mboost-dp1

Universitet med it-linier


Gå til bund
Gravatar #1 - img_glows
12. jan. 2008 15:19
Hej

Jeg står for at skulle på universitet her til sommer. Jeg vil gerne læse på en it-linie, og har indtil videre haft 2 i søgelyset:
- Softwareteknologi på DTU
- Datalogi på KU

Mine krav er at jeg gerne vil bliver her på sjælland, samt at der i undervisningen godt må inddrages andre programmeringssprog end JAVA. Derudover skal det være en kandidat-uddannelse(bacheloren kommer selvfølgeligt først).

Er der nogle herinde der har nogle erfaringer med de 2 nævnte linier, eller kender andre universiteter med it-linier?

Valget af universitet er et valg for livet, så det er klart at jeg meget gerne vil træffe det rigtigt første gang.
Gravatar #2 - arne_v
12. jan. 2008 15:33
#1

Hvis du vælger et datalogi studie kan du være sikker på at lære mange sprog herunder ikke mindst klassikere som ML.

Der er flere andre muligheder bl.a. datalogi i Århus.
Gravatar #3 - Norrah
12. jan. 2008 15:35
#1 ville helt klart anbefale Datalogi i Århus...

*kommer fra en tidligere stud. Dat
Gravatar #4 - Cloud02
12. jan. 2008 15:50
HA. dat på CBS, måske
Datalogi (java og OOAD) kombineret med økonomi.
Gravatar #5 - img_glows
12. jan. 2008 16:48
#2 og 3
Prøver lige at kigge nærmere på studie

#4 også en mulighed...

Mange tak for hjælpen....
Gravatar #6 - Absinth
12. jan. 2008 22:15
De fleste universiteter underviser i IT på en eller anden måde. Hvis du har andre interesser (fx biologi, elektronik, telekommunikation mf.) du gerne vil kombinere med IT kan du så vælge universitet ud fra hvem der tilbyder hvilken kombi. Brug ug.dk i din søgning - det gør jeg. + Sæt dig ind i forskellen på en ingeniør uddannelse (diplom/civil) og en almindelig batchelor/kandidat.

Jeg regner med at søge IT og Kommunikationsteknologi ved DTU efter grundig research, men i min udd. søgning faldt jeg også over it-universitetet der virker interessant.
Gravatar #7 - rwzxy
12. jan. 2008 23:05
Hvis du vil score piger så skal du nok vælge et lidt mere kvindeorienteret område. Det er ihvertfald det jeg læser mellem linjerne han gerne vil.
Gravatar #8 - Xill
13. jan. 2008 09:54
Softwareteknologi er kun en af de to IT uddannelse vi har på DTU

diplom : IT
civil : Softwareteknologi

for begge to gælder det naturligvis at du kan vælge fag i Java, C, C++, C#, PHP, SQL og naturligvis VHDL
Gravatar #9 - TullejR
13. jan. 2008 11:23
Er pointen med alle uddannelser over datamatiker niveau ikke, at man ikke skal lære bestemte sprog, men at man lærer metoder der kan bruges i stort set alle sprog? :P
Gravatar #10 - Benjamin Krogh
13. jan. 2008 11:50
#9 nej pointen er at du lærer at programmere i alle sprog uden at bruge metoder. Overhovedet!
;)

Som 3. semesters SW ing, vil jeg umiddelbart give dig ret.
Gravatar #11 - img_glows
13. jan. 2008 12:35
#7
Tror du har misforstået mig så.

#8
Ok. Jeg var ude til studerende for en dag, og fik en anden opfattelse, men det var godt at høre. Tak.

#9
Alsidighed i den daglige undervisning er vigtig.

#10
Hvilke sprog har du fået undervisning i indtil videre og hvad venter forude?
Gravatar #12 - hundeboll
13. jan. 2008 21:29
Selvom du ikke vil forlade øen, så vil jeg lige anbefale AAU. Jeg læser til Dataingeniør, hvilket primært er softwareudvikling, men med en smule elektronik.

Du skriver IT og nævner både software og datalogi, men IT dækker over meget mere, hvilket IT-universitetet nok kan fortælle mere om.

Som jeg har forstået det, så kan man groft set dele uddannelserne op i 'niveauer':

Elektronik: Klassisk elektronik og en basal viden om programmering af dette.

Datateknik: Lavniveau programmering med en basal viden om elektronik.

Software: Ren programmering uden elektronik.

Datalogi: Langt mere teori om programmering og matematikken bag det.

Men jeg studerer jo selv kun en af retningerne, så beskrivelsen af de andre kan være forkert. Min opfattelse er også, at datalogi er meget matematik, hvor de andre er mere ingeniør-orienterede, hvilket handler mere om praktisk anvendelse af teorierne.

Selv har vi indtil nu (3. semester) lært C og lidt Assembler. Senere kommer C++ og andre sprog. Men fokuser ikke for meget på hvilke sprog der undervises i. Når du kan et eller to sprog, så kan de andre læres på ingen tid :)

Håber det kan bruges!
Gravatar #13 - Saxov
13. jan. 2008 22:08
#12, kan tilføje at jeg læser Software på AAU på 9. semester.
Den store forskel på software og Datalogi er at datalogi er meget teoretisk og matematisk og meget lidt fokus på at producere faktisk kode. Mens Software har stort fokus på at producere kode, og mindre fokus på matematikken og teorierne bag.

Det skal dog ikke forståes som at vi slipper for teori, eller ikke har det, men vores rapporter er dokumentation af et produkt, med teori til at backe produktet op, mens datalogi rapporter mere en en teoretisk afhandling, evt. med et produkt til at backe teorien op.

Mht. sprog, så lærte vi SML, C, og Java på hhv. 1., 2. og 3. semester (Java kurset er nu skiftet til C#).
Der ud over har vi selv måtte lære de sprog vi har haft behov for at bruge.
Pt. har jeg haft behov for (med undtagelse af nogle sprog vi har brugt begrænset i nogle kurser) SML, C, Java, C#.NET, ASP.NET, PHP, SQL og JSP.

Så det er ikke fordi man har behov for at lære et specifikt sprog, lærer man teorierne bag sprog grupperne, så er det intet problem selv at lære de individuelle sprog.
Gravatar #14 - amokk
13. jan. 2008 22:24
Overvej også linjen IT og kommunikationsteknologi på DTU.

http://www.dtu.dk/Uddannelse/Civilingenioer/Bachel...

Jeg har selv taget en Diplom IT på dtu og er nu i gang med kandidatoverbygningen i Telekommunikation. Jeg startede med at læse informatik som kandidat men syntes ikke de fag som man skulle have på retningen var specielt spændende, der var for meget teoretisk matematik/datalogi i det, hvorimod Telekommunikations-kandidaten lød meget spændende, så jeg skiftede.

Her er min studieplan for de næste par år:
http://www.student.dtu.dk/~s032225/studieplan.pdf

Mit indtryk af software-bachelor på DTU er, at der er meget lidt hardware og at den har en del teoretisk/abstrakt matematisk stof, som personligt ikke er min favorit.

Generelt er forskellen på Diplom-retningen og bachelordelen af civil, at du på civil har en del andre fag end dem inden for dit fag. Således skal alle på civil-bachelor have fysik, kemi og en masse andre ting, som ikke er relateret til deres retning.

På diplom er man mere koncentreret om selve faget, og har færre generelle kurser og mere fag-relevant.

Kandidatoverbygningen som munder ud i at man bliver civilingeniør, er den samme uanset om man har taget en diplom eller en civil-bachelor.

Men hvis man har en diplom og tager kandidaten, ender man med at være mere specialiseret inden for sit felt, end hvis man tager civil-bachelor+kandidat.
Gravatar #15 - img_glows
13. jan. 2008 22:47
#12

Kiggede lige lidt på AAU - det er også en mulighed - mange tak.
Din beskrivelse af de forskellige retninger gav et overblik - helt perfekt.

#13
ok... det er software-retningen jeg kigger mod. Godt at høre at der er lidt variation i programmeringssprogene. Jeg havde fået indtryk af noget andet.

#14
godt at få opridset forskellene...

Jeg har netop sendt en mail til ham jeg var til "studerende for en dag hos"... gengiver den lige... det kan være at der er nogle der kan svare på den, set med andre øjne, end lige den egentlige modtagers... det kan kun være en fordel at få flere personers syn på tingene:

-------------------------------------
Hej

Jeg har nu kigget en del på studier, og har indkredset 3. Du går på
det ene: Softwareteknologi

Jeg har både læst om "Softwareteknologi" og "IT og
kommunikationsteknologi ", og begge linier er beskrevet ganske fint,
men jeg kan ikke se hvad forskellen er. Kan du hjælpe mig lidt på vej
ved at beskrive denne forskel?

Derudover har jeg kigget på "Datalogi" på KU. Hvis du kender noget til
denne, kunne det være fedt hvis du ville beskrive forskellene imellem
dem.

Såvidt har jeg forstået:
Datalogi (KU): meget teoretisk, variede programmeringssprog og en del matematik.
Softwareteknologi (DTU): mindre teoretisk end Datalogi på KU, meget
orienteret mod JAVA og en del matematik.
"IT og kommunikationsteknologi" (DTU): får jeg faktisk ikke så meget
ud af læse om.

Kan du opridse de største forskelle mellem studierne?

Jeg vil gerne begynde på et studie hvor der er en del matematik, både
lav- og høj-niveau-programmering (Assembly, C, C++/JAVA) og der også
er praktisk arbejde - og vigtigst af alt... være en del af et godt,
(gruppe)-innovativt og socialt studiemiljø.

Jeg er selv et innovativt menneske, så at komme ud blandt ligesindede
passer mig helt perfekt.

Vh
------------------------------
Gravatar #16 - zin
13. jan. 2008 22:49
hunn(#12) skrev:
Datateknik: Lavniveau programmering med en basal viden om elektronik.

Wrong. :-)
Datatekniker (herunder forstås datatekniker) er middelmodig programmering (ASP.NET, andet .NET og ofte embedded programming eller lignende valg fag på det sted jeg er elev), ingen elektronik som så men masser af netværk (opbyggelse, forståelse, design m.v.).
Det skal dog nævnes at embedded programming er valgfrit - man kan også vælge andet.
Gravatar #17 - hundeboll
13. jan. 2008 23:18
#16 ZiN:
Tror vi har to forskellige forståelser af datateknik. For jeg læser selv datateknik på AAU - kært barn mange navne :)

Eksempler på min uddannelses titler:
Civilingeniør i elektronik og datateknik
Dataingeniør
Datateknik
Kandidat ingeniør i datateknik

Og jeg skal til eksamen i kredsløbsteori (ikke kroppens kredsløb, men elektronik) og det er ikke den sidste inden for det område.

Tror den store forskel ligger i endelsen: datatekniker og så hvilken institution man læser på :)
Gravatar #18 - Saxov
13. jan. 2008 23:34
#15,
Hvis du gider komme op til AAU, så er her links til hvad du kommer i gennem på Software (se Studie ordning for bachlor og kandidat) og for Datalogi og Datateknik.

#16,
Som hunn er inde på så er Datateknik på AAU en gren der forbinder datalogi og elektronik. De kammerater jeg har der har gået der, har haft meget assembler programmering af deres "hjemme sammenloddet anordninger".
Så der er tydeligtvis en forskel på AAU og SDU indenfor denne uddannelse, ligesom der er indenfor andre uddannelser (fx software).
Gravatar #19 - zin
14. jan. 2008 00:08
#18: Jeg læser ikke på SDU. Jeg arbejder for SDU.
Jeg er elev hos EUC Syd. :-)
Det sjove er jo er at min uddannelse hedder en datatekniker som man skulle tro ville være en uddannelse i datatekniker? ^^,
Anyway, yea. Der er noget i det. Meget sært.
Gravatar #20 - amokk
14. jan. 2008 21:01
#16 eeh jeg tror du har misforstået begrebet høj/lavniveau programmering.
Gravatar #21 - Xill
14. jan. 2008 21:22
#14 .. kan se at vi skal have fag sammen det næste ½ år. . jeg har også "02233 Netværkssikkerhed"
Gravatar #22 - amokk
14. jan. 2008 23:37
hehe okay :)
Gravatar #23 - zin
15. jan. 2008 10:02
#20: Det kommer an på konteksten. Jeg mente at niveauet af programmeringen (altså sværhedsgraden) er middelmodig.
Dét man lærer er naturligvis højniveau.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login