Så kom den officielle lanceringsdag for den anden generation af Intels Core i-familie, hvor Sandy Bridge afløser Westmere-arktitekturen.
Der er tale om en helt række af nye Core i3-, Core i5- og Core i7-processorer, der lanceres samtidigt til både stationærer og bærbare computere.
I alt er der tale om 29 forskellige processorer, der fordeler sig således:
en Core i7 Extreme Mobile, ni Core i7 Mobile, tre Core i7 desktop, fire Core i5 Mobile, otte Core i5 desktop, en Core i3 Mobile og tre Core i3 desktop.
Oven i denne samling af processorer kommer desuden 10 nye chipsæt, med henholdsvis fem til bærbare og fem til stationære computere, ligesom der vil være fire nye Wi-Fi-løsninger.
Fælles for alle de nye processorer er, at de er lavet i en 32 nm produktionsprocess, hvilket gør dem mere energibesparende, men også at de alle anvender en ny navngivning. Hvor tidligere processorer også hed Intel Core i3/5/7, så er det efterfølgende tal nu på fire cifre, hvor det er det første, som skiller sig ud.
Tallet angiver, hvilken generation der er tale om, og i dette tilfælde er det anden generation, hvorfor alle de nye processorer starter med 2. Interessant er også, at der nu kan være et “K” efter tallet. Det er vigtigt for de, som ønsker at overclocke.
Med Sandy Bridge er det slut med at overclocke ved at ændre på BCLK, da det næsten ikke kan lade sig gøre, kun omkring 5-6 % ekstra hastighed kan hentes her i de fleste tilfælde. Der er dog masser af spillerum, men det kan kun udnyttes med en K-processor, hvor multiplikatoren er ulåst. Der findes kun én i7 og én i5 i den nye serie, der p.t. er K-modeller.
På grafikfronten er der også sket væsentlige ændringer, idet ydelsen på de indbyggede grafikkerner er blevet væsentligt bedre end tidligere.
Du kan læse meget mere om de nye processorer, arkitekturen, og hvor godt de klarer sig, ved at følge linket til kilden.