mboost-dp1

Telekommunikationsindustrien

Ny aftale dropper teoretiske hastigheder

- Via TelekommunikationsIndustrien - , redigeret af Avenger-

Mobilt bredbånd kan ifølge reklamer nå hastigheder som 7,2 Mbps, 14,4 Mbps, 21 Mbps og 42 Mbps, men fælles for disse hastigheder er, at der er tale om det teoretisk maksimum, som den pågældende teknologi tillader.

I en ny brancheaftale, som TI (TelekommunikationsIndustrien) netop har offentliggjort, vil man fremover anbefale at droppe de teoretisk hastigheder og i stedet oplyse, hvad der kaldes for effektive hastigheder.

Ud over de effektive hastigheder så bør det også tydeligt fremgå, at hastighederne er afhængige af afstanden til mast samt samtidige brugere på masten.

Det er ikke kun for mobilt bredbånd. der anbefales markedsføringsændringer, også for DSL vil der komme nye oplysninger. Det drejer sig blandt andet om overhead, der på en forbindelse kan løbe op i 20 %, en procentsats, som det anbefales at oplyse.

Du kan læse alle anbefalingerne her (pdf).

PBS A/S

NemID har for meget nedetid

- Via Version2 - , redigeret af Avenger- , indsendt af Hubert

NemID har nu været online i fem måneder, men i den periode har der været flere problemer med tjenesten, hvor det f.eks. ikke har været muligt at logge på.

Hos Version2 har man kigget nærmere på, hvor lang tid NemID har været offline, hvor det burde have været online. Ved at bede om aktindsigt er det nu kommet frem, at NemID i perioden juni til oktober har været nede i alt 19 timer og 2 minutter.

En del af denne nedetid er ifølge dokumentationen dog planlagt nedetid og omfatter 12 timer og 43 minutter. Det efterlader 6 timer og 19 minutters nedetid, der ikke var planlagt.

Set i forhold til målet om nedetid, så er “budgettet” overskredet med 1,7 gange, idet målet om 99,9 % oppetid kun tillader 3 timer og 40 minutters nedetid i tidsperioden.

Det var især i oktober, brugerne mærkede meget ustabil drift, idet over 5 timer af den samlede uplanlagte nedetid fandt sted her.

ExoPC

Første Windows 7-tablet kan nu forudbestilles

- Via engadget - , indsendt af Magten

I forbindelse med den kommende CES-messe i Las Vegas har det tidligere forlydt, at Microsofts Steve Ballmer vil introducere en række forskellige tablets, der alle anvender Windows 7.

På den amerikanske udgave af Microsofts online-butik “Microsoft Store” er det dog allerede nu muligt at forudbestille en tablet-computer; nærmere bestemt computeren ExoPC.

Der er tale om en tablet-pc med en 11,6 tommer skærm, der har en opløsning på 1366 x 768 pixels. Den kommer udstyret med en Intel Atom N450 1,66 GHz processor, 2 GB RAM, 802.11b/g/n Wi-Fi, BlueTooth og 64 GB flashram.

Til at håndtere afvikling af 1080p-video er ExoPC udstyret med en BroadCom Crystal HD-chip, ligesom der også er indbygget USB-port og SD-kortlæser. Batterilevetiden er ikke oplyst; det er prisen derimod, der bliver på 699 dollars.

DropBox

Dropbox når version 1.0

- Via DropBox Blog - , redigeret af Net_Srak

Den populære filsynkroniseringstjeneste Dropbox, hvor man i virtuelle mapper i skyen kan gemme sine filer og dele dem med andre, er efter lang tids venten nu udkommet i version 1.0.

Til trods for det først er nu, versionsnummeret runder 1, har det ikke betydet, de tidligere versioner nødvendigvis har været ustabile eller begrænsede, men derfor kommer den nye version alligevel med en lang række forbedringer og fejlrettelser.

For sidstnævnte er der kommet over 200 af slagsen, som repræsenterer flere tusinde timers arbejde. Der er rettet alt fra håndteringen af filnavne med specialtegn til korrekt låsning af åbne filer i Microsofts officepakke.

Ud over de mange fejlrettelser er selve klienten blevet mindre ressourcekrævende, både hvad angår hukommelsesforbrug og processortid. Den nye klient findes til en lang række platforme og kan hentes hos Dropbox.

Google Inc.

Froyo-opdatering til HTC Wildfire

- Via Facebook - , redigeret af Pernicious

I dag ved 11-tiden kunne HTC på deres facebook-side meddele, at den næste smartphone i rækken til at modtage en opdatering til Froyo (Android 2.2) vil blive Wildfire.

http://www.facebook.com/topic.php?topic=14912&post=106357&uid=101063233083#post106357 skrev:
We know many of you have been asking for information about an update for your Wildfire. Well, we have good news! Android 2.2 (aka Froyo) on Wildfire is scheduled to begin rolling out this week in Europe, reaching all areas of the world by February. Thanks for your patience as these updates roll out; we think you’ll enjoy the final product.

If you have any other questions please feel free to ask here. We will share as much information as we can. Thanks for your patience and for being a HTC customer!

HTC forventer, at alle HTC wildfire vil have modtaget Froyo i løbet af februar. Hvis man ikke kan vente, til at opdateringen kommer af sig selv, kan man opdatere allerede nu ved at kontrollere for nye opdateringer i sine indstillinger.

SXC - flaivoloka

Netneutralitet under pres

- Via Wired - , redigeret af OnkelDunkel , indsendt af amaby

Der er mange fortalere for netneutralitet, heriblandt Google, og selvom myndighederne i USA arbejder på et frit internet, så er virksomhederne Openet og Allot godt i gang med at prøve at sælge softwareløsninger til Verizon, AT&T og Vodafone, der er imod alt hvad netneutralitet står for.

Det er især på markedet for mobilt bredbånd, at der er en interesse for at begrænse adgangen til visse ressourcer på nettet. I et webinar har Openet og Allot fremvist en løsning, hvor det ikke blot er muligt at begrænse trafik til en given tjeneste, men også kræve betaling afhængig af hvilken tjeneste, der anvendes.

Tanken er, at alle brugere hos en udbyder får overvåget deres internetforbindelse, og datastrømmen analyseres for at finde ud af, hvad man laver på nettet. Det vil give internetudbydere mulighed for at sammensætte datapakker, der er tilpasset kundernes brug af nettet. F.eks. vil megen brug af YouTube koste mere end brug af Facebook.

Fortalere for netneutralitet i USA håber på, at FCC (Federal Communications Commission) vil inkludere mobilt bredbånd i deres regelsæt for netneutralitet, men det er endnu uvist om det bliver tilfældet. Selv Google har givet udtryk for, at det er i orden med særregler på dette område.

Notion Ink

Notion Ink offentliggør demo af Adam-tablet

- Via Notion Ink Blog - , redigeret af OnkelDunkel , indsendt af Aputech

For 10 dage siden begyndte firmaet Notion Ink at tage imod forudbestillinger på deres tablet-computer Adam, som flere har ventet på med længsel.

Endnu er der ikke udsendt nogen tablets, men for at gøre ventetiden kortere, har den administrerende direktør, Rohan Shravan, opdateret deres blog med en video, som viser Adam i aktion.

Det vil dog ikke blive den eneste video, som vil blive udgivet på bloggen, idet Shravan lover, at han vil komme med en ny video per applikation per dag, indtil fremvisning på CES 2011.

Ud over dette løfte roser han også sine medarbejdere, især for deres arbejdsindsats, der ofte har arbejdet over 18 timer om dagen de seneste to måneder.

Adam kommer med en 10″ skærm, Tegra 2 SoC og Android 2.3.

Læs også: Notion Ink Adam kan snart forudbestilles

Flickr - remon.rijper

USA overvejer at udstyre soldater med smartphones

- Via ArmyTimes - , redigeret af Emil

Den amerikanske hær overvejer at give alle landets soldater en smartphone, som en del af det sæt udstyr, alle soldaterne modtager. Hæren overvejer en betalingsløsning, som fungerer ved, at hver enkelt soldat får afsat et vist beløb hver måned, som man selv kan bestemme, hvordan man bruger på telefonen.

For at undersøge potentialet i smartphones vil man til februar uddele dem til en brigade i Texas. Det er dog ikke kun smartphones, man overvejer at bruge, idet også tablet-computere, miniprojektorere og e-bogslæsere har mulighed for at hjælpe soldaterne.

Det vides ikke, hvilken smartphone man overvejer at bruge, men det fortælles, af de personer, som er involverede i projektet, at det er usandsynligt, at hæren vil udvikle sin egen model. I stedet vil man holde sig til software-ændringer samt eventuelt en forstærkning af telefonen, så den holder bedre, eftersom en aftale med en telefonproducent ville blive for dyr for hæren.

Facebook

Facebook svarer på kritikken af geolokation

- Via Which - , redigeret af Pernicious

Facebooks geolokationstjeneste kaldet Facebook Places er af kritikere blevet anklaget for at gøre det nemmere for tyve at finde ud af, hvornår deres ofre er uden for hjemmet, men Facebook svarer nu igen på anklagerne mod tjenesten.

Richard Allan fra Facebooks europæiske afdeling udtaler, at Facebook Places normalt kun er tilgængelig for ens venner. Det betyder, at en øget risiko for indbrud kræver, at ens venner kunne finde på at røve dig.

Allan skelner også mellem, hvad han kalder “tracking services” og “check-in services”, og påpeger, at Facebook Places tilhører sidste kategori: Tracking services skal aktivt slåes fra, og hvis brugeren ikke gør dette, vil tjenesten automatisk gemme alle lokationsinformationer. Check-in services gemmer til gengæld ingenting, før brugeren vælger det.

Richard Allan, Facebook skrev:
Again the myth has gone round a little bit saying “Facebook Places means Facebook knows where you are all the time” – this is not true. We don’t know where you are at any point unless and until you pull the device out and go “I would like to check into [the office]” for example.

International Telecommunications Union

ITU: LTE må godt kaldes 4G

- Via Network World - , redigeret af Pernicious

ITU (International Telecommunication Union) kapitulerer over for teleselskaberne i en officiel udtalelse og anerkender, at LTE og WiMAX nu kan betegnes som 4G.

ITU mener, at LTE, WiMAX og andre højhastigheds 3G-net kan tilkendes betegnelsen “4G” uden at leve op til IMT-Advanced-standarden.

ITU pressemeddelelse skrev:
ITU has determined that “LTE-Advanced” and “WirelessMAN-Advanced” should be accorded the official designation of IMT-Advanced. As the most advanced technologies currently defined for global wireless mobile broadband communications, IMT-Advanced is considered as “4G”, although it is recognized that this term, while undefined, may also be applied to the forerunners of these technologies, LTE and WiMax, and to other evolved 3G technologies providing a substantial level of improvement in performance and capabilities with respect to the initial third generation systems now deployed.

Dermed ser det ud til, at Telia og TDC, samt andre teleselskaber som måtte ønske det, nu har retten til at kalde det nye LTE-netværk i Danmark for 4G.