mboost-dp1

MSI

MSI klar med ‘Instant-On’ OS

- Via CDR Info - , redigeret af Pernicious

MSI er ved at tage et nyt skridt med en ny serie bundkort, som sammen med et lille modul udgør et fuldt køreklart system til internetbrug (Firefox), Skype, IMs (via programmet Pidgin) og andre dagligdagsapplikationer til fotos, musik, videoer osv.

I det lille USB-modul, der indtil videre kun findes til nogle få udvalgte desktop-bundkort fra MSI, ligger en af MSI tilpasset Linux-distribution kaldet Winki.

Opstartstiden for Winki kendes ikke endnu, men man må forvente max. 25 sek. da idéen ikke er helt ny. I januar i år blev HyperSpace testet på engadget og havde en opstartstid på 25 sek., hvilket som sådan ikke er ‘Instant’ i ordets bogstavelige betydning, men dog nede på det halve af en normal XP-opstart på samme hardware.

Der kan læses mere om Winki på MSI’s hjemmeside her, samt på hjemmesiden Engadget, der har været ude og tage billeder af Winki, som kan ses her.

Novell

OpenSuse ramt af finanskrisen

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak , indsendt af arne_v

Som så mange andre steder bliver Linux-distributionen OpenSuse nu også berørt af den globale økonomiske afmatning. Det sker fordi Novell, der ejer Suse, har valgt at fyre en del af de 150 udviklere, de har på projektet.

I alt drejer det sig om 30 udviklere, der nu må ud og finde et nyt job; dermed reducerer Novell udviklingskraften med 20 %, hvilket har skabt bekymringer i open source-miljøet.

Set på det samlede antal af ansatte hos Novell, der er på 4.200, så synes flere, at det er gået uretfærdigt hårdt ud over Suse.

En af hovedpersonerne bag OpenSuse, Joe “Zonker” Brockmeier, forsikrer dog i et blogindlæg, at Novell fortsat vil have fokus på udviklingen af distributionen.

Skype

Skype tilbyder audio-codec helt gratis

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak

Hos Skype har man igennem flere år udviklet sit eget lydcodec, som de anvender i deres software for at opnå en god lydkvalitet. Softwaren hedder Silk, og nu tilbyder Skype, at andre kan bruge det ganske gratis.

Silk blev introduceret i den seneste udgave af Skype, version 4.0, hvor det ifølge Jonathan Christensen, ansvarlig for lyd og video i Skype, udmærker sig ved at dække hele frekvensområdet for den menneskelige stemme meget effektivt.

Fordelen ved Silk er, at den dækker frekvensområdet 50 – 12.000 Hz, hvor en normal telefon dækker området 400 – 3.400 Hz, men samtidig kræver den halve båndbredde end det lydcodec, Skype anvendte tidligere.

Ved at tilbyde andre virksomheder gratis adgang til Silk, så håber Skype, at lydkvaliteten for VoIP kan blive bedre, men ikke mindst at flere produkter vil blive kompatible med Skype. Firmaet arbejder også på, at Silk kan arbejde sammen med enheder, der anvender SIP (Session Initiation Protocol)-standarden.

Flickr - rockcohen

Slut med permanent overvågning af Microsoft

- Via VNUnet - , redigeret af Emil , indsendt af Emil

Siden 2005 har Microsoft været under overvågning af Europakommissionen for at misbruge sin markedsposition, men nu er det slut med at være under luppen.

EU har besluttet, at Microsoft ikke længere skal være under konstant overvågning, en overvågning der har ført til rekordstore bøder for softwaregiganten.

Fremover vil Europakommissionen nøjes med at tage stikprøver via eksterne konsulenter, idet Microsoft er begyndt at leve op til kommissionens krav.

Det påpeges dog, at Microsoft stadig er forpligtiget til at levere dokumentation, der viser, de lever op til kommissionens oprindelige krav om interoperabilitet.

Microsoft Corporation

Info om Microsofts Kumo lækket på nettet

- Via All Things Digital - , redigeret af Pernicious

Billeder af Kumo, som er den længe ventede opgradering til Microsofts Live Search, er blevet lækket til omverdenen. Det er billeder, der stammer fra en intern undersøgelse, hvor der bliver spurgt om feedback fra Microsoft-medarbejdere. Links til billederne af Kumo, viser det nye layout, man har lavet.

Billede1
Billede2
Billede3

Kilder fra Microsoft har angiveligt sagt, at de ikke er helt sikre på, om de vil beholde navnet Kumo, da man mener, det minder for meget om navnet på den sindssyge hund fra Stephen King-bogen Cujo.

Navnet Kumo blev første gang omtalt i efteråret 2008 og er japansk for edderkop eller sky.

Nvidia

NVIDIA på vej med x86-chip

- Via The Inquirer - , redigeret af Emil

Ifølge hjemmesiden The Inquirer er grafikchipspecialisten NVIDIA på vej ind på markedet for x86-chips. Hjemmesiden har haft denne anelse før, men nu skulle det være blevet bekræftet ved en konference afholdt i går.

I talen, der kan høres på NVIDIAs hjemmeside (kræver registrering), nævnes det, at selskabet arbejder på en x86-chip. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Intel og NVIDIA er anspændt, og det er endnu uvist, hvordan Intel vil reagere.

Udmeldingen falder i tråd med, at selskabet hyrede en stor del af firmaet Stexars ansatte i 2006, da det måtte dreje nøglen om. De ansatte i Stexar havde stor ekspertise inden for udvikling af x86-teknologi.

Der er ingen forlydender om, hvornår NVIDIA evt. vil komme med deres chip, eller hvilket marked de vil henvende sig til.

Nokia

Nokia udgiver Qt 4.5

- Via Qt - , redigeret af Net_Srak , indsendt af b4@

Nokia har netop udgivet version 4.5 af deres multi-platform udviklingsmiljø, Qt, der blandt andet indeholder nyhederne Qt Creator IDE (Integrated Development Environment) og Qt SDK.

En af de største nyheder i den nye udgave er hastighedhedsforbedringerne, som især kommer til udtryk ved behandling af grafik, data og webbaseret indhold. Blandt nyhederne finder man også, at Qt nu er udgivet under LGPL.

Ønsker man at prøve de nye værktøjer, kan de frit hentes på hjemmesiden qtsoftware.com, hvor man også finder flere informationer over nyhederne i den nye version.

Intel

Intel: Atom skal bruges i andet end netbooks

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Emil

Intel har godt gang i salget af deres Atom-processor, ikke mindst på grund af den store succes, de små netbooks er blevet. Ud over netbooks anvendes Atom også i nogle få MID’er (Mobile Internet Device), men nu vil Intel have Atom ud i andre produkter.

Inden længe vil Intel introducere fire nye Atom-processorer, der blandt andet skal anvendes i set-top-bokse, videokonferenceudstyr, robotter og underholdningssystemer til biler.

For at komme ind på de nye markeder vil Intel integrere nye funktioner i Atom, som dermed bliver mere konkurrencedygtig, især over for ARM, der er stærkt repræsenteret på disse markeder.

Intel forventer at have de nye processorer klar fra andet kvartal i år, og flere produkter er allerede under udvikling.

SXC - wmagni

Salget af computere vil falde kraftigt i år

- Via NY Times Bits - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Emil

Salget af nye computere begyndte allerede at falde i det sidste kvartal i 2008, og ifølge analysefimaet Gartner vil denne tendes fortsætte i år.

For første gang nogensinde forventer Gartner, at salget vil komme op på et to-cifret fald, idet de forventer et salg på “kun” 257 millioner computere, hvilket er 12 % mindre end sidste år.

Markedet for computere har næsten altid været præget af stigning, kun i forbindelse med dot-com-boblen så man tidligere et fald, men det var på blot 3,2 %.

Det er især salget af stationære computere, som Gartner mener vil blive hårdt ramt med et fald på hele 32 %, hvorimod salget af bærbare computere vil stige med 9 %.

ASUSTeK Computer Inc.

Asus lancerer bærbar med 1 TB SSD

- Via ASUS - , redigeret af Emil

Asus har valgt at tage flere nyheder med til CeBIT-messen, en af dem er en ny bærbar i deres Lamborghini-serie, der henvender sig til entusiaster.

Den nye computer har navnet fået navnet Lamborghini VX5 og kommer i et kabinetdesign inspireret af Lamborghini Reventón, men er ellers bygget på indmaden fra en ASUS M90Gf.

Det mest specielle ved VX5-modellen er, at den kommer med en SSD på ikke mindre end 1 TB. Ud over den store lagerkapacitet kommer computeren med en Core 2 Quad-processor, 4 GB RAM og GeForce 130M grafikkort, 16″ skærm og Blu-ray Disc-drev.

Det er ikke oplyst, hvad computeren kommer til at koste, eller hvornår man vil kunne købe den, men man skal nok ikke forvente, at den bliver helt billig.