mboost-dp1

unknown

Nyt samarbejde mellem EA og nVidia

- Via Nvidia -

Samarbejdet mellem Electronic Arts og nVidia går bl.a. ud på at EA fremover primært vil udvikle deres spil på arbejdsstationer baseret på nVidia GPU’er. Yderligere er det muligt at der i fremtidige spil vil findes funktioner, der kun kan udnyttes med nVidias hardware.

unknown

Intel ‘Canterwood’ chipsættet udgivet

- Via Anandtech -

Anand har kigget på Intels nyeste chipsæt Intel 875P. Chipsettet byder på flere nye funktioner, bla. på I/O siden. Det understøtter 800 MHz frontsidebus, med synkron dual channel DDR 400 RAM. Chipsættets gigabit LAN chip har fået sin egen 2 Gbps bus, CSA, så den fulde båndbredde kan udnyttes selv ved fuld duplex. Endelig er Onboard SATA RAID chippen også implementeret, således at den går uden om PCI-bussen.

unknown

Phoenix skifter navn til Firebird

- Via MozillaZine -

Efter at have undersøgt diverse lovmæssige problemer med at skifte til et nyt navn, har Mozilla udviklerne endelig besluttet at omdøbe deres Phoenix Browser til Firebird. Samtidig bliver den nye stand-alone mail klient, der før hed Minotaur, omdøbt til Thunderbird.

Disse ændringer sker bl.a. fordi phoenix.com har klaget over det tidligere navn på browseren.

unknown

Backup af DVD-film på et kvarter

- Via Digi -

At tage en bacup af en DVD-film lyder umiddelbart trivielt, men for de fleste film opstår der et problem. Mange film indeholder i dag mere end de 4,5 GB der kan være på en DVD+-R(W), hvilket betyder at hvis man vil lave en kopi af ungernes yndlingsfilm, så skal der dette problem løses.

Den seneste tid er der lavet flere programmer, der der gør det lettere at lave denne proces der komprimerer indholdet. Der findes et par købeprogrammer, men det kan også gøres gratis med DVDShrink. Programmet er hurtigt og kan re-komprimere en film der varer en time og 45 minutter, på et kvarter.

unknown

Retro spillemaskiner

- Via ThinkGeek -

ThinkGeek sælger nu en “Atari Classics 10-in-1 TV Games” det er de 10 største Atari spil bygget ind i et old school joystik, som kan sluttes direkte til et TV, spillene er: Pong, Adventure, Asteroids, Yar’s Revenge, Centipede, Gravitar, Breakout, Missile Command, Real Sports Volleyball og Circus Atari

Der er også blevet lavet en “Activision 10-in-1 TV Games” med de 10 bedste Activision spil, i samme stil som den anden, spillene på den er: Pitfall, Atlantis, Boxing, Tennis, River Raid, Spider Fighter, Crackpots, Freeway, Ice Hockey og Grand Prix

unknown

Telmore nedsætter nu prisen til 1 kr/min

- Via Telmore -

Er du Telmore-kunde, har du sandsynligvis netop modtaget en SMS med Telmores nye prisnedsættelse. Fra mandag den 14. april, koster det kun 1,- i minuttet at ringe, mens SMS stadig koster 20 øre stykket.

Om Telmore føler sig presset, eller skal de bare bevise at TDC’s aktiekøb ikke betyder stiginger vides ikke, men pressemeddelelsen kan ses her.

unknown

Usenet igen udråbt som skurk

- Via Jyllands-Posten -

JP har med stor ildhu i søndagens avis kastet sig over børneporno i nyhedsgrupperne. Den forbavsende nyhed, at der er børneporno i nettets nyhedsgrupper, er endda vurderet værdig til en forsidehenvisning i papir-udgaven af avisen.

Skulle man have en oplevelse af deja vu, er det ikke så underligt, nyhedsgruppe-skurken senest var i vælten i december, hvor JP afslørede, at der er piratkopieret software og børneporno i grupperne. Det blev dengang diskuteret på newz [url=”https://newz.dk/forum_item.php?id=23509″]her[/url].

unknown

Windows 2003 Workstation

- Via msfn -

En mand ved navn Andy har skrevet en artikel, som gør det muligt at bruge det spritnye serveroperativsystem fra Microsoft, Windows 2003 Server, som et almindeligt workstation OS. Artiklen fortæller bl.a. hvordan man slår specielle server-funktioner fra, og slår ting som lyd og 3D-acceleration til.

unknown

Debitel spammer Telmore-kunder del 2

- Via Computerworld DK -

Efter i første omgang kun at have truet med sagsanlæg, såfremt Smarttalk ikke stoppede med at sende sms-beskeder til Telmores kunder, forlanger Telmore nu en stor erstatning fra Debitel for deres spam. Frank Rasmussen har selv en del ideér til straffen, bl.a. at Smarttalk kan indbetale pengene til Telmores kunder.

Smarttalk udtaler at de blot har givet Telmore en dosis af deres egen medicin, og henviser til nogle af Telmores spøjse happenings.

unknown

Fremgang for Linux i Indien

- Via CIOL -

I Indien har Microsoft på det seneste slået hårdt ned på forhandlere der har solgt ulovlige kopier af deres produkter. Dette har fået en del af forhandlerne, til nu at sælge deres computere præinstalleret med Linux i stedet for.