto værre bliver cirkeldefinitionerne.
"Modtagelse":
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=modtagelse skrev:det at komme i besiddelse af noget, få rådighed over det eller få ansvar for det
Vennen har modtaget den, hvis ansvaret for jointen overlades til vennen. Han har derfor brudt loven.
Men man behøver ikke nødvendigvis overlade ansvaret for en genstand, når denne udleveres eller -lånes; Det er indforstået mellem Vesterbro-manden og vennen, at vennen ikke har "juridisk el. moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere el. sørge for" ("ansvar") jointen.
Vi står altså stadig tilbage med "komme i besiddelse af"/"have i besiddelse"/"at besidde" og nu også "få rådighed over".
"Besidde":
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=besidde skrev:1.
have ejendomsret eller rådighed over
[...]
1.c være indehaver af noget
"eje" (synonym til "besidde"):
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11010734&query=besidde skrev:1.
have ejendomsretten til
[...]
2. være i besiddelse af eller råde over bestemte egenskaber, evner, muligheder el.lign.
Vi kommer allerede til cirkeldefinitionerne, men det er uundgåeligt, når man går så dybt. Jeg skal også passe på ikke at gå for dybt i definitionerne, da betydningen til sidst kan gå tabt (derfor gør jeg også brug af synonymer). Nå, men andet punkt i "eje" kan vi måske udelade, da punktet ikke omhandler genstande.
Vennen har ikke ejendomsretten til jointen, og vi bør nok ikke kigge på ordets definition, da vi ikke bliver klogere af "ret til at besidde og råde over et formuegode" ("ejendomsret"), fordi vi kommer tilbage til "besidde" og "rådighed". Vi kan kigge på "indehaver", men så kommer vi også tilbage til, hvorfra vi startede.
Tilbage har vi nu kun "rådighed", men der taber vennen altså. Selvom han tager et drag, medens Vesterbro-manden selv og stadig holder jointen i hånden (man skulle tro, at vennen ikke længere låner jointen, men han vil stadig "midlertidigt få lov til at råde over noget som tilhører en anden [...]" ("låne")), vil vennen "have mulighed for at benytte [...]" ("råde") jointen, og han gør det i dette tilfælde.
Selvom man ikke holder jointen i hånden eller får den i sin varetægt, accepterer ("modtage": "1. få; komme i besiddelse af [...] 1.a sige ja til; acceptere") man stadig jointen ved at tage den i brug.
Det bør derfor kunne konkluderes, at det er ulovligt at tage et hvæs af en joint (selvom det ikke er ens egen (=man er ikke indehaver eller ejer af den), og selvom man ikke holder den i hånden), da man, ved at tage hvæset, demonstrerer, at man har rådighed over den (mulighed for at benytte), og jointen benyttes jo.
Men springet fra "besiddelse" -> "råde over" -> "kunne benytte" er stort, og vi kan muligvis ikke komme tilbage ad modsatte vej: Vennen kan benytte (tage i brug) Vesterbro-mandens joint uden at eje den og burde derfor per definition af "råd" råde over den, når han tager den i munden (selvom han ikke holder den i hånden). Når man besidder noget, råder eller ejer man det.
TL;DR / Konklusion
I sidste ende burde "modtage" kunne redde situationen. Vi kan således stensikkert skrive:
Man modtager jointen, når man accepterer den, og det gør man, når man tager den i brug.
Hva' nu?
Det vil varme mig om hjertet, hvis min metode/argumentation og resultater bliver diskuteret. Meget af indlægget kunne sikkert slettes, hvis jeg startede med at kigge på "modtage", men 1.a i "modtage" hører under "besiddelse", så jeg ville gerne se på det først.
XorpiZ (4) skrev:Så din pointe er altså, at loven er korrekt formuleret, eller hvad?
Hvis det er sådan, at du læser det, ja.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund