Nu kommer Nvidia snart med deres mainstream og value version af GFFX. Anandtech har lavet et “performance preview” af de to kort. FX5600 Ultra (NV31) skal løfte arven efter GF4 Ti4200 i mainstream pris klassen(~$200), hvor Nvidia inden Radeon 9500 PRO havde fat i den lange ende. FX5200 Ultra vil ligge i samme prisklasse som Radeon9500(~$150), desværre har Anand dog glemt R9500, og kun testet kortet imod det halvt så dyre R9000 PRO.
Anand har også undladt at lave DX9 test af kortene, hvilket er lidt synd når det nu endelig lader til at både ATI og Nvidia får DX9 kort helt ned i de lave prisklasser.
Den franske reviewer på http://www.hardware.fr har dog lavet både Vertex og Pixel shader tests, samt testet den shader-emulerede T&L motor, her er R9500 også med.
Hurtig links: Vertex Shader, T&L og Pixel Shader.