mboost-dp1

unknown

Ikke flere HP iPods

- Via VNU-net - , redigeret af ZOPTIKEREN

Hewlett-Packard (HP) lavede i januar sidste år en aftale med Apple, om at sælge HP brandede iPods mod at HP præinstallerede iTunes på deres pc’er.

HP har nu opsagt denne aftale og begrunder det med, at den ikke passer i HP’s strategi for digital underholdning. Det er kun iPod delen HP opsiger, da de stadig vil bundle deres pc’er med iTunes. Ud af det samlede salg af iPods stod HP modellerne for 5 %.

unknown

Digital biograf standard ser dagens lys

- Via BBC News - , redigeret af ZOPTIKEREN

De amerikanske filmselskaber, er nu efter 3 år, blevet enige om specifikationerne for den digitale biograf.

Det bliver af mange set, som en af de største tekniske skridt inden for biografverdenen i lang tid. Ud over langt bedre kvalitet, vil det også revolutionere distributionen af film, som vil se besparelser på 75%.

Den største forhindring for at få indført de digitale biografer, er den store investering der skal til i nyt udstyr. En enkelt digital projektor, kan koste op mod 100.000 dollars.

unknown

Microsofts WGA er igen omgået

- Via VNU-net - , redigeret af ZOPTIKEREN

Microsoft indførte Windows Genuine Advantage (WGA), for at sikre sig at det kun er de personer, der har betalt for deres Windows der kan få software opdateringer.

Dette check er før blevet omgået, ved at verificere en kopi af Windows, med en valid nøgle fra en anden Windows kopi.

Den nye metode fungerer ved at kopiere et specielt javascript ind i Internet Explorers addressefelt. Scriptet beder computeren om at skippe WGA checket og i stedet gå direkte til de opdateringer man ønsker at hente.

Microsoft erkender at checket kan omgås og at man vil ændre proceduren, så checket ikke kan slås fra.

unknown

Ny verdensrekord i WLAN rækkevidde

- Via Heise Online - , redigeret af ZOPTIKEREN

På den netop afholdte Defcon konference, blev der for tredje år i træk afholdt WiFi-Shootout.

WiFi-Shootout er en konkurrence, for hvem der kan sende en tekst fil over den længste afstand via 802.11b/g WiFi. Det hele skal ske med almindelige WiFi kort, der normalt har en sendestyrke på omkring 30 milliwatt.

Det blev sidste års vinder, holdet P.A.D. der igen vandt i år. Deres gamle rekord lød på knap 90 km, den nye er på ca. 200 km. Selvom denne afstand er imponerende, er der stadigt plads til forbedringer, da tests har vist, at det burde være muligt at komme op på næsten 500 km.

Nyheden er på tysk.

unknown

FBI tiltaler 8 for ulovlig kopiering

- Via BBC News - , redigeret af Net_Srak

FBI har i samarbejde med 15 lande, fortaget aktioner mod personer som har kopieret film, musik og spil. Dette har ført til otte tiltaler, og FBI oplyser at de otte person er nøglepersoner i et stort netværk af pirater som krænker ophavsrettigheder, samt gør det tilgængeligt på nettet.

Blandt de otte tiltalte findes en dansker, som angiveligt skulle have kopieret film, musik og spil via sin arbejdsplads i København. De andre aktioner har forgået i Østrig, Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Israel, Singapore, Spanien, Holland, Portugal, Storbritannien, USA og Sverige.

unknown

UNF game camp 2005 afsluttet

- Via UNF - , redigeret af Pernicious

Med cola og pizza blev UNF game camp 2005 afsluttet. I løbet af den foregående uge har 48 drenge og piger, på Aalborg universitet, udviklet 8 spil. De 4 af dem blev bedømt af et dommerpanel med blandt andet folk fra IO Interactive og IBM.

Spillene er alle udviklet i løbet af 4 dage, ved brug af 3D Studio Max, og Virtools. Selve campen er oprettet af Ungdoms Naturvidenskabelige Forening (UNF), med det formål at øge kendskabet til spiludviklingsmetoder. Til første, anden og tredjepladsen var der sammenlagt præmier for ca. 45.000 kroner.

No Thumbnail

Frossen sø af vand fundet på Mars

- Via ESA - , redigeret af Pernicious

Efter lang tids debat, hvor alle parterne gennemgående har været enige om at det eksisterede, bare ikke hvor, så synes det nu at være fundet.

Den europæiske rumfarts organisation ESA (European Space Agency) har offentliggjort billeder, taget med satelliten Mars Express over Mars. Billeder de hævder forestiller frosset vand og ikke frosset kuldioxid, som før fundet. Argumentet er at kuldioxid ikke kan eksistere, i frosset form i det pågældende område på nuværende tidspunkt.

unknown

Brok dig til spammerne

- , redigeret af The-Lone-Gunman

Det Israelske firma Blue Security, har udviklet et nyt program som et led i kampen mod spam.

Programmet sørger for at overvåge op til tre email-adresser for spam, og finder derefter frem til de hjemmesider som sælger produkterne der reklameres for. Her sørges så for, at diverse kontaktformularer på hjemmesiderne udfyldes med klager over, hvor utilfreds man er med at modtage spam.

En anden anti-spam organisation er dog kritisk og kalder dette for selvtægt, hvilket pure afvises af Eran Rashef, manden bag systemet. Det er muligt at afprøvet det her.

unknown

Ukendt objekt i kredsløb om Solen

- Via BBC News - , redigeret af amokk

Astronomer har opdaget et hidtil ukendt objekt i de yderste dele af vores solsystem. Man ved endnu ikke meget om det, men estimerer at dets diameter er mindst 1.500 km, og muligvis mere. Til sammenligning har Pluto en diameter på 2.274 km.

Objektet, som efter al sandsynlighed består af sten og is, befinder sig for det meste længere ude end Pluto, men kommer i sit kredsløb så tæt på som Neptun.

Æren for opdagelsen, går til astronomer fra både Spanien og USA som fandt objektet uafhængigt af hinanden. De har indtil videre navngivet det hendholdsvis 2003 EL61 og K40506A.

Opdatering: Det ser ud til at den også har en måne

unknown

Philips fjerner LCD slør

- Via CNN - , redigeret af Pernicious

En af LCD teknologiens største problemer, er at der skabes et slør, hvis der vises hurtige bevægelser på skærmen. Problemet opstår fordi de enkelt pixels i en LCD skærm, ikke kan nå at slukke hurtigt nok.

Philips har nu fundet en simpel løsning på problemet, de slukker baggrundsbelysningen i LCD skærmen når en pixel ændrer sig og tænder det igen når billedet er klar.

For at opveje det lys tab der vil komme ved at baggrundsbelysningen nu reelt blinker, bliver lysstyrken sat op til det tredobbelte af en normal LCD skærm.

De første produkter der bruger teknologien, vil ifølge Philips komme på markedet i starten af 2006 i deres high-end linje.