mboost-dp1

Dansk ISP Sikkerhedsforum


Gå til bund
Gravatar #1 - themuss
10. jul. 2006 00:59
http://www.isp-sikkerhedsforum.dk/om_vores_indsats...

Ift. de tidligere diskussioner om bl.a. børnepornofilteret, var det mit store håb, at der på nazisternes egen hjemmeside stod noget om censur af borgerne og vildledning af DNS-resultater, men lur mig om jeg kan finde det?

Er der evt. en anden, der gider pege mig i den rigtige retning?
Gravatar #2 - themuss
10. jul. 2006 01:07
Politiets brug af it-oplysninger i efterforskning af kriminalitet

De generelle regler om politiets muligheder for efterforskning findes i retsplejeloven. Efter disse har politiet adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Indgrebet foretages af politiet, men skal forinden godkendes af retten. Det betyder, at politiet, hvis de har en konkret mistanke om, at du har begået visse alvorlige lovovertrædelser, f.eks. kan få lov til at aflytte dine telefonsamtaler. Politiet kan samtidig få ret til at få de oplysninger, dit teleselskab har registreret om, hvor du har ringet hen og på hvilke tidspunkter du har ringet. Det har været oplysninger, som selskaberne alligevel registrerede, for at kunne udstede regninger m.v.

Ved meget alvorlige lovovertrædelser – f.eks. drab eller grove narkotikaforbrydelser – kan politiet bede om oplysninger om, hvem der foretog opkald via mobiltelefon ved brug af en nærmere angivet telemast inden for et vist tidsrum. Dette er indført bl.a. for, at politiet lettere kan se, hvem der var i et bestemt område i et vist tidsrum og dermed lettere kunne spore mulige gerningsmænd til forbrydelsen. Politiet er ikke forpligtet til at oplyse over for den enkelte, når de på denne måde indhenter oplysninger. Det skyldes, at der kan være tale om et meget stort antal opkald, og at underretning af alle berørte derfor i vidt omfang vil være praktisk umuligt og uoverkommeligt.

Når det drejer sig om brug af internet og e-mail skal retten også godkende om politiets må se, hvad du har foretaget dig. Der skal stadig være tale om efterforskning af lovovertrædelser af alvorlig karakter. Hvis man mistænkes for alvorlige lovovertrædelser, kan politiet derfor få adgang til oplysninger om indholdet af e-mails og oplysninger om hvilke IP-adresser, den mistænkte har anvendt o.lign.


Politiet kan søge om lov til at læse e-mails eller aflytte telefoner, hvis det er nødvendigt for efterforskningen af en forbrydelse (Retsplejeloven § 781) . For at det kan ske, skal politiet først i retten og overbevise en dommer om, at der er tale om kommunikation med en mistænkt, at aflytningen har afgørende betydning for efterforskningen, og at det drejer sig om en sag, hvor mistænkte kan blive straffet med 6 års fængsel eller mere. Kravet om, at sagen skal dreje sig om kriminalitet med en strafferamme på mindst 6 år, er dog ikke nødvendigt i sager om bl.a. hackerkriminalitet eller besiddelse og spredning af børnepornografi.


!!! Mon ikke ISP Sikkerhedsforum overtræder deres mandat bare en lille bitte smule ift. persondataloven eller er det bare mig?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login